Hjemmelavet stracciatella ost

straciatella ost

Hjemmelavet stracciatella ost

Ja, det lyder som lidt af et projekt, men tro mig, det er alt andet end det. Faktisk er sådan en omgang så nem at lave, at det er dumt at lade være. Det er den LÆKRESTE lille side eller tilbehør, om man vil, som kan spises til de fleste retter. Eller bare indgå som et element til den perfekte italian dinner. Faktisk vil jeg påstå, at vi smagsmæssigt er på højde med en god burrata. Nu er vi selvfølgelig også ret meget i samme boldgade, da stracciatella ost faktisk udgør den bløde masse, inde i burraten.

Den består af noget så simpelt som en blanding af mozzarella og fløde – to fantastiske ting, så det siger næsten sig selv, at det hele går op i en højere enhed, når de to mødes. Prikken over i’et er naturligvis de friske tomater og basilikum, men de kan selvfølgelig også udelades, hvis man ikke har det på lager.

Hvis I kaster jer ud i opskriften, så må I endelig ikke glemme at lade den trække i køleskabet i minimum en time. Det er her magien opstår og hvor fløden og mozzarellaen samler sig og ender med at blive en lækker cremet masse.

straciatella ost

Hjemmelavet stracciatella ost

4,50 fra 2 stemmer
Antal: 2
Tilberedelse1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 0,75 dl fløde
  • En lille håndfuld cherrytomater
  • Frisk basilikum
  • Salt og peber

Tilberedelse

  • Skær eller pluk mozzarellaen i bitte små stykker og fordel dem i en skål
  • Hæld fløden over og tilsæt salt og peber
  • Sæt det på køl i minimum en timer. Rør rundt i massen et par gange
  • Fordel friske tomater og basilikum over
  • Spis med godt brød
straciatella ost

Det perfekte tilbehør

Som sagt er sådan en omgang hjemmelavet stracciatella ost det helt perfekte tilbehør. Især hvis menuen har et lille italiensk touch. Første gang jeg kastede mig ud i den, var i sidste weekend, da jeg var hjemme på Fyn. Her spiste vi den sammen med den hjemmelavede ratatouille, så der endte vi med lidt af en mozzarella-fest. Det skal man bestemt ikke klage over. Jeg er sikker på at den også vil gøre sig udemærket sammen med en cremet pastaret eller bare med en lækker salat.

straciatella ost

Spis brød til

Men når vi snakker om lækker ost, så kommer vi ikke udenom, at der skal brød til. En omgang hjemmelavet stracciatella ost smager så godt i sig selv, at man ikke engang behøver at kaste sig ud i et helt stort surdejs-show. Her har jeg f.eks blot serveret dem med et simpelt flute fra Jalm og B. Hvis I har lyst til at gå all in på projekt hjemmelavet, så kan jeg også varmt anbefale en omgang simple fladbrød.

straciatella ost

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments