DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018

Så blev det sørme tid til det aller sidste indlæg, hvor jeg kigger tilbage på 2018. Jeg har tidligere skrevet om alt det gode, som året havde at byde på, også alt det hårde og om alle de fantastiske rejser jeg var på. I dag skal det handle om noget så simpelt, som de mest populære blogindlæg. Sådan en opsamling har jeg vist aldrig lavet før og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg heller ikke sådan en, som er god til at dykke dybt ned i mine tal og analyser og arbejde ud fra det.

Det har jeg selvfølgelig gjort for at kunne lave det her indlæg og det har altså været ret interessant at se, hvad der hitter. Det kommer selvfølgelig ikke bag på mig, at det er de indlæg, hvor jeg åbner op for den personlige skuffe og dem, hvor jeg skriver lidt om livets hårde sider. Heldigvis er der også et par opskrifter og en enkelt rejseguide, som har fundet vej op til toppen. I det hele taget er det vist en god håndfuld godt og blandet. Præcis som indholdet her 🖤

Her er de så; årets 10 mest læste indlæg..

DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018 1

1. NÅR EN DØR LUKKES, ÅBNES EN NY (FORHÅBENTLIG)

Årets mest læste indlæg handlede om noget af det, der også fyldte rigtig meget i mine tanker. Nemlig det faktum, at jeg skulle flytte fra min elskede lejlighed. Siden tog tingene en drejning og lige nu skal jeg ikke flytte nogen steder. Det var et af de indlæg, som også bekræftede mig I hvilken gave det kan være at have det her lille univers og hvor søde og hjælpsomme I er. I kølvandet fik jeg simpelthen så mange søde og hjælpsomme henvendelser og det resulterede bl.a i, at jeg blev skrevet op i flere andelforeninger og fik endda også tilbudt et par fremlejer.

DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018 2

2. GRØNTSAGDELLER MED BUTTERNUTSQUAH OG GULERØDDER

At de her endte på en andenplads kan jeg faktisk godt forstå, for de er sørme også lækre og nok også en af mine personlige favoritter i mit opskriftindex. Desuden bekræfter det mig også i, at jeg lige skal oppe mit game og diske op med endnu flere opskrifter i fremtiden.

3. 10 DUMME TING JEG HAR GJORT

I er vilde med lister! Heldigvis, for jeg elsker at skrive dem. Sjovt nok er det også dem, hvor jeg lukker lidt mere op for det personlige og dem som har en lidt negativ-ladning, som hitter mest. Men altså, det er jo også dem jeg selv klikker ind på hos andre bloggere.

DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018 3

4. REJSEGUIDE TIL MARRAKECH

Jeg er super glad for, at en af mine rejseguides også nåede op i top 10. Både fordi det er de indlæg, som jeg ligger aller mest arbejde i og fordi jeg gerne vil lave endnu flere i fremtiden. At det blev den til Marrakech, som blev årets mest læste giver meget god mening, for 2018 var også året, hvor danskerne for alvor rejste mod det lille farverige mekka. Eller kaotiske mekka, om man vil.

5. ALT DET, JEG IKKE KAN FÅ SAGT

Indlægget, hvor jeg for første gang åbnede op omkring nogle af de tunge tanker, jeg gik også baksede med i årets sidste halvdel. Det er skrevet på et tidspunkt, hvor jeg ikke helt kunne finde hoved og hale i, hvorfor jeg pludselig ikke kunne finde mit høje humør frem. Tankerne var startskudet til en forholdsvis hård tid, som der kom mange eftertænksomme stunder ud af.

6. STATUS PÅ BOLIGSITUATIONEN

Midt i kaoset tog min boligsituation en drejning. Og en skøn drejning, der reddede mig på målstregen fra et af de værste steder, jeg nogensinde har været; Det Københavnske boligmarked.

DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018 4

7. ÅRET DER GIK, DE HÅRDE TIDER

Et af mine andre tilbageblik nåede sørme også helt op i top-10. Selvfølgelig det, hvor jeg åbner lidt op omkring hvorfor 2018 også var et forholdsvis hårdt år.

8. MINE 12 SÆRHEDER

Endnu en lille liste. Den her er endda ikke skrevet af mig selv, men af min veninde, Julie. Hun er en af dem, der kender mig bedst og da hun selv foreslog at lave et lille indlæg om mine (mange) mærkelige sider, tænkte jeg, why not.

DE 10 MEST LÆSTE BLOGINDLÆG I 2018 5

9. VEGETARISK TIKKA MASALA

Endnu en opskrift nåede det sørme til top-10 og hurra for det. Den er nu også ganske god, hvis jeg selv skal sige det og så er den også helt idiotsikret og en, som alle kan finde ud af lave!

10. 10 TING JEG ALDRIG HAR FORTALT JER

Hemmelighedheder er en evig vinder og det var skam også meget sjovt at åbne op for nogle af mine. Både de store og små af slagsen.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments