Indisk curry med butternut squash

Indisk curry

Indisk curry

Ja, en indisk curry er altid en god idè. I hverdagen, i weekenden, til gæsterne eller til fryseren. Sådan en omgang kan det hele. Jeg kan vist ikke løbe fra, at jeg er inde i en periode, hvor jeg er mere eller mindre besat af det indiske køkken. Jeg kan bare ikke få nok af de lækre krydderier og spændende smage. Ja, faktisk har jeg lyst til indisk hver eneste dag.

En indisk curry går man heller aldrig galt i byen med og en af de gode ting er, at den kan varieres alt efter hvad man har i grøntsagsskuffen. Ligger man ikke inde med en butternut squash, så tilføj en aubergine eller et par kartofler, eller en squash. Kun fantasien sætter grænser og det vigtigste er egentlig bare, at man husker krydderierne. Det er dem, der gør forskellen. Gurkemejen smager ikke af meget i sig selv, men den giver retten den fineste gule farve. Den indiske smag kommer fra garam masala, så den må man endelig ikke udelade.

Opskriften får I lige her 🖤

Indisk curry

Indisk curry med butternut squash

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 3

Ingredienser

  • 1 butternut squash
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ chili
  • ½ dåse kikærter
  • 400 gram hakkede tomater (svarende til en dåse)
  • 2 dl kokosmælk
  • 1 spsk gurkemeje
  • 2 spsk garam masala
  • 1 tsk salt

Tilbehør

  • Raita
  • Koriander
  • Nigellafrø
  • Ris
  • Naanbrød

Noter

Tip: Hvis du åbner en dåse kokosmælk, vil der være en sjat til overst. Den kan du evt. tilføje i det vand, du koger risende i. Den giver den lækreste cremede konsistens. 

Tilberedelse

  • Skær butternut squash på midten og fjern kernerne. Fjern skrællen og skær den i små tern.
  • Steg de små tern i en gryde i smør og olie i 7-8 minutter
  • Tilsæt løg, hvidløg, salt og chili og steg i yderligere 2 minutter
  • Tilsæt gurkemeje og garam masala og fordel det jævnt
  • Tilsæt kokosmælk og hakkede tomater og lade det småsimre i 10 minutter
  • Slut med at tilsætte kikærterne
  • Anret evt. Med raita, nigellafrø og koriander og spise retten med ris eller naanbrød. Eller begge dele.
Indisk curry

Cherry on top

I løbet af min seneste kærlighedsaffære med det indiske køkken, er det gået op for mig, at langt de fleste retter egentlig indeholder de samme basale ting. Et tandori eller masala-krydderi, en slags grøntsager og en sovs, der består af fløde (eller kokosmælk, som her). Med andre ord kan man snildt kaste sig ud i at eksperimentere lidt, hvis man blot husker de nævnte ting.

Der hvor det, for mig, lige får det ekstra lækre touch, er med topping og tilbehør og en indisk curry bliver altså lige en lille smule bedre, med en raita on the side. Sådan en omgang kan man bikse sammen på nul komma fem og opskriften findes lige her.

Så er der nigeallafrø (eller jomfru i det grønne, som de også hedder på dansk) som jeg nærmest kommer på alt, lige for tiden. De smager SÅ godt og pynter også ganske fint. De kan være lidt svære at opstøve i almindelig supermarkeder, men hvis man har en asiatisk købmand inden for rækkevidde, så kan de helt sikkert findes der.

Indisk curry

Det gode tilbehør

Ja, tilbehør skal man altså ikke gå ned på og spørger I mig, så kan man altså ikke sige indisk curry uden at sige ris. Som I også kan læse oppe i opskriften, så bliver sådan en portion ekstra spændende, hvis man lige koger den op sammen med lidt kokosmælk. Det er vist også det, man kalder kokosris. Selve opskriften indeholder 2 dl kokosmælk og hvis man benytter en almindelig dåse, så vil der blive en lille sjat til overst, Op i risene med den.

Brød er også altid en god idè og hvorfor ikke kaste sig ud i den indiske version? Aka naan brød. Dem kan man nemt og hurtigt lave selv og jeg kan varmt anbefale Emmas lækre opskrift.

Weekenden står for døren og det samme gør den bidende kulde og så kan vi vist rimelig hurtigt blive enige om, at det rimer på indisk curry, kan vi ik? 🖤

Indisk curry

Og hvis i ender med at blive ligeså glade for det indiske køkken som undertegnede, så husk, at I også kan finde flere opskrifter her på domænet. Bl.a de lækre kikærtepandekager, Indiske kartofler med kokosmælk, eller den klassiske Chicken tikka masala.

Indisk curry
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments