Reklame for HelloFresh
Honning og sojamarineret kylling
Glædelig onsdag og velkommen til ugens opskrift, som består af en omgang lækker honning og sojamarineret kylling, der får selskab af en omgang ris med et lækkert lille twist og en skøn og frisk agurkesalat,
Opskriften er faktisk ikke min egen, men kommer fra HelloFresh. I ved, dem med måltidskasserne. Sagen er nemlig den, at de leverer mere end bare måltidskasser. Henne på deres hjemmeside kan man nemlig også finde et bredt udvalg af forskellige opskrifter og da de skrev til mig og spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve og dele en af dem, tøvede jeg ikke med at takke nej.
Den sværeste ved opgaven bestod egentlig i at vælge hvilken en det skulle være – for der er godt nok mange lækre.
Mit valg faldt på den honning og sojamarineret kylling – alene fordi navnet fik mine tænder til at løbe i vand. Som den faste læser nok har bemærket, så har jeg en voldsom svaghed for alt hvad der kommer fra det asiatiske køkken og jeg er hele tiden på jagt efter nye og spændende opskrifter.
Her er vi ude i en af dem, der kan laves på 30 minutter og som ikke kræver de helt store færdigheder i køkkenet eller en masse ingredienser, som man ikke kan købe i et almindeligt supermarked. Den er lige til at gå til og smager helt og aldeles himmelsk.
Opskriften får I her 🖤
Honning- og sojamarineret kylling med agurkesalat
Ingredienser
Honning- og sojamarineret kylling
- 280 g Kyllingebrystfilet
- 2 fed hvidløg
- 25 ml sojasauce
- 25 g honning
- En håndfuld peanuts
- 1 lille pose Spinat
Hvidløgsris
- 1 tsk smør
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 100 g basmatiris
Agurkesalat
- 1 agurk
- 2 spsk hvidvinseddike
- 1 nip salt og sukker
Tilberedelse
Hvidløgsris
- Steg et fed hvidløg i en gryde sammen med smør og olivenolie. Når det er smeltet tilsættes ris og vand der dækker. Kog til risene er færdige.
Honning- og sojamarineret kylling
- Steg kyllingfileterne i lidt olie på en pande. De skal steget indtill de er nok.
- Bland imens soya, honning og 2 fed hvidløg i en skål.
- Tag panden af blusset når kyllingen er færdig og tilsæt soya og honning-saucen. Bland det hele godt sammen.
Agurkesalat
- Skær agurkerne i stykker og læg dem i en skål. Fordel hvidvinseddike, sukker og salt over.
- Hak peanuts og bland spinaten sammen med risene.
- Læg ris på en tallerken og top med kylling og hakkede peanuts.
Hvis I har mod på flere simple opskrifter fra det asiatisk køkken, så kan jeg varmt anbefale min nudelsalat med peanutbutter eller min spicy nudelsalat.
Hvidløgsris
Som billeder og overskriften beskriver, så får den lækre kylling fint selskab af en omgang ris. Men her har de altså fået et lille twist og det er et twist, som jeg varmt kan anbefale og som jeg bestemt ikke har lavet for sidste gang.
Inden de bliver kogt i gryden, skal man blot stege lidt hvidløg i en klat smør og når de to ting mødes, så sker der altså noget helt vidunderligt på smagsfronten. Med andre ord, er det en genial måde at tilføre dobbelt så meget smag til en omgang ris og det giver desuden en skøn duft i køkkenet.
Agurkesalat on the side
Sidst med ikke mindst, så vil jeg anbefale at servere hele herligheden med en god klassisk agurkesalat. Som i øvrigt nok er en af mine favoritter, når det kommer til de små og simple salater.
Den er så nem at lave, at det på ingen måde kan gå galt og så kan den varieres efter smag og behag. Jeg kan f.eks varmt anbefale at give den lidt frisk eller tørret chili og et par hakkede friske forårsløg, som jeg har gjort her. Og så peanuts, naturligvis. Bare fordi peanuts altid er en god idè.