EN UGE I MIT LIV

Tidligere på året lavede jeg nogle indlæg, hvor jeg gav jer et indblik i, hvordan en helt almindelig uge i mit liv kunne se ud (HER og HER) Dem tog I ganske pænt imod, så jeg tænkte, at det var på tide at gøre det igen. Især nu hvor hverdagen for alvor er gået igang igen.

Hvor klichè-agtigt den må lyde, så er der ikke to uger i mit liv, som er ens. Nogle uger er jeg på farten alle dage og andre, er jeg enormt meget hjemme, ude og rejse eller måske på Fyn. I dag er det sidste uge, som det skal handle om. På mange måder en helt almindelig uge og på andre måder, skilte den sig ret meget ud. Det var en uge, hvor jeg arbejde enormt meget på cafèer. Noget der ellers sker yderst sjældent. Derudover havde jeg også en del flere aftener hjemme og brugte faktisk ret meget tid alene.

I vil nok også opdage, at jeg stadig træner ret meget. Nogen vil nok mene, at det er lidt dumt, eftersom der stadig er bøvl med foden. Men jeg kan sgu ikke helt lade være. Derudover står jeg stadig tidligt op – også i weekenderne. Ligesom resten af Danmark, har jeg været mere eller mindre besat af SKAM og må nok indrømme, at den måske har fyld 20% af alle mine tanker 😉
uge1

Mandag

  • 6.15: uret ringer og jeg står op med det samme og går i bad.
  • 6.30-7.00: Jeg laver en kop kaffe og sætter mig ved computeren for at ordne nogle praktiske ting og svare på et par mails.
  • 7.00-7.30: Jeg lægger make up, sætter hår og kommer i tøjet.
  • 7.30: hopper på cyklen og kører mod min søsters arbejde på Frederiksberg, hvor jeg skal aflevere nogle ting. Jeg bliver hængende i 20 min og snakker lidt.
  • 8.30: Jeg cykler ind til byen, hvor jeg sætter mig på Hope bar. Spiser morgenmad, drikker en kop kaffe, mens jeg arbejder lidt foran computeren. Jeg laver bl.a det her indlæg.
  • 11.00: Jeg smutter op på restaurant Höst, hvor EOS (dem med læbepomader) har inviteret på et overdådigt event. Der er mange, som er mødt op, stemningen er i top og maden er heller ikke til at klage over.
  • 12.30: Kører hjem mod Nørrebro og handler ind på vejen. Om aftenen kommer min veninde, Kassia, nemlig til middag.
  • 13.30: Begraver mig igen foran computeren og arbejder bl.a på det her og det her indlæg.
  • 16:45: Kører i Fitness World og tager en HIT-time.
  • 18.15: Hjemme og tager et hurtigt bad.
  • 18.30: Går i køkkenet og begynder at forberede aftenens middag. Menuen består af det her, så det er simpelt og kræver ikke det store.
  • 19.30: Kassia ankommer og vi spiser hygger og snakker til alt for sent.
  • 23.30: Jeg hopper i seng med et afsnit SKAM.

Tirsdag

  • 6.30: Uret ringer og jeg har enormt svært ved at kommer op. Får dog slæbt min trætte krop ud i bad.
  • 7-8: Spiser morgenmad foran computeren, mens jeg forbereder dagens første indlæg.
  •  8-9: Hopper i tøjet, lægger make up og gør mig klar. Alting tager bare lidt længere tid, den morgen.
  • 9: Lidt mere forsinket end planlagt, sætter jeg kursen ind mod byen, hvor jeg skal til pressedag hos 9 PR.
  • 9.30-10.30: Pressedag hos 9PR hvor jeg ser på pænt tøj, drikker juice og snakker med de andre gæster.
  • 10.30-14.00: Sætter mig på coffee collective i Illum med min computer, hvor jeg har store planer om at nå alting. Min hjerne arbejder stadig SÅ langsomt og jeg når faktisk kun at få svaret på et par mails og lavet et enkelt indlæg.
  • 14: Smutter ned til Hotel Chocolat på strøget hvor jeg er inviteret til åbning. Da jeg kommer derinde, møder jeg heldigvis en håndfuld søde blog-kollegaer og vi sidder og snakker en times tid Hører et hyggeligt chokoladeforedrag og smager selvfølgelig lidt på de gode sager. Vi gik derfra med en VANVITTIG goodiebag og de af jer som følger mig henne på snappen, har set hvordan det så ud.
  • 15.30: Kører hjem mod Nørrebro
  • 16-16.45: Stener lidt foran computeren og konstaterer, at den her dag nok ikke kommer til at gå over historien, som min mest produktive.
  • 16.45: Kører i Fitness World og tager en times stram op.
  • 18.15: Hjemme, går i bad og hopper i hyggetøjet
  • 19: Spiser rester fra gårsdagens middag.
  • 20-23: Sidder foran computeren og forbereder indlæg til de kommende dage og kigger på hoteller til den kommende rejse til L.A.
  • 23: Hopper i seng med et afsnit SKAM.

Onsdag

  • 6.30: Uret ringer, jeg står op og hopper i løbetøjet som noget af det første. Min fod driller stadig lidt og selvom jeg ikke burde, så bliver jeg nødt til lige at løbe en lille tur. Det bliver til 6 km. rundt på Nørrebro.
  • 7.15: Hjemme og går i bad
  • 8-9: Spiser morgenmad og forbereder dagens første indlæg.
  • 9-9.30: Gør mig klar, lægger make up og hopper i tøjet.
  • 9.30: Hopper på cyklen og kører mod Hellerup, hvor jeg har en aftale hos Gardenia
  • 10-13: Vi arbejder på et projekt, som jeg snart kan fortælle mere om og som jeg glæder mig rigtig meget til.
  • 13: kører ind mod byen igen.
  • 13.30: Mødes med Emily på Palæo i Pilestræde, hvor vi hygger og vender verdenssituationen.
  • 14.30: Vi følges ned mod Emilys kontor og hun skyder de her billeder af mig. Vi møder også Frede og ender med at stå og sludre en lille stund.
  • 15.30: Jeg kører ud mod Christianshavn, hvor min hud skal have en behandling hos Anne-Mette Q.
  • 15.45-16.15: Jeg får en stærk behandling og er ret rød i hele hovedet. Jeg konstaterer hurtigt, at det nok var meget heldigt, at jeg ikke havde flere aftaler den dag.
  • 16.15: Kører hjem mod Nørrebro og handler ind på vejen.
  • 17.15: Hjemme og forbereder dagens andet indlæg.
  • 18.30: Laver en stor skål salat med quinoa og andre gode ting, som jeg spiser til aftensmad.
  • 20-23: Bruger hele aftenen foran computeren hvor jeg forbereder forskellige indlæg. Bl.a det kommende tilbageblik.
  • 23: Hopper i seng med et (eller måske tre) afsnit SKAM

Torsdag

  • 6.30: Uret ringer, jeg står op og spiser morgenmad foran computeren. Jeg svarer på et par mails og forbereder det her indlæg.
  • 8.45-9.00: Kører i Fitness World og tager en times HIT
  • 9-10: Hjemme, går i bad, hopper i tøjet og gør mig klar.
  • 10-12: Arbjeder lidt foran computeren. Jeg forbereder indlæg og svarer på mails.
  • 12-13: Jeg er vanvittig sulten efter sådan en omgang HIT, så jeg spiser en forholdvis stor frokost.
  • 13.30: Hopper på cyklen og kører ind mod byen, hvor Designers Remix har inviteret på pressedag. Egentlig burde jeg blive hjemme og færdiggøre de ting, jeg var igang med, men det er jo også vigtigt, at holde de gode kontakter ved lige.
  • 15: kører tilbage til Nørrebro
  • 16: Mødes med min søster og lille Nevø Vilfred. Vi er inviteret til et event hos Netflix i anledningen af den nye film, beat bugs. Mit første event som mommy, eller moster-blogger. Det var i hvert fald en helt ny verden for mig og egentlig ganske hyggeligt. Vilfred havde også en fest og blev helt høj på sukker.
  • 17.45: Kører ind mod byen, hvor DE HER har inviteret til middag i Nyhavn.
  • 18: Hygger, drikker kold hvidvin og spiser god mad i godt selskab.
  • 22: Hjemme igen og går i seng med to afsnit SKAM.

uge2

Fredag

  • 6.30: Står op og løber en kort tur på 6 km. Jeg burde stadig ikke gøre det, men jeg kan ikke lade være.
  • 7.15: Hjemme igen, hopper i bad, kommer i tøjet og gør mig klar. Jeg drikker en hurtig kop kaffe og spiser et æble foran computeren, mens jeg forbereder dagens første indlæg.
  • 8.30: Pakker mine ting og min computer og sætter kursen ind mod byen, hvor Noa Noa har inviteret til morgenmad i anledningen af et design samarbejde, de har lavet med Sharin Foo.
  • 9.00: Ankommer til eventet, som bliver holdt i den smukkeste dejlighed lige Kongens Have. Kaffen dufter, solen skinner, maden ser lækker ud og alt spiller. Lige med undtagelse af, at jeg ikke kender èn eneste af de andre gæster. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg tager lidt fra morgenmadsbuffeten og sætter mig (alene) og nyder den. Bliver og hører Sharin Foo fortælle lidt om kollektionen (som i øvrigt var ganske fin) inden jeg skynder mig at lave snigeren.
  • 10:30: Smutter ned i Illum, hvor jeg sætter mig og arbejder på Original coffee.
  • 12.15: Går ned til Signe Heindorf i Store Kongensgade. Her får jeg lagt den fineste shellac med mine fingre.
  • 13:15: Smutter op til Polhem PR hvor jeg skal hente nogle plader, som jeg har fået af dem. De skal fungere som baggrunde på mine billeder. Pladerne er lidt tungere, end jeg havde håbet, så jeg bestiller en taxa, som kan køre mig hjem til Nørrebro.
  • 13.30: Taxaen ankommer og chaufføren var vældig snaksaglig og egentlig ret venlig. Vores samtale kører derudaf og går ganske fint. Lige indtil det øjeblik, han insisterer på at gætte hvor gammel jeg er. Han bud var 37!!!! SYVOGTREDIVE (!!!!). Jeg følte egentlig at jeg havde gang i en ret god dag. Men den stoppede der. Jeg er 28. Eller måske 29.
  • 14: Hjemme og arbejder lidt foran computeren.
  • 16: kører indtil byen (igen) hvor jeg spontant er blevet inviteret til fredagsbar hos Gonzomedia. Solen skinnede og det var sådan ca. 1000 grader varmt og så siger jeg altså ikke nej til en lille drink.
  • 16:30: Bedst som jeg ankommer, ringer søsteren min (jeg har set for meget SKAM) og inviterer mig grill i haven. Øhm.. det kan jeg jo heller ikke sige nej til. Jeg takker ja og aftaler, at jeg smutter når jeg lige har fået en drink eller to her.
  • 17.30: Sætter kursen mod Vanløse
  • 18:00: ankommer til Vanløse og giver en hånd med i madlavningen
  • 18:30: vi spiser, hygger og drikker et par øl.
  • 21: Lidt tidligt kører jeg hjem til Nørrebro. Jeg er træt og mæt.
  • 21.30: Går mega tidligt i seng med et afsnit SKAM.

Lørdag

  • 7.00: Uret ringer, jeg står op og løber en tur. Jeg burde ikke, men jeg har fundet ud af, at min hverken får det dårligere eller bedre af det.
  • 8.00: Hjemme igen. Går i bad og spiser morgenmad foran computeren.
  • 9-10: Arbejder på dagens indlæg.
  • 10.30: Sætter kursen mod Vesterbro, hvor jeg skal arbejde et par timer i Just Spotted. Jeg har været så heldig at få lov til at arbejde i butikken en gang om ugen.
  • 11-15: Arbejder
  • 15: Cykler mod Amager, hvor min veninde, Cecilie har inviteret på fødselsdag ved volden. Vi sidder på tæpper, drikker kold vin, griller pølser og hygger.
  • 22: Det er blevet mørkt og vi har måske drukket en anelse for meget. Alligvel beslutter vi at smutte ind på Christiania, hvor vi nupper en sidste øl.
  • 23.30: Jeg indser, at jeg faktisk er blevet en anelse fuld. Jeg er også ved at falde om af træthed, så jeg cykler hjem mod Nørrebro
  • 00.00: ZzZzZZz

Søndag

  • 7.30: Uret ringer og jeg står op. Spiser en hurtig morgenmad foran computeren, mens jeg gør dagens første indlæg klar.
  • 8.45: Kører i Fitness World, hvor jeg tager en times Puls/styrke
  • 10: Hjemme igen, hopper i bad og gør mig klar.
  • 11.30: Kører mod Vanløse, hvor min søster har inviteret 18 piger til boller og kage om eftermiddagen. Jeg har lovet at komme lidt tidligere og give en hånd med.
  • 12-14: Vi gør klar til at gæsterne kommer og passer børn på skift.
  • 14-16: Boller, kaffe, kage og hvad der nu ellers hører sig til.
  • 16: Jeg kører hjem og arbejder på det her indlæg. De tager virkelig lang tid at lave.
  • 19.30: Laver en simpel salat til aftensmad.
  • 20: Arbejder videre på indlægget.
  • 23: Går i seng med et afsnit SKAM.

Hvis I kom helt herned, er i virkelig seje. Jeg håber I synes at det var spændende med sådan et lille indblik. Sig endelig til hvis I har spørgsmål eller andre ting, I gerne vil vide <3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments