Spinattærte med ricotta og mozzarella

spinattærte

Spinattærte

Her kommer opskriften på en god, klassisk, nem og virkelig lækker spinattærte. Det er en af de retter, som jeg laver igen og igen og som egentlig bare sidder på nethinden. For det første fordi den smager ganske himmelsk men også fordi den er vanvittig nem og ikke kræver det helt store. Desuden er det også en af de retter, der fungerer i alle sæsoner og som falder i god jord hos de fleste.

Ofte laver jeg den, når jeg får spisende gæster og ikke orker at tilbringe flere timer i køkkenet. Det er sådan en, der bare lige kan bikses sammen og smækkes i ovnen når gæsterne ankommer. Og der kan den så stå og hygge sig, mens man nyder en god velkomstdrink.

Opskriften får I her 🖤

spinattærte

Spinattærte med ricotta og mozzarella

0 fra 0 stemmer
Antal: 3 personer
I alt45 min

Ingredienser

Tærtedej

  • 150 gram hvedemel
  • 85 gram grahamsmel
  • 1 dl vand
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt

Tærtefyld

  • 100 gram frisk spinat
  • 4 æg
  • 250 gram ricotta (svarende til et bæger)
  • 1 dl creme fraiche (yoghurt kan også sagtens bruges)
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 1 tsk salt
  • Frisk peber

Noter

Tip 1.0: Hvis man ikke ønsker retten vegetarisk, kan jeg anbefale at tilsætte stegt parmaskinke. 
Tip 2.0 Hvis man ikke lægger inde med frisk spinat, kan den sagtens erstattes med frosson helbladet spinat. 

Tilberedelse

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Bland alle ingredienser til tærtedejen, rul den ud med en kagerulle og fordel den i et tærtefad. Prik evt. et par huller i bunden med en gaffel.
  • Bag den i ovnen i 10 min mens du forbereder fyldet.
  • Start med at blande æg, creme fraiche, og ricotta grundigt sammen. Gerne med en håndmixer.
  • Tilsæt spinat salt og peber.
  • Når tærtedejen har fået 10 minutter i ovnen, kan du tilsætte fyldet. Slut med at plukke mozzarellaen i små stykker og fordel den over hele tærten.
  • Bag den i ovnen i ca. 25-39 minutter.
spinattærte

One for the cheese-lovers

Som I nok kan fornemme på ingredienslisten, så er vi ude i en spinattærte, der virkelig pleaser alle osteelskere og det er nok netop det, der gør den så lækker. I opskriften her har jeg brugt et bæger ricotta, som giver den der gode cremede og bløde smag. Når den får selskab af den friske mozzarella, så får den også en fedme, som er prikken over i’et. Massen bliver gjort tilpas “flydende” ved hjælp af creme fraiche og vi kan vel godt blive enige om, at creme fraiche altid er en god idè, kan vi ik? Men hvis man ønsker en lidt mere “let” version, så kan den sagtens erstattes med yoghurt.

spinattærte

Tid til tærte – altid

Jeg har det lidt med tærte, som jeg har det med pizza og pasta: på en eller anden måde fungerer det bare altid og det er en af de retter, som jeg altid tyer til, når inspirationen ikke er på sit højeste. Desuden kan en tærte (ligesom pasta og pizza) varieres på et hav af forskellige måder og tilpasses efter sæson og smagsløg. Det er i øvrigt ikke forfærdelig længe siden, at jeg delte en lignende opskrift. Der var den blot med tomater og så selvfølgelig også ricotta. Men hvis jeg skal udnævne min favorit, så er det altså en spinattærte.

Do the dej

For en god ordens skyld, vil jeg lige nævne at tærten selvfølelig kan laves med præcis den tærtedej, man bedst kan li’ og hvis man slet ikke lige orker at skulle have gang i en dej, så køber man bare en. Dog kan jeg også afsløre, at den her kan laves på nul komma fem og den opnår altid den perfekte sprødshed og bliver ikke alt for våd og sjasket i bunden.

Nem hverdagsmad

Og hvis I skulle være på udkig efter andre nemme og simple hverdagsopskrifter, på sådan en kedelig og regnfuld tirsdag, så kan jeg også varmt anbefale min nudelsalat med peanutbutter, en vegetarisk bolognese eller en omgang wraps med majs og sorte bønner.

spinattærte
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments