1. Jeg får ofte at vide, at jeg må være en af de eneste personer i verden, som bruger en spray-deodorant. Det er meget muligt, men jeg bryder mig virkelig ikke om roll-on og den der “våde” overflade, den efterlader.
2. Jeg bliver ret ked af det og tager det næsten personligt, hver eneste gang jeg mister en følger på Insta eller bloglovin. En vildt irriterende egenskab, for det er jo bare sociale medier og min rationelle side ved jo godt, at det ikke er mig der bliver valgt fra.
3. Jeg cykler enormt langsomt. I mange hår har jeg brugt min cykel, vinden eller noget trejde, som undskyldning, når jeg cyklede sammen med andre. Nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg bare ER langsom.
4. Det kommer nok ikke bag på jer, men jeg har altså et alvorligt crush på Justin Bieber. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, for at dømme ud fra hans Instagram er han helt væk og går i noget meget mærkeligt tøj. Men om han så stod frem med hurtigbriller og speedos, så kunne jeg godt.
5. Jeg har faktisk en lille smule blog-krise for tiden. Ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om, men fordi jeg føler, at jeg er gået en lille smule i stå i min udvikling. Det er sjældent at jeg bliver ramt af den slags, men det er sket et par gange før, hvor jeg heldigvis er kommet ud på den anden side. Det satser jeg også på at gøre med den her og jeg har ærligt talt også svært ved at sætte en finger på, hvad det præcis skyldes. Jeg mistænker dog sommerstilheden for at have en finger med i spillet.
6. Jeg er helt enormt dårlig til at stege. Altså på en pande i køkkenet. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, man jeg kan bare ikke finde ud af det. Uanset hvilken pande jeg bruger, om jeg har høj eller lav varme, går det galt og det er nærmet umuligt for mig, at få de der helt perfekt-stegte falafler, pandebrød, pandekager eller hvad man nu steger.
7. Jeg har en form for angst når det kommer til bilkøer eller for at sidde fast i et tog. Tanken om ikke at kunne komme derfra eller vide hvornår jeg gør, bryder jeg mig virkelig virkelig ikke om.
8. Jeg elsker at rejse af hele mit hjerte, men vil helst ikke være væk i længere tid end et par måneder. Jeg kan simpelthen ikke undvære min familie og mine venner. Ude godt, men hjemme er nu engang aller bedst.
9. For 5 år siden svor jeg, at jeg aldrig nogensinde kunne bo i en by, der var mindre end København. Nu har jeg en lille drøm om at bosætte mig i et smukt hus på en ø i det sydfynske øhav (hvis jeg måtte beholde min nørrebro lejlighed samtidig?) Velkommen til 30erne, Mie!
10. Jeg har næsten altid en vandflaske med i min taske. Jeg drikker det egentlig sjældent, men hvis jeg glemmer den, så føler jeg mig selvfølgelig enormt tørstig hele hale dagen.
Læs også: 10 ting om bloggerlivet / 10 ting jeg vil lave over sommeren / 10 ting jeg drømmer om / 10 ting jeg mangle i mit liv / 10 ting jeg lige vil sige / 10 ting jeg ikke forstår / 10 ting der får mig til at smile / 10 ting jeg tænker på for tiden /10 ting jeg gør (for) ofte / 10 ting jeg godt gad / 10 ting jeg godt kan lide / 10 ting jeg gerne vil blive bedre til / 10 ting jeg ofte siger / 10 ting jeg ikke kan lide / 10 ting jeg aldrig vil sige / 10 ting jeg aldrig vil gøre