VEGETAR LASAGNE MED SPINAT OG EN VIRKELIG NEM BECHAMELSOVS

Vegetar lasagne med spinat er en evig god klassiker og endnu bedre er, at det er en ret, som kan varieres på et hav af forskellige måder. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for hvilke grøntsager og andre lækre ting, du tilsætter. Er man ikke til den vegetariske version, så vil et par lækre kyllingestykker bestemt heller ikke gøre nogen skade. Desuden er det også en af de retter, der både fungerer på en kedelig og grå tirsdag, hvor overskuddet ikke er så stort – den er nemlig forholdsvis nem at lave og efterlader heller ikke en stor opvask.

Herhjemme kører vi madplan lige for tiden, for at få den nye og noget anderledes hverdag til at fungere. I sidste uge stod den netop på Vegetar lasagne med spinat og i samarbejde med min mor, fik jeg bikset den her omgang sammen og opskriften skal I naturligvis ikke snydes for 🖤

Prøv også: Vegetar lasagne med Aubergine og grøntsager

VEGETAR LASAGNE MED SPINAT OG EN VIRKELIG NEM BECHAMELSOVS
Vegetarlasagne med spinat

Vegetar lasagne med spinat

5 fra 1 stemme
Antal: 4
I alt1 t 30 min

Ingredienser

  • 500 gram frisk spinat (det svar til en af de store poser, man kan købe)
  • 500 gram champignoner (også svarende til de store pakker)
  • En god håndfuld valnødder
  • En kugle frisk mozzarella
  • 1 spsk Tørret timian
  • 1 løg
  • Salt og peber
  • 1 spsk Smør til stegning
  • 10 ca Lasagneplader

Bechamelsovs

  • 1/2 liter mælk (og meget gerne sødmælk)
  • 25 gram smør
  • 2 spsk hvedemel
  • Frisk-revet muskatnød
  • Salt og peber

Noter

Spis lasagnen sammen med en lækker salat.

Tilberedelse

  • Hak løget og skær champignonerne ud mindre stykker. Var en god skefuld smør på en pande og steg løg og champignoner, til de bliver brune. Tilsæt den tørrede timian og lad det stå og køle af, mens du laver sovsen.
  • Varm smøret i en gryde og tilsæt mel og pisk det hele godt sammen. Tilsæt langsomt mælken mens du pisker og sørg for, at der ikke kommer klumper. Tilsæt salt, peber og muskatnød. Lad soven kog op, mens du hele tiden pisker. Det er vigtigt, for den kan lynhurtigt brænde på. Tilsæt spinaten og lad den falde sammen og blive til små stykker. Når spinaten ikke er rå længere, er sovsen færdig.
  • Hak valnødderne groft og skær mozzarellaen ud i mindre stykke
  • Nu er lasagnen klar til at blive bygget. Brug et ildfast fad og start at ligge et lag af løg og svampe. Drys med valnødder mozzarella og slut af med at fordele soven jævn. Luk laget med lasagneplader. Sådan fortsætter du, til der ikke er mere fyld og sovs.
  • Bag den i ovnen på 200 grader

Prøv også: Grøntsagsdeller med butternutsquash og gulerødder

VEGETAR LASAGNE MED SPINAT OG EN VIRKELIG NEM BECHAMELSOVS
Vegetar lasagne med spinat

Nem Bechamelsovs

Jeg oplever tit, at den hjemmelavede lasagne har et ry for ikke at være verdens nemmeste opskrift at kaste sig ud i og det skyldes ofte bechamelsovsen. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv kan finde på at gå med den nemme løsning – altså den færdiglavede af slagsen. Men faktisk er det slet ikke så svært og den, jeg har brug i opskriften her, er virkelig nem og nærmest idiotsikret. Og så smager den altså også lidt bedre.

Prøv også: Vegetarisk Tikka Masala: Nem, sund og simpel

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments