10 TING OM MIG

giphy

1. Jeg får ofte at vide, at jeg må være en af de eneste personer i verden, som bruger en spray-deodorant. Det er meget muligt, men jeg bryder mig virkelig ikke om roll-on og den der “våde” overflade, den efterlader.

2. Jeg bliver ret ked af det og tager det næsten personligt, hver eneste gang jeg mister en følger på Insta eller bloglovin. En vildt irriterende egenskab, for det er jo bare sociale medier og min rationelle side ved jo godt, at det ikke er mig der bliver valgt fra.

3. Jeg cykler enormt langsomt. I mange hår har jeg brugt min cykel, vinden eller noget trejde, som undskyldning, når jeg cyklede sammen med andre. Nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg bare ER langsom.

4. Det kommer nok ikke bag på jer, men jeg har altså et alvorligt crush på Justin Bieber. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, for at dømme ud fra hans Instagram er han helt væk og går i noget meget mærkeligt tøj. Men om han så stod frem med hurtigbriller og speedos, så kunne jeg godt.

5. Jeg har faktisk en lille smule blog-krise for tiden. Ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om, men fordi jeg føler, at jeg er gået en lille smule i stå i min udvikling. Det er sjældent at jeg bliver ramt af den slags, men det er sket et par gange før, hvor jeg heldigvis er kommet ud på den anden side. Det satser jeg også på at gøre med den her og jeg har ærligt talt også svært ved at sætte en finger på, hvad det præcis skyldes. Jeg mistænker dog sommerstilheden for at have en finger med i spillet.

6. Jeg er helt enormt dårlig til at stege. Altså på en pande i køkkenet. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, man jeg kan bare ikke finde ud af det. Uanset hvilken pande jeg bruger, om jeg har høj eller lav varme, går det galt og det er nærmet umuligt for mig, at få de der helt perfekt-stegte falafler, pandebrød, pandekager eller hvad man nu steger.

7. Jeg har en form for angst når det kommer til bilkøer eller for at sidde fast i et tog. Tanken om ikke at kunne komme derfra eller vide hvornår jeg gør, bryder jeg mig virkelig virkelig ikke om.

8. Jeg elsker at rejse af hele mit hjerte, men vil helst ikke være væk i længere tid end et par måneder. Jeg kan simpelthen ikke undvære min familie og mine venner. Ude godt, men hjemme er nu engang aller bedst.

9. For 5 år siden svor jeg, at jeg aldrig nogensinde kunne bo i en by, der var mindre end København. Nu har jeg en lille drøm om at bosætte mig i et smukt hus på en ø i det sydfynske øhav (hvis jeg måtte beholde min nørrebro lejlighed samtidig?) Velkommen til 30erne, Mie!

10. Jeg har næsten altid en vandflaske med i min taske. Jeg drikker det egentlig sjældent, men hvis jeg glemmer den, så føler jeg mig selvfølgelig enormt tørstig hele hale dagen.

Læs også: 10 ting om bloggerlivet10 ting jeg vil lave over sommeren 10 ting jeg drømmer om / 10 ting jeg mangle i mit liv / 10 ting jeg lige vil sige / 10 ting jeg ikke forstår / 10 ting der får mig til at smile / 10 ting jeg tænker på for tiden /10 ting jeg gør (for) ofte / 10 ting jeg godt gad / 10 ting jeg godt kan lide / 10 ting jeg gerne vil blive bedre til / 10 ting jeg ofte siger / 10 ting jeg ikke kan lide / 10 ting jeg aldrig vil sige / 10 ting jeg aldrig vil gøre

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email

12 reaktioner

  1. Haha den med vandet kender jeg godt! Er flasken der, drikker jeg næsten ikke, men glemmer jeg den, så er jeg næsten døden nær af tørst 😀

  2. Troede dybt seriøst jeg var den eneste med angst for at sidde fast i bilkøer og toge. Kan blive helt nervøs når toget skal holde for rødt lys og specielt under Nørreport når man holder i helt mørke – hader det! Trøster mig dog altid med at der er nødhammere i toge haha.Og det samme med bilkøer – kan blive helt klaustrofobisk når der bare er kilometervis af biler i syne både foran og bagved bilen. Men er da lettet over jeg ikke er den eneste der har den fobi, for ingen i min omgangskreds har den og de synes at denne fobi er helt hen i vejret

    1. Oh no – you’re not alone. Jeg har det præcis på samme måde med nødhammere i togene 😉
      Sidder jeg fast i bilkøer, så er jeg lykkelig for, at Google maps har en trafik-info-funktion. Der kan man se hvor lang køen er. Bare det der med at vide hvornår man slipper fri, hjælper mig virkelig meget. Bare et lille tip 😉

  3. Jeg er også mega dårlig med en pande! Og jeg cykler også SÅ langsomt, hahaha! 😊 Ikke krise over din blog – det er en af de aller bedste og mest personlige derude og jeg elsker at følge med 😊

    1. Hello, sister 😉

      Og titusind tak for de søde ord. De betyder mere end du aner <3

    1. Godt at jeg ikke er alene. Jeg havde også på fornemmelsen at der var flere end mig derude. Der må trods alt være en grund til at de stadig er på hylderne 😉

  4. Jeg bruger også spray deo, men kan også sagtens bruge roll on selvom du har ret i det kan føles ret vådt!
    Og så er jeg også virkelig dårlig til af stege ting på en pande! Hvis jeg skal stege en kyllinge filet skærer jeg den altid i små stykker – så kan jeg godt få det til at fungere. Men en hel filet bliver altid sort uden på og rå inden i! 😅

    1. Hahahaha….. SÅ sjovt at du skriver det! Jeg gør lige præcis det samme. Eller steget dem i ovnene i stedet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *