Året der gik, året der kommer

Indlægget indeholder affiliatelinks

Så er vi her igen. Ved udgangen af endnu et år og endnu et år, som har budt på lidt af hvert. Selvom mine opdateringer herinde, bestemt ikke er hvad de har været, så disker jeg alligvel lige op med et lille (langt) tilbageblik på det forgangne år. En tradition, som jeg vil være ked af at skulle slippe. Nok mest af alt af helt egoistiske grunde, for det er simpelthen så rart og nærmest terapeutisk at skrive det hele ned. Det er i hvert fald altid i den proces, at det virkelig går op for mig, hvilket år det har været. 

2022 har, for mit vedkommende, været en fint år. I det store billede, et godt år, som mest af alt har budt på gode ting. Jeg er kommet i den alder, hvor alene det, at alle omkring mig er sunde og raske, er rigeligt til at kategorisere det som godt.

Når jeg så vælger at bruge ordet “fint” skyldes det, at jeg her i slutning af året nok er begyndt at gå lidt i ring. Der har været ro på og måske lige lidt for meget ro på. MEN netop at skrive alt det her ned, gennemgå min kamerarulle og tænke dybere over spørgsmål, jeg har givet mig selv, har også fået mig til at værdsætte ting, som jeg måske havde glemt. Der har været lykkelige familiebegivenheder, jeg har været på fantastiske rejser, dyrket mine venskaber og mine interesser. Jeg har fået nye arbejdsudfordringer og lært mere om verden, historien og mig selv, end jeg havde turde håbe på.

Se med engang….

Året der gik, året der kommer 1
En magisk sommeraften på Ibiza i Juli
Året der gik, året der kommer 2
Da jeg blev gudmor og moster x 3

Højdepunk

Årets højepunkt skal, helt klart findes i den familiære afdeling og af to særlige grunde. I begyndelsen af året var der nemlig en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Mine forældre flyttede fra mit barndomshjem på Fyn og ind i en lejlighed i København. ENDELIG kunne jeg have dem tæt på og ENDELIG kunne jeg være sådan en, der lige mødtes med min mor til en kaffe inde i byen eller tog ud og fik god mad en søndag aften. Og som cherry on top, købte de et lille sommerhus, mit i den fynske natur. Et vidunderligt lille fristed tæt på vandet, med udendørs og indendørs pool (altså som man deler med andre huse). Med klinkegulve og hvide trævægge. Det har vist sig at blive et af de steder, jeg holder aller mest af at besøge og jeg har det SÅ godt, når jeg er der.

Den anden grund skyldes selvfølgelig, at jeg er blevet moster igen. For 3. gang, faktisk. Beskeden fik i julen sidste år og nyheden af en baby er jo altid et mirakel. MEN da vi få måneder senere fik at vide, at det var en pige, blev det endnu mere virkeligt og måske endnu mere lykkeligt (må man godt sige det?). Da hun kom, var hun fuldstændig fantastisk og et lille mirakel i sig selv. Nu er hun 4 måneder gammel, småtyk, glad og bare helt perfekt. Hun hedder Elenora og jeg er ikke kun stolt af at være hendes moster men også gudmor ♥️

Lavpunkt

Udover en familieforøgelse og generelt lykkelige nyheder på den front, så har det alligvel været et so/so år. Det er også fint nok og jeg forventer slet ikke, at hvert år skal være revolutionerende. Jeg tror også det handler om, at årene med corona ændrede rigtig meget for mig og rigtig meget inde i mig. På en god måde. Jeg fadt nye interesser og nye måder at se mig selv og verden. Dermed blev 2022 året, hvor jeg skulle leve et normalt liv med det. Og et liv uden de store omvæltninger. Det er nyt for mig og måske det der har gjort, at jeg har kedet mig lidt i mit eget liv. 

Derudover kommer jeg selvfølgelig heller ikke udenom at nævne, at det blev endnu et år med en verden af lave. Krig, inflation og en konstant følelse af, at det hele kan ramle anytime. Jeg tænker, at mange af os har tænkt på årene for inden, som “de gode gamle dage”.

Året der gik, året der kommer 3
En sensommerdag ved sommerhuset

Det bedste jeg har gjort for mig selv

Uden tvivl at investere i et månedligt besøg hos en psykolog. Det har jeg drøm om i mange, men er sådan noget, der er blevet udskudt og udskudt. Hele idèen om at besøge en psykolog på et tidspunkt i livet, hvor man faktisk har det helt okay og dermed ikke kun skal behandle èt problem. På den her måde, kan jeg samlet til bunke i ugerne i mellem og når dagen så kommer, så vælger jeg det – eller de – emner, som jeg føler er vigtigst at få bearbejdet. For mig har det gjort en kæmpe forskel på visse aspekter af livet og det har ændret mange ting til noget positivt. 

At finde en god psykolog, kan dog være lidt som at lede efter en nål i en høstak, for man ved jo aldrig om der er et match. Hende jeg går ved, fik jeg anbefalet af en veninde, som gik med de samme eksistentielle tanker, som jeg selv og derfor turde jeg tage springet. Der var heldigvis gevinst. 

Året der gik, året der kommer 4
Året der gik, året der kommer 5

Jeg har lært 

Mere om mig selv, end nogensinde før. Igen, så et det takket være min psykolog. Jeg har lært om faktorerne bag mine dårligere mønstre, lært hvorfor jeg kan have negative tanker om mig selv og i flere tilfælde har jeg lært, hvad jeg skal gøre med dem. Når jeg sidder her og skriver det ned, så kan jeg pludselig se det som en kæmpe gave og som et kæmpe punkt på plussiden for 2022. 

Det bedste jeg har set

Er det bare mig, eller har 2022 ikke været et virkelig godt serieår? Jeg synes i hvert fald, at jeg har slugt den ene fantastiske sæson efter den anden. Alligvel tror jeg, at mit valg ender på sæson 2 af The White Lotus, som HBO forærede os her til sidst. Hold da fast for et masterpiece og en af dem, hvor jeg efterfølgende måtte gennemtrawle internettet for analyser og teorier. 

Året der gik, året der kommer 6

Det bedste jeg har hørt

Jamen her plejer jeg jo at skrive et album eller en sang. Men 2022 blev faktisk året, hvor jeg for real dyrkede podcast-mediet. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor mange timer jeg har noget kørende om dagen. Der findes jo SÅ meget godt og lærerigt derude. Blandt mine mest lyttede er Styr på Historien, Genstart, Politikens Poptillæg, Slotsholmen og ja, jeg kunne blive ved.

Skal jeg alligvel nævne et album, så var jeg en af dem, der blev fuldstændig besat af Harry Styles og hans geniale popalbum, Harry’s House, der på alle måder blev soundtracket til min sommer. 

Året der gik, året der kommer 7
Året der gik, året der kommer 8

Det bedste jeg har læst

Jeg endte faktisk med at få læst en hel del i løbet af året, på trods af, at det slet ikke er noget jeg satte mig for. I det faglitterære hjørne, gjorde bogen, “Dit selvhelbredende sind” stort indtryk på mig og gav mig et helt nyt syn på de negative tankers one spiral. Jeg læste også Helle Thorning-Schmidt’s “Blondinens Betragtninger” (ikke fan af titlen, men kæmpe fan af bogen) som i den grad gav mig et tiltrængt indblik i kønsdebatten og i ligestillingen. Jeg har haft mange debatter om netop de emner med min mor, som selvsagt er fra en anden generation. Jeg synes ofte, at vi havde svært ved at blive enige, men efter jeg satte hende til at læse bogen, var det som om, at vores ender næsten kunne mødes. 

I det skønlitterære hjørne, fik jeg endelig kastet mig over Thomas Korsgaard’s triologi og det var en af dem, der gik lige i hjertet og blev siddende i lang lang tid. 

Det bedste jeg har smagt 

Faktisk kan jeg ikke nævne en enkelt ting. Men jeg kan sige så meget som, at 2022 blev året, hvor jeg fik et helt nyt kærlighedsforhold til det italienske køkken. Ganske enkelt, fordi jeg var så heldig at besøge landet hele 2 gange. Først syditalien tilbage i juni og senere Sicilien i September. Begge gange, fik jeg serveret pasta, pizza og antipasti, som jeg aldrig havde smagt det før. I ved de der retter, som er så simple og som består af helt få ting. Men alligvel lavet med de helt rigtige råvarer, som bare får smagen til at eksplodere. 

Året der gik, året der kommer 9
Den mest simple, men også bedste pizza, jeg nogensinde har smagt
Året der gik, året der kommer 10
En lille lokal restaurant i Syditalien
Året der gik, året der kommer 11

Det bedste jeg har købt

Altså på det lidt mere højere plan, så kan jeg selvfølgelig ikke komme udenom, at min psykologtimer har været en vanvittig god investering. Går vi ned på det materielle plan, så købte jeg et par UGG x Tassman-støvler i det tidlige efterår og jeg tror næsten at jeg har haft dem på hver dag siden. De er g.e.n.i.a.l.e. Varme, praktiske og pæne på den der lidt grimme måde. Jeg har flere gange taget mig selv i at have lyst til at tage dem på, når jeg skulle fint ud. Så ved man vist, at man har gjort et godt køb. 

Den bedste restaurant

Jeg endte med at finde det, der nok er Københavns bedste thai restaurant. Thai Baan Isaan, som ligger lige ved Halmtorvet på Vesterbro. Det er altså The Real Deal og er man heldig at få bord, så SKAL man prøve deres Papaya salat. Jeg drømmer om den dagligt og portionerne er så store, at man snildt kan være 2 om en. 

Året der gik, året der kommer 12

Det har bragt mest glæde

Det tror jeg faktisk at mine rejser har. Mængden af dem, har naturligvis ikke været på samme niveau, som før corona. Men det var også alt for meget og sådan tror jeg ikke det bliver igen. Alligvel fik besøgt flere steder for første gang og samlet en kæmpe håndfuld minder. Jeg var i Mexico og besøge min veninde, som rejser rundt, Jeg var i Syditalien, på solotur/workcation i en lille bitte by i Portugal, på sommerferie på Ibiza og på smukke smukke Sicilien. 

Derudover har familiens sommerhus også vist sig at bringe mere glæde, end jeg havde turde fårestille mig. Både for mig, for resten af min familie og for mine veninder, som selvfølgelig også har været med på ture. 

Året der gik, året der kommer 13
Isla Mujeres i Mexico
Året der gik, året der kommer 14
Den smukkeste strand i Puglia, Italien
Året der gik, året der kommer 15
På Solotur i Portugal
Året der gik, året der kommer 16
På job for Lagkagehuset

Jeg er stolt af

Jeg er stolt af meget af det arbejde, jeg har fået lov at lave som fotograf for So Social. Vi har løst opgaver for Lagkagehuset, Moonboon, Fields og diverse beauty brand. Jeg er ikke uddannet fotograf og har mere eller mindre lært alt hvad jeg kan, gennem mine mange år som blogger. Derfor har det selvfølgelig også været udfordrende, pludselig at skulle arbejde med det, på et så professionelt plan. Og jo, det har skabt udfordringer og jeg har i høj grad lært meget. Men jeg har været glad for stolt af hvert eneste udkom. 

Jeg er ikke stolt af

Her skal vi nok have fat i en genganger fra tidligere år. Igen har jeg haft perioder, hvor jeg ikke har tænkt særlig gode tanker om mig selv. Det er ikke godt for noget eller for nogen. Jeg har været slem til at sammenligne mig med andre og enormt dårlig til at fejre mine sejre og de gode ting, som også er sket. 

Året der gik, året der kommer 17

I 2023

Glæder jeg mig til

Det eventyr, som jeg drager på i midten af Januar. Efter år med lockdown, begrænsninger og nye prioriteter er jeg blevet ramt af en lyst til nye eventyr. En lyst til at udfordre mig selv, udforske verden og gøre noget HELT andet. I sommers begyndte jeg at lege med tanken om at sige “SES” til det hele og smutte til Australien for en periode. Så det gør jeg. Rejsen er booket og planerne er helt løse. Skræmende og virkelig spændende på en og samme tid. 

Vil jeg lære

Endnu flere færdigheder i det kreative. At lære at sy, hækle og strikke er noget af det bedste, der er sket for mig (en klassisk corona-ting, ik?) og jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har fundet så meget glæde i noget. Jeg elsker det så meget, at jeg vil ønske at jeg kunne gøre det 10 timer om dagen. SÅ listen over ting jeg gerne vil lære inde for den genre er uendelig og det er noget af det, jeg virkelig elsker ved det. 

Vil jeg prioritere

At bruge min tid, på det der gør mig glad og det, der giver mig energi. Det er nok endnu et lævn fra coronaårene (som tydeligvis lærte mig meget). Det er virkelig gået op for mig, hvilke ting jeg finde glæde i og hvilke jeg ikke gør. OG endnu bedre, hvor meget glæde det giver mig at fylde min tid med det jeg elsker. Før i tiden har jeg nok været lidt for god til at gøre ting bare fordi “man skulle”.

Håber jeg på

Jeg håber virkelig, at der kommer lidt mere ro over verden og tiden. At vi igen kan komme tilbage til en tid, hvor man ikke konstant skal tage hensyn til nye udfordringer og konflikter. 

Vil jeg spise

Frisk, crispy og smagfuld mad. Her i slutningen af året er jeg SÅ færdig med mørk, brun og tung mad, der smager af det samme. Og så glæder jeg mig ualmindelig meget til at udforske det Australske køkken, som jeg har store forventninger til. 

Vil jeg være bedre til

At hanke op i mig selv og GØRE noget i stedet for at sidde og drømme om at gøre noget. Ærligt, så er jeg nok blevet lidt magelig og doven, her de seneste år. Søgt det trykke og velkendte. Det kan virkelig også være rart og trygt, men jeg mangler udfordringer og måske endda lidt spænding. 

Vil jeg købe

Måske en klassiker, men jeg vil købe mindre og bedre. Noget jeg faktisk allerede begyndte på her i 2022 og som har fungeret SÅ godt. Faktisk har jeg aldrig shoppet mindre, tror jeg. Men jeg har købt klassiske ting i god kvalitet, som jeg kan bruge i mange år. Det gælder både når det kommer til interiør og tøj. 

Men skal jeg nævne èn specifik ting, så har jeg set mig varm på den perfekte weekendtaske fra ARKET. Det er helt vildt, så mange funktioner den har og kan kun blive sådan en, som man kan bruge i mange mange år. Jeg bliver nok nødt til at klikke den hjem, så den kan bruges som håndbagage, nu hvor jeg snart kaster mig ud på den længste rejse til den anden side af kloden.

Vil jeg opleve

Et helt nyt land, en helt ny kultur og faktisk vil jeg bare gerne opleve et slags eventyr og noget, der kommer til at ændre meget. Det er store krav og meget diffust. Men det er sandheden…

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments