LINKS JEG KAN LIDE

GALETTE MED SQUASH, ÆRTER & RICOTTA

 photo PA150287_zpsyrsrxrhn.jpg

Galette har længe været på min liste over ting jeg skulle prøve i køkkenet. Egentlig kan man vel også bare kalde det for en tærte? For den eneste forskel er vel i bund og grund, at galetten ikke er lavet i et tærtefad. Derfor er det også kun fantasien der sætter grænser for indholdet, og hvis I bare vidste, hvor lang tid det tog mig at beslutte hvad der skulle i denne….all those choices 😉

Jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i Squash. Både fordi det smager himmelsk og fordi vi befinder os midt i højsæsonen, hvor de også sælges til ingen penge i supermarkederne. Massen består primært af Ricotta, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Jeg elsker virkelig den milde og let saltede smag og konsistensen blev noget nær perfekt.

 photo PA150295_zpshxyy6uid.jpg

Det skal du bruge (3-4 personer)

Dej: Egentlig kan man bruge de lige præcis den slags tærtedej man bedst kan lide. Jeg har aldrig været speciel vild med de der mørdejs-agtige af slagsen og laver altid mine tærtedeje uden smør og efter denne simple opskrift:

? 200 ml vand

? 125 g grahamsmel

? 175 g hvedemel

? 1 tsk salt

Det hele skal bare æltes godt og grundigt sammen og efterfølgende rulles ud i en stor rund cirkel.

Fyld:

? Squash – 1 stor eller 1,5 af de små.

? 250 g Ricotta (svarende til et bæger)

? 2 æg

? 2 fed hvidløg

? 1 dl ærter fra frost

? En håndfuld frisk timian

? En lille håndfuld pinjekerner

? Salt og peber.

Sådan gør du:

? Start med at lave dejen og form den til en stor rund pizza.

? Bland æg, ricotta, salt og peber med en håndmixer til det hele er en samlet masse.

? Skær Squashen ud i tynde skiver.

? Start med hælde ca. halvdelen af ægge og ricotta-massen ud på dejen og fordel den i en cirkel. Der skal ca. bare være 4-5 cm kant på dejen så den senere kan foldes.

? Fordel herefter Squashen rundt på cirkelen og fordel til sidst resten af ægge og ricotta-massen over squashen.

? Hæld ærter, pinjekerner og timian på toppen og fold så de frier kanter over massen. Her er det bare vigtigt at der ikke er huller, så væsken ikke løber ud.

? Bag den i ovenen på 200 grader i 30-35 min.

 photo PA150298_zpsbpzt0kod.jpg

BON APPETIT ?

3 kommentarer

  • […] Og så var der jo min Galette. Åh den var god. Husk at I kan finde opskriften HER. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser simpelthen så godt ud! Er tærtedejen mon nem at rulle ud, når man dropper smør? Jeg laver den altid med smør i, og bliver altid i en smule dårligt humør, når jeg skal rulle den ud – jeg synes, det er svært! Måske skulle jeg prøve den her version i stedet næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Den er super nem at rulle ud. Lidt ligesom pizza, egentlig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LINKS JEG KAN LIDE