Hjemmelavede Naan brød

Naan brød

Nanana Naan brød

Det findes godt tilbehør og så findes der den slags tilbehør, som næsten er så genialt, at det er dumt at undvære det. Naan brød er en af dem, hvis I spørger mig. I hvert fald når der bliver serveret en god indisk ret. Det kan f. eks være en omgang Indisk curry med butternut squash eller de Indiske kartofler med kokosmælk og hvis de så også får selskab af en god omgang raita, så er min lykke altså gjort.

At jeg har en voldsom svaghed for det indiske køkken, kan jeg bestemt ikke løbe fra. Det kan også fornemmes ud fra den stærkt voksende mængde af opskrifter fra netop det køkken, der er kommet her på domænet, over den seneste tid. Og når jeg nu har disket op med flere gode klassiske indiske favoritter, så føles det næsten helt åndsvagt, at der ikke også findes en på naan brød. 

Jeg kan sige mange gode ting om den her opskrift, men en af dem er, at den er ualmindelig nem at lave og også relativt hurtig. Da vi er ude i en gær-dej, skal man naturligvis lige påregne lidt tid til hævning, men en times tid på et lunt sted er rigeligt til at ende op med godt og vel 10 lækre, vamsede og sprøde naan brød.

Opskriften får I her

Naan brød

Hjemmelavede Naan brød

5 fra 1 stemme
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 7-8 dl hvedemel
  • 50 gram gær
  • 2,5 dl vand
  • 1,5 dl yoghurt
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk Nigellafrø
  • 1 tsk salt
  • Smør til stegning

Noter

Note: Det lyder måske lidt voldsomt, når jeg skriver, at hvert brød skal steges i 1 tsk smør. Men tro, mig det er præcis det, der gør den store forskel. Faktisk er smør (sammen med fløde) en af de vigtigste ingredienser, i det Indiske køkken og det er netop det, der gør, ret retterne får deres sødme og mildhed

Tilberedelse

  • Opløs gæren i vandet sammen med salt og sukker
  • Tilsæt yoghurt og nigellafrø og fordel det jævnt
  • Tilsæt mel lidt efter lidt, mens du rør godt i dejen. Du skal ende med en fast og smidig dej, der kan æltes med hænderne på køkkenbordet.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i ca. en time.
  • Ælt dejen grundigt med hænderne endnu engang og form 10 små kugler.
  • Brug en kagerulle til at rulle dem flade og sted dem på en pande. Brug ca. 1 spsk smør pr. brød. Brødene skal ca. have 2-3 minutter på hver side.
Naan brød
Naan brød
Naan brød

det er smørret der gør’et

Ja, jeg beklager den lidt platte overskrift, men det var simpelthen for fristende, ikke at bruge den. Ganske enkelt, fordi den siger alt.

Gør jeg selv den tjeneste ikke at spare på smøret og drop også at skrifte den ud med en anden form for fedtstof. Så snart I har smagt de små naan brød, så ved I hvad jeg mener. En god gammeldags klat smør til hvert naan brød, er netop det, der giver den lækreste konsistens og den der gode runde og fyldige smag, der kendetegner det indiske køkken,.

Naan brød

Never not Nigella

Et andet lille tip, som jeg lige vil dele, når vi snakker om det indiske køkken, handler om de små nigellafrø. Her i landet, er de vist også kendt som jomfru i det grønne. Hos mig, er de en del af mit basislager og fuldstændig uundværlige, i langt de fleste indiske retter.

Min mor og jeg, havde en lille samtale om netop nigellafrø, for ikke så længe siden og hun mente, at de var noget så flotte og pyntede på langt de fleste retter. Det kan jeg kun give hende ret i, men jeg vil nu også mene, at de udgiver ualmindelig meget smag. Især når man tager deres størrelse i betragtning. Det er svært at beskrive, hvad de præcis smager af. Måske bare af indien og nigellafrø 😂

Når vi snakker hjemmelavede naan brød, så kan de måske godt udelades. Men det vil stadig ikke være helt det samme uden. Dog kan de være lidt svære at opstøve, hvis man ikke lige har en asiatisk grønthandler nede på gadehjørnet og hvis det er helt umuligt, så er det helt okay. Naan brød er naan brød og det smager også godt uden 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments