BOHEME

VENINDEBOG: SIDSEL & LASSE

ENDELIG er det blevet tid til endnu en venindebog og i dag bliver det også en slags vennebog. Endda med hele to herlige personlighed. Det er selvfølgelig selveste Sidsel og Lasse, som har været så søde at svare på mine spørgsmål. To mennesker, som jeg efterhånden har kendt i mange år, selvom vi altid har boet i hver vores ende af landet.

Vi kender naturligvis hinanden fra hele det her blog-game, men hvor og hvordan vi mødte hinanden for første gang, kan jeg faktisk slet ikke huske. Mon ikke det har være til et event eller noget i den dur? Til gengæld kan jeg med sikkerhed sig, at de er præcis ligeså søde som man håber og tror. På mange måder, er de faktisk indbegrebet af den der venlighed, man altid møder i Århus. I ved hvordan jeg har det med folk fra Århus <3  Jeg kan allerede nu afsløre, at der snart kommer til at ske nogle ting, som gør, at vi kommer til at arbejde lidt tættere sammen og det er naturligvis en kæmpe ære og noget, jeg er rigtig glad for. I dag kan I også lære dem lidt bedre at kende:

sl4

Navn: Sidsel Hilding-Hamann & Lasse Ribergård Rasmussen

Alder: Begge 27

Beskæftigelse: Sidsel er Digital Producer hos det kreative bureau Hele Vejen, Lasse er PR- and Marketing Coordinator hos Minimum – men snart bliver han Project Manager hos Bloggers Delight 🙂

Kælenavn: Shizzle/Schnitzel/Sid/Sis, Lasito/Lal/Ballade

Hobby: Blogging naturligvis!

Når jeg bliver stor vil jeg være:

Sidsel: Bedre til ikke at bekymre mig om ting på forskud og god til at få set dem, jeg holder af.

Lasse: Bedre til at sige nej til ting.

Processed with VSCO with hb1 preset Jeg bryder mig virkelig ikke om:

Sidsel: Smålighed. Og hårdkogte æg.. De lugter af prut :/

Lasse: Folk uden situationsfornemmelse! De er de mest akavede at være omkring.
Jeg glæder mig til at:
Sidsel: Jeg skal gense New York og Sydney. Forhåbentlig kan det flettes ind i rejseprogrammet inden alt for længe.
Lasse: Have en hel weekend, hvor der slet ingen planer er overhovedet. Gad vide, om det bliver i år…
Livret:
Sidsel: Jeg er ret vild med det vietnamesiske køkken. Og så minder Shepherds pie mig om min barndom, så det er også altid en sikker vinder 🙂
Lasse: Jeg ved godt, det måske er lidt kedeligt. Men der er bare ikke noget, der stikker en vellavet pizza med pepperoni!
Mit største ønske:
Sidsel: At Lasse, mine forældre og mine søskende også er sunde, raske og glade om 30 år.
Lasse: At jeg også føler mig klar til at skulle herfra, når jeg engang ikke skal være her mere. Det værste ville være at dø, før jeg følte, at jeg var klar til det.
Yndlingsfilm:
Sidsel: Bridges of Madison County, Atonement, Psycho, Napoleon Dynamite.. der er så mange gode!
Lasse: Fight Club, The Matrix, Schindlers List, Inception og ja, jeg kunne sikkert komme på mange flere 🙂
Yndlingsmusik:
Sidsel: Igen et virkelig svært valg! Min yndlingssang er nok “Ceremony” med New Order.
Lasse: Jeg har, siden jeg var 11, haft en ting for Guns ‘n’ Roses, haha. Ellers er jeg for tiden glad for 90’er girl-power musik a la Destiny’s Child, Spice Girls, TLC og så videre.
Det, jeg er bedst til:
Sidsel: Jeg har tit fået at vide, at jeg er god til at lytte og komme med gode råd.
Lasse: At få folk til at grine.
Det, jeg er værst til:
Sidsel:  Jeg er til gengæld vanvittigt dårlig til at lytte til andre, når jeg sidder med min mobil eller ser TV. Så zoner jeg helt ud. I min familie kalder vi det “Hamann-syndromet”!
Lasse: I visse tilfælde har jeg forfærdelig dårlig tålmodighed – jeg arbejder på at blive bedre!
sl1
Som soloblogger kunne jeg faktisk godt tænke mig at vide, hvordan det er at være to? Er det svært at blive enige og kræver det, at man går meget på kompromis?  
Det er kanon! Af og til opstår der naturligvis noget tovtrækkeri ift. vinklen på et indlæg, valg af billedmateriale, æstetiske spørgsmål.. Men langt hen ad vejen er vi faktisk meget enige – ligesom vi er i mange andre aspekter af vores liv sammen. Det er så skønt at have én, man kan dele oplevelser, arbejdsbyrde, koordinering m.m. med. Ellers kan livet som professionel blogger nok godt blive lidt ensomt.
Jeg har fulgt jeres blog lige fra den spæde start og ved, at I har været fra hinanden og at I begge har boet i udlandet og jeg tror bestemt ikke, at I er de kedelige kærestetyper. Men er det noget I kunne finde på at gøre igen?
Vi vil helst undgå at skulle undvære hinanden igen – tre gange må ligesom være nok! Men omvendt kan man bare heller ikke udelukke det, hvis nu én af os får verdens fedeste tilbud på den anden side af jorden, og den anden ikke har mulighed for at tage med. Så skal der være plads til at springe ud i det. Vi har dog en drøm om at kunne bo et stykke tid i udlandet sammen. Det kunne være fedt at prøve!
Hvis idè var det, at I skulle starte en blog?
Det var Lasses idé. Han nåede faktisk at starte bloggen “Lasses sager”, inden vi gik sammen om sidseloglasse.com!
Hvem af jer går mest i byen?
Det er vi vist lige gode om! Vi ligger tit begge og koger af tømmermænd om søndagen – det er ikke et kønt syn.
Hvad er jeres fremtidsplaner for Sidseloglasse.com? Har I nogle mål eller drømme?
Helt klart. Efterhånden som der er kommet mere fart på i løbet af de sidste par år har vores ambitioner for platformen også fået vokseværk. På sigt kunne det da være superfedt at leve af vores eget brand, og de jobs der måtte udspringe heraf. Det behøver ikke nødvendigvis være 100% blogging, men fx også lidt rådgivning, foredragsvirksomhed og rejseskribent-tjanser. Og apropos rejser, så kunne det også være fedt at prøve livet som digital nomade af – måske i forbindelse med det fælles udlandsophold, vi drømmer om.
Hvor ser I jer selv om 10 år?
Der har vi fået et par børn, bor i et dejligt hus, og har fået strikket et arbejdsliv sammen, der ikke føles som arbejde 🙂
Fortæl mig noget, som jeg helt sikkert ikke ved om jer?
 Vi synes begge uden tvivl, at vores mest fotogene side af ansigtet er den venstre side!
sl2
Husk at I også kan læse alle mine andre venindebøger her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOHEME