Fried rice med kylling og peanut sauce

fried rice
Fad fra HAY kitchen

Fried rice

eller stegte ris, som det jo hedder på dansk (det andet lyder bare bedre, hvis I spørger mig) er en helt genial hverdagsret. Både fordi den kan laves på nul komma fem og fordi det er sådan en ret, der er oplagt at lave, når man lige skal have tømt køleskabet eller bruge nogle grøntsager, der synger på sidste vers.

Derfor er opskriften her også bare vejledende. I kan bruge lige præcis de grøntsager I har lyst til og hvis man gerne vil holde den vegetarisk, så dropper man selvfølgelig bare kyllingen. Det vigtigste er, risene og ikke mindst saucen. Min absolutte yndlingssauce, som kan få den mest simple ret til at smage som en bid af himlen.

fried rice

Fried rice med kylling og peanutsauce

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 3 personer
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 2 dl ris
  • 2 kyllingefileter
  • 2 gulerødder
  • ½ broccoli
  • Forårsløg
  • Peanuts

Peanutsauce

  • 1 fed hakket hvidløg
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 spsk peanutbutter
  • ½ dl soja
  • ½ dl kogende vand
  • 2 spsk limesaft
  • 1 spsk sukker
  • 1 spisk chilisauce (gerne sriracha)

Noter

Tip: Du kan evt og tilsætte et pisket æg eller to. Det er jeg sikker på, at de ville gøre I Thailand 😊

Tilberedelse

  • Start med at koge risene efter anvisning

Peanutsauce

  • Imens risene koger, skal du skal saucen
  • Start med at hakke eller rive ingefær og hvidløg
  • Steg dem på en pande i peanutbutter og soya
  • Tilsæt sukker, chilisauce og vand og lad det koge op, så det får en cremet konsistens
  • Slut af med at tilsætte lime
  • Hæld saucen op i en skål eller sæt den til side

Fried rice

  • Start med at skære kyllingen i mindre stykker og steg dem på en pande i lidt olie
  • Hak imens gulerødder og broccoli, chili og forårsløg i mindre stykker
  • Sæt kyllingen til side
  • Ta’ lidt af peanutsaucen og steg i gulerødder og broccoli den i ca 2 minutter
  • Tilsæt risene og steg yderligere i et par minutter
  • Hæld til sidst peanutsaucen, fordel det jævnt og top af med peanuts, chili og forårsløg
fried rice

Peanutsauce from heaven

Og den der peanutsauce! den er altså som en bid af himlen. Kender I det der med, at man spiser noget konstant i en periode? Eller finder noget, som man kommer på eller putter i alt? Det er sådan jeg har det med den og det har efterhånden stået på i en lang periode.

Kærligheden opstod, da jeg lavede denne nudelsalat tidligere på året. I en lang periode, var den min go-to når jeg fik gæster og den var en succes hver eneste gang. Siden har jeg opdaget, at den fungerer helt perfekt i et hav af andre kombinationer og jeg har også justeret lidt i opskriften, således, at den sidder lige i skabet.

Hvis I også ender med at blive helt forelskede, så kan jeg varmt anbefale at lave en ordentlig stor portion, komme den på glas og lade den stå i køleskabet. Der kan den sagtens holde sig i nogle dage. Den bliver tilmed lidt tykkere i konsistensen, hvilket også gør den helt genial som dip, til et par grøntsagsstænger og skal den fungere som sauce, så tilsætter man blot lidt mere vand.

fried rice

Den perfekte hverdagsret

De dage, hvor retten her er helt genial, er dem hvor man bare ikke helt orker den store madlavning, føler sig uinspireret, men samtidig har lyst til noget, der smager godt og af meget. Igen, så kræver den blot nogle ris, lidt friske grøntsager og peanutsaucen (som man igen med fordel kan lave i så stor en mængde, at den blot er til at hælde over).

Desuden bliver retten ikke mindre god af at blive lavet med en omgang “ris-rester”. Altså ris, der har stået på køl en dag eller to. Jeg ved ikke med jer, men jeg ender næsten altid med at koge for mange, når de skal serveres og i stedet for at smide dem ud, så gemmer jeg dem på køl og wupti så har jeg (med hjælp fra den vidunderlige peanutsauce) næsten til et helt måltid, dagen efter.

fried rice
fried rice

Hvis I har fået smag for flere asiatiske retter, så kan jeg også varmt anbefale denne salat med den skønneste dressing, en omgang honning og sojamarineret kylling eller de indiske kartofler med kokosmælk.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments