Paris er afgjort den europæiske storby, jeg har besøgt flest gange og heldigvis for det. Faktisk tror jeg også, at vi har at gøre med min yndlingsby i hele verden. Lige med undtagelse af København, selvfølgelig 😉 Jeg havde den bedste weekend dernede, med tre af mine aller bedste veninder og vi lavede stort set ikke andet end at gå fra den ene fortovscafè til den anden. Uanset hvor man kigger hen, er der bare pænt, pænt og pænt så jeg har naturligvis taget en million milliard billeder. Her får I lige et par stykker af dem ?
Mit bedste crowd; Anne, som er bosat i Paris for tiden, jeg selv, Line og til sidst Julie, som jeg også var i Kroatien med tidligere på måneden. Faktisk er det det her også min elskede madklub, men vi manglede bare Cecilie, som var et smut i Amsterdam. Vi har kendt hinanden siden 2008 hvor vi begyndte at læse på RUC. Selvom vores uddannelser havde det samme udgangspunkt, så laver vi alle nogle helt forskellige ting i dag.
Foran Eiffeltårnet iført skjore fra Zara, nederdel fra Minimum og sko fra ASOS
Saturday night out, iført min stramme blomsterkjole fra ASOS