Vegansk koldskål

Vegansk koldskål
Vegansk koldskål

Vegansk koldskål

Reklame for Alpro (produkterne er modtaget i gave)

I sidste uge fik jeg tilsendt den fineste kurv fra Alrop, som bl.a indeholdt deres helt nye Lemon-lime plantgurt og alle ingredienser til en omgang vegansk koldskål. Som de fleste andre, så synes jeg også, at koldskål er noget nær den lækreste sommersnack og så snart temperaturerne sniger sig over 20 grader, så indtræffer min craving. På en varm sommerdag, er det ikke unormalt, at det både er min morgenmad og min frokost, der består af koldskål. For mig er det den ultimative smag af sommer, barndom og lange lyse dage.

Jeg plejer dog altid at lave den på den helt klassiske måde med kærnemælk, æg og sukker. Den veganske version har jeg aldrig prøvet og selvom jeg ikke følger en vegansk diæt, så var jeg klar på at give it a try. Og holy mole hvor var den god. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at det er den bedste koldskål, jeg nogensinde har smagt. Den har den perfekte kombination af sødme og surhed og Lemon-lime yoghurten giver den lige et ekstra lille skud af friskhed.

Der fulgte naturligvis også en opskrift med i kurven og den skal I ikke snydes for. Jeg har selv lavet den et par gange og justeret den en lille smule, så den når den helt perfekte smag. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for den.

Vegansk koldskål

Vegansk Koldskål

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 4 dl Alpro Plantgurt Lemon Lime
  • 6 dl soyamælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk sukker
  • ½ økologisk citron

Tilberedelse

  • Bland alle ingredienser sammen med i en skål og pisk evt. med et piskeris
  • Smag til med citron, sukker og vanilje, alt efter hvordan du foretrækker smagen
  • Server med kammerjunkere eller din yndlings koldskåls-topping
Vegansk koldskål
Vegansk koldskål

Hedebølge og vegansk koldskål

Man må sige, at der nærmest ikke kunne være et mere perfekt tidspunkt, for at blive introduceret for en ny og spændende vegansk koldskål. Vejrguderne lover hedebølge de næste mange dage. Det kommer I ikke til at høre mig klage over, for jeg elsker sol og sommer og alt hvad der følger med.

Det skaber selvfølgelig også lidt udfordringer. Eller nok nærmere omstillinger. Jeg er en af dem, der har en tendens til at miste appetitten en lille smule, når det er meget varmt. Eller lysten til varm og fyldig mad, forsvinder i hvert fald helt.

Hvis jeg skærer ned på maden i min hverdag, så kan det tydeligt mærkes på mit energi-niveau. Jeg blev sløv, træt og doven. Det går selvfølgelig ikke, men heldigvis findes der løsninger og i løbet af sådan en sommerdag, kan min diæt sagtens består af koldskål, is og frisk frugt.

Vegansk koldskål
Vegansk koldskål

Husk topping

Noget af det, jeg virkelig elsker ved koldskål, er alle de lækre toppings, man kan komme over. Klassiskeren kammerjunkere er en sikker vinder og det er også den, jeg kører herhjemme lige for tiden. Som barn var det heller ikke unormalt, at jeg toppede den med cornflakes og det kan jeg altså også anbefale. Har man en ekstra sød tand, så kan jeg faktisk også anbefale en skefuld rabarberkompot. Så bliver smagen af dansk sommer i hvert fald fuldendt.

Hvis I trænger til flere kolde sommerretter, så kan jeg også anbefale min kolde kartoffelsalat, en blomkålssalat med mango og spinat eller en bønnesalat med rødløg og sesam.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments