DET BEDSTE ÅR

afbbb5b5be7a746928b824c48b15ac62Picture via Pinterest

Hej kæreste jer!

Velkommen til årets sidste dag og dermed også årets sidste indlæg. Har I vilde planer for i aften? Mange af jer, har sikkert allerede taget hul på forberedelserne, så jeg vil ikke tage alt for meget af jeres tid. Men en lille nytårshilsen skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Selv er jeg tilbage på Nørrebro, efter flere ugers frem-og-tilbage-show. I går peakede det, da jeg startede hjemme på Fyn, for at tage toget til Horsens, hvor vi skulle fejre min kære svogers fødselsdag hos mine svogerforældre. Sidst på eftermiddagen kørte min søster, nevøer og fødselsdagsbarnet tilbage til København, hvor jeg landede først på aftenen.

I skrivende stund, er jeg lige kommet hjem fra en løbetur og forsøger at få et overblik over lejlighedssituationen. Der er både julegaver og kufferter over alt!!

Jeg springer ind i det nye år hos hos min veninde Julie. Vi bliver en 7-8 stykker og skal bare holde den helt klassisk med middag, drinks og fest. Det blir godt. Heldigvis bor hun lige på den anden side af gaden, så det dårlige vejr behøver jeg ikke at bekymre mig om.

Til sidst vil jeg lige benytte mig af at sige TAK til jer, for et vanvittigt godt år. 2017 har afgjort været bloggens bedste. Både hvad angår mit eget game og min lyst, besøgstal og business-wise. Selvom det der med aldrig at have fri og altid lige skulle nå noget, også har udfordret mig mere i år, end nogensinde, så er det det hele værd. Jeg er simpelthen så taknemmelig for min hverdag og for de muligheder, som den her platform, som jeg startede som en lille hobby i 2009 har givet mig. Tænk engang, vi næste år går ind vores 10-års jubilæumsår. Det er slet ikke til at forstå.

Jeg tjekker selvfølgelig ind igen i morgen og er ved at lægge sidste hånd på et indlæg, med en masse tips og tricks til jeres 1. Januar.

Nu er der vist bare tilbage at sige….

HAPPY NEW YEAR ♥

17 FANTASTISKE UDSALGSFUND

sale

Reklamelinks: 1. Second Female 2. Stella McCartney 3. Gina Tricot 4. Stine Goya 5. Linda Farrow 6. & Other Stories 7. Custommade 8. Valentino 9. Flattered 10. Vila 11. NA-KD 12. Ganni 13. Samsøe Samsøe 14. & Other Stories 15. & Other Stories 16. Simon Miller 17. Ganni 18. NA-KD

Det er blevet lørdag og det betyder egentlig Saved Items-dag, men ved I hvad? Saved Items holder juleferie i den her uge, for som I nok har bemærket, så er det helt store udsalg over os og der er så mange gode ting derude, at det vil være dumt at fokusere på noget som helst andet. I hvert fald når det kommer til shopping. I onsdags tog I så godt imod mine 21 fantastiske udsalgsfund. Faktisk så godt, at det gik hen og blev et af årets aller mest læste indlæg og præcis derfor, skal I selvfølgelig have et mere.

Derfor har jeg, ganske enkelt, påtaget mig det “hårde” job at gå på udsalgsjagt på mine favorit-webshops. Selv har jeg stadig ikke gjort mig de helt store udsalgskøb, men jeg mangler bestemt heller ikke noget. Jeg holder dog godt øje med den flotte leopard-badedragt fra Ganni (nummer 12) for sådan en kunne jeg ret godt bruge i næste måned, hvor turen går til Thailand. Men jeg har besluttet mig for at have lidt is i maven, for den kunne godt gå hen og blive sat yderligere ned.

Derudover holder jeg også godt øje med de alt for seje jeans fra NA-KD (nummer 11). Jeg elsker både modellen og sammensætningen af de to forskellige vaske. Derudover koster de næsten ingenting, så dem ender jeg nok med at klikke hjem meget snart.

FREDAGSHILSEN OG FREDAGSOUTFIT

img_7174Reklamelinks: Knit: Munthe Jeans: Monki Bag: Gucci Beanie: Made by my mom

Tænk engang, at det er fredag i dag! Det mærker man slet ikke, i de her skøre dage mellem jul og nytår, hvor det hele bare flyder lidt sammen. En mærkelig, men også en ret rar tid. Jeg er stadig på Fyn og på mange måder føles det som evigheder siden, at jeg sidst har været hjemme i min lejlighed og i min hverdag.

Men nu er det også ved at være slut. I morgen går turen nemlig tilbage til København, hvor jeg lige skal have styr på alt det der med nytårsaften. Jeg skal som sådan ikke klare så meget andet, end drikkevarer og et outfit, men det tager jo også lidt tid 😉

Billederne her er fra tidligere i dag, hvor solen kiggede så fint frem. Dog kunne de også have været fra en af de andre dage i ugen, for jeg har mere eller mindre boet et det her outfit. Mine yndlingsjeans, kombineret med den fineste strik. Man kan næsten ikke blive andet end glad over den gule farve.

Og hvad siger I til min hue? Det er simpelthen min dygtige mor, som lige har strikket den sammen, på et par dage. Egentlig havde hun først lave en til min søster, men da hun så misundelsen i mine øjne, kunne hun godt se, at det krævede endnu en. Vi kan nok ikke helt løbe fra, at den er en smule inspireret af Ganni’s hypede version (reklamelink) men det bliver den jo ikke mindre pæn af.

Kan I have en skøn aften derude 

img_7144

img_7198

img_7142

img_7189

ER DET BARE MIG, ELLER..

giphy

♥ Er der ikke gået lidt sport i at synes, at nytårsaften er overvurderet og evigt skuffende? Selv kan jeg nu ret godt li’ den – det er jo hvad man gør det til. Forventer man årtiets fest, så er det klart, at man bliver skuffet, men hvis man bare ser det som en hyggelig aften med god mad og drikke, i selskab med gode mennesker, så skal der jo ret meget til før det går galt.

♥ Vil det være vanvittigt rart, hvis der var en fast caps lock-funktion på Iphone? Således, at man ikke skal trykke den ned, hver.gang.man.skriver.et.bogstav. (eller har jeg måske overset en god funktion her?)

♥ Forstår man godt, at den her er kommet på udsalg? (reklamelink)

♥ Føles det ikke altid lidt meningsløst at underskive på de der touch-skærme, når man får udleveret sin pakke hos GLS? INGEN kan jo læse hvad der står og man ender ender jo altid med bare at få lave en streg med et par bølger.

♥ Kommer I også altid i lidt af et dilemma, når I skal ringe på, på en dørtelefon, men sekundet inden, bliver afbrudt af en person, der komme og åbner døren indefra og selv skal ud. På en måde virker det lidt åndssvagt at ringe på, nu hvor døren er åbent, men det den anden side, så føles det også lidt som at komme uanmeldt, hvis man ikke ringer på.

♥ Ligner Drake ikke Ross fra Friends en lille smule?

♥ Er der ikke noget ret magisk over den her tid mellem jul og nytår. Det der med, at året lakker mod enden og man ser tilbage på alt det man har oplevet og opnået? Man gør sig tanker om den kommende tid og sætter nye mål. Jeg ender i hvert fald altid med at føle mig helt inspireret og top-klar på til at starte på en frisk.

♥ Er I også altid lidt nervøse, når I opdaterer jeres telefon eller computer?

♥ Har I også, på et eller andet tidspunkt I jeres liv, haft diskussionen om, hvor vidt at vejr-appen på Iphone viser 20% risiko for regn eller at det kommer til at regne 20% af tiden? Jeg stemmer for det første. Så sent som for et par dage siden, påstod min mor at det var det sidste.

♥ Er det kun folk, som bor på et slot, der har mulighed for at købe sådan en fætter her? (reklamelink)

NYE: WHAT TO WEAR

nyny

Reklamelinks: 1. Ganni 2. Gucci 3. & Copenhagen 4. Monki 5. Gestuz 6. NA-KD 7. Monki 8. Ganni 9. Monki 10. & Copenhagen 11. Storm & Marie 12. Kunert 13. Topshop 14. & Other Stories 15. NA-KD 16. Ganni 17. Gina Tricot

Nytårs aften er lige rundt om hjørnet (SURPRISE, med glimmer på). Det betyder også, at de fleste af os nok har lagt hovedet i blød, når det kommer til aftenens outfit. Selv synes jeg altid, at det kan være lidt af en udfordring, for man vil jo hjertens gerne lige give den lidt ekstra, men samtidig er det også p**** koldt, så man er jo nødsaget til at være lidt praktisk anlagt. Har I det også sådan?

Når det så er sagt, så ved jeg godt, at det her indlæg måske også kommer liiidt sent, for hvis nogen af jer måske skulle være så heldige, at min collage indeholder løsningen på jeres outfit, så er det måske lidt for sent, at klikke det hjem. Så kræver det i hvert fald nok lidt is i maven og en god express-shipping.

Men om ikke andet, så håber jeg, at det måske kan give lidt inspiration. Som I kan se er jeg selv ret vild med den lyserøde farveskala og alt med glimmer og blonder. Når det kommer til kjoler, der heller ikke sprænger budgettet, så kan jeg altså anbefale på det varmeste, at slå et smut forbi Gina Tricot (hvis i er heldige at bo i nærheden af sådan en). Nummer 17 er bl.a derfra, men den her og den her kunne også være nogle gode bud.

Selv satser jeg også på, at hoppe i den her smukke (realisation par-inspirerede) cardigan, som også er derfra. Hvad jeg skal have på under, er stadig ikke helt besluttet, men mon ikke det løser sig, så snart jeg kommer hjem til min garderobe.