Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter

Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter 1

De lækreste vegetar frikadeller

Vegetar frikadeller kan man næsten ikke få nok af, kan man? Det er i hvert fald en ret, jeg laver igen og igen. Endnu bedre er, at vegetar frikadeller kommer i et utal af variationer og personligt kan jeg ikke få nok af at opsøge og afprøve forskellige varianter og hvor klichè-agtigt det end måtte lyde, så er det jo kun fantasien, der sætter grænser. Personligt kan jeg bedst selv lide de versioner, som har en dejlig vamset konsistens og hvor skorpen er sprød og præcis den kombi får man med de her vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter.

Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter

Opskriften er en af dem, som jeg har prøvet mig frem til gennem flere forsøg, men efter et par gange lykkedes det mig at få den helt rigtige konsistens. Jeg har serveret dem flere gange med stor succes. Kombinationen af bulgur, æg og ost giver en dejlig vamset konsistens, mens ærterne og den friske persille tilfører en frisk smag.

Det bedste af det hele er, at retten kan tilberedes på ingen tid. Derfor er det en perfekt hverdagsret, som kan serveres hele året rundt, både til frokost og aftensmad

Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter 2

Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 12 stk
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 1,5 dl Bulgur
  • 1 dl Ærter fra frost
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl revet mozarella
  • 100 g spidskål (ca 2 dl)
  • En håndfuld hakket persille
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Tilberedelse

  • Kog bulgur efter anvisningen og lad den køle af
  • Hak løg og spidskål og persille fint
  • Bland det hele i en skål med de øvrige ingredienser og rør sammen indtil massen er fin og klistret
  • Form 10-12 små deller
  • Steg dem i rigeligt olie og giv dem ca. 5 minutter på hver side
Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter 3

Tilbehør til vegetar frikadeller

Som sagt har vi at gøre med den slags vegetar frikadeller, som både kan serveres til aftensmad og til frokost. Hvad man vælger som tilbehør, skal det nok blive en succes. Personligt elsker jeg at spise dem med en god crispy salat. Det kan f.eks være den her gode rødkålssalat med med grape og sesam. Og selvom konsistensen på vegetar frikadellerne er blød og cremet, så synes jeg bestemt ikke, at man skal gå ned på en god dip. Her kan jeg f.eks virkelig anbefale Haydari, som er min personlige favorit.

Den gode bulgur

Det faste element i de her vegetar frikadeller kommer fra bulguren og her vil jeg anbefale, at man vælger lidt med omhug. Alt bulgur kan naturligvis bruges, men jeg har oplevet at man får det bedste resultat med dem fra Urtekram. I det hele taget et Urtekram altid virkelig gode, når man kommer til kornprodukter.

Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter 4

Vegetar frikadeller til mange dage

Jeg ved ikke med jer, men jeg er personligt stor fan af food prepping. Altså at lave mad til flere dage i forvejen. Når jeg food prepper, prioriterer jeg naturligvis altid mad, der kan fryses og som hverken mister smag eller god konsistens, når det genopvarmes. Vegetar frikadeller opfylder heldigvis begge krav og i nogle tilfælde vil jeg endda mene, at de kan blive en lille smule bedre over tid. Om det har noget jeg bilder mig ind eller om det skyldes at smagen får god tid til at sætte sig, skal jeg ikke kunne sige. Men ikke desto mindre, kan jeg i hvert fald anbefale at lave en dobbelt portion og fryse ned til travle dage. Det vil I ikke fortryde.

Vegetar frikadeller med mange muligheder

Som sagt er der mange gode muligheder med vegetar frikadeller og de kan spises som snacks, til aftensmad og til frokost

  • Lav evt. en dobbeltportion og frys den ned, så du har til travle dage.
  • Brug dem på madpakken – de kan sagtens nydes kolde.
  • Server dem til dine gæster. Det bliver et sikkert hit.
  • Børn vil med sikkerhed også være fan.
  • Skift den bløde mozzarella ud med cheddar, hvis du ønsker en mere saltet smag.
Vegetar frikadeller med bulgur, spidskål og ærter 5
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments