Det er simpelthen ikke til at forstå det, men tænkt engang, at vi snart nærmer os udgangen af året. Jeg synes nærmest lige at jeg har siddet og lavet et tilbageblik på år 2015. Men sjovt nok, er det godt og vel et år siden og det betyder, at jeg traditionen tro, vil se tilbage på det seneste år. Igen i år har jeg delt det op i fire omgange; vinter, forår, sommer og efterår. Og i dag starter vi med vinteren.
2016 har været godt og afgjort et år, der har stået i rejsernes tegn. Faktisk har der været en anelse for mange og til tider har jeg nærmest følt mig rodløs og været træt træt af at bo i en kuffert. Alligevel, er der ikke en eneste oplevelse, som jeg har ville være for uden.
Det aller vigtigste ved 2016 er, at alle folk omkring mig har haft det godt og alle er sunde og raske. Det var noget jeg lærte af 2015. Det kan godt være at man kan have ondt i hjertet eller føles sig stresset, men så længe man har dem omkring sig, som betyder noget, så er det meste godt.
Vinteren i 2016 var ganske fin og uden de store udsving, med undtagelse af verdens skønneste rejse med min mor. Det gad jeg godt i igen i år 🙂
- Årets første indlæg, var en lille liste med mine drømme, håb og forventninger til 2016. Flere af dem er gået i opfyldelse og andre kommer helt sikkert med på min liste for 2017 – for sådan en kommer der helt sikkert.
- Jeg skrev om 10 ting, der fik mig igennem kedelige Januar – det burde jeg måske gøre igen til næste år.
- Jeg havde et helt camel-farvet outfit på, på en kold januar-dag. Den jakke burde jeg egentlig bruge noget oftere.
- Årets første rejste gik til Thailand, hvor jeg sjovt nok også befinder mig nu. Dengang var det i Krabi, sammen med min mor og det var virkelig den skønneste rejse og en perfekt pause fra den lang vinter. I kan se mine postkort her og her. Jeg lavede også en lille rejseguide, som I finder her.
- I samme forbindelse tog vi også et lille smut forbi Phi Phi-øerne.
- Da jeg kom hjem blev jeg ramt af en god omgang post-vacation blues. Den håber jeg at jeg får lov til at slippe for i denne omgang.
- Jeg lavede min bedste coleslaw til dato og har lavet den mange gange siden.
- Jeg snakkede lidt om løb og om mine mål for den kommende sæson, som bl.a bød på mit 2. maraton.
- Jeg delte min rejse-bucket list. Flere af stederne endte jeg med at besøge senere på året. Der er ikke altid langt fra tanke til handling.
- Jeg fik verdens varmeste vinterjakke, som jeg helt sikker har planer om at bruge igen i år.
- Jeg ramte den helt perfekte Hummus.
- Jeg skrev et indlæg om en af mine aller mest svage sider – nemlig min evne til at lave alt for mange tastefejl.