DE NÆSTE REJSER

OLYMPUS DIGITAL CAMERA2015 og 2016 har været de ultimative rejseår for mig og jeg har været på farten så mange gange, at jeg faktisk ikke har tal på det. Selvom kuffertlivet til sider har været hårdt og en smule stressende, så har jeg nydt hvert sekund, hver en tur og er virkelig været taknemmelig over alle de oplevelser jeg har fået. Jeg er også sikker på, at jeg vil takke mig selv for at gribe hver en mulighed, når jeg engang bliver rigtig voksen og kigger tilbage på mine sidste år i tyverne. De år vil jeg nok vil huske, som den periode i mit liv, hvor jeg var mest fri, selvstændig, egoistisk og eventyrlysten.

Da jeg kom hjem fra Paris i midten af Juli, var jeg faktisk en anelse rejse-mættet. Det var en helt fantastisk tur, ingen tvivl om det, men på det tidspunkt, havde jeg ikke været hjemme i mere end 2 uger ad gangen, siden april måned. Jeg savnede at have en fast rytme, at lave mad og at kunne fylde mit køleskab, uden at tænke på og bekymre mig om madspild. Der lovede jeg mig selv, at jeg ville blive hjemme i et godt stykke tid, for jeg trængte, ærligt talt, til det.

Nu er der gået over en måned og min rejselyst er for alvor ved at komme snigende tilbage og hvor skørt det end må lyde, så føles det faktisk som længe siden, at jeg sidst har været på farten. Heldigvis går jeg et efterår i møde, hvor der er mange spændende rejser i sigte. Nogle mere sikre end andre.

Jeg har allerede flytbilletterne på plads, til de to første rejser, så de er sikret. Om halvanden uge, går turen til et sted, jeg aldrig har været før. Nærmere bestemt Warszawa. Det var nu heller ikke lige et sted, jeg havde regnet med at skulle besøge, men sagen er den, at Mette, en af mine bedste veninder, netop er flyttet dertil og den slags skal naturligvis udnyttes. Jeg tager afsted sammen med en af vores fælles veninder og jeg er sikker på, at vi får den sjoveste weekend. Mette er den, jeg altid har de sjoveste fester og byture med, så I kan tro, at jeg pakker danseskoene. Selvom hun nok allerede kender nogle gode steder dernede (eller ovre?) så må I endelig ikke holde jer tilbage, hvis I kender til noget jeg bare SKAL se, prøve eller smage.

DE NÆSTE REJSER 1

Og ja, billederne afslører vist min næste destination. IM GOING BACK TO L.A og har så meget optur over det. Siden mit Californiske eventyr sidste sommer, har jeg haft en uendelig længsel og lyst til at komme tilbage og nu sker det endelig. Endda med min rejsepartner in crime, Katrine. Jeg må indrømme, at jeg også glæder mig lidt til at opleve byen sammen med nogen og ikke helt alene. 🙂 Derudover glæder jeg mig selvfølgelig også til at gense nogle af de mennesker jeg mødte, til at spise alt det fantastiske mad og i det hele taget bare til at have det sådan helt californian-nice-agitigt.

Vi skal derover med Wowair og lave en guide til byen. Derudover er planen også, at vi tager en smutter til San Diego. Der nåede jeg aldrig ned, sidst jeg var der og byen har længe været på min liste over steder, jeg gerne vil besøge. P.t er der lidt under en måned til afgang, så jeg er så småt gået igang med at researche lidt på hvor vi skal bo og hvad vi præcis skal ses.

Hvis nogen af jer kender til en god Airbnb eller et godt hotel – både i L.A og San Diego, så må I meget gerne smide en kommentar eller sende mig en mail ([email protected]) Det vil være en kæmpe hjælp, for udvalget er så stort, at det kan være svært ikke at miste overblikket.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments