BEAUTY FAVORITTER, AUGUST

OLYMPUS DIGITAL CAMERAToilettaske fra Broste // Halskæde fra HVISK // Øreringe fra HVISK

Parfume fra Custommade: I har nok bemærket, at Custommade fylder ret meget i min garderobe. De har faktisk også sneget sig ind på en badeværelseshylde, med deres 4 parfumer. De dufter alle sammen virkelig godt, men nummer 4. er klar min favorit. Duften er let krydret, en smule unisex-agitig og virkelig eksklusiv. Derudover holde den også i mange timer og er i det hele taget også bare pæn at have stående.

Håndcreme fra Natura Siberica: Jeg er netop blevet introduceret til mærket Natura Siberia, som sjovt nok stammer fra Sibirien, hvor alle deres produkter bliver produceret. De er 100% økologiske og kommer i de fineste emballager. Jeg har netop testet deres håndcreme og den scorer altså virkelig høje karakter. Jeg har mere eller mindre altid en håndcreme på mig og stiller ret høje krav til dem. De skal være fugtige, men ikke for fedtede, de skal dufte godt, men ikke for meget og så må de selvfølgelig også gerne se pæne ud. Den her har det hele. Produkterne koster i øvrigt næsten ingenting og de har endda en lille butik på strøget i København. Et perfekt sted at gå hen, hvis man f. eks står og mangler en værtindegave.

Body butter fra Natura Siberica: Endnu en fra Natura Siberica. Den her kommer med, fordi den virkelig har den vildeste konsistens og duft, som jeg på det varmeste kan anbefale at teste. Den dufter af noget så spændende som havtorn. Ikke på en grim måde, men på den her helt friske og rene.

Dr. schrammek special care cream: Endnu et mærke, som jeg først har fået kendtskab til for nyligt. Faktisk i forbindelse med de hudbehandlinger, som jeg får hos Anne Q skincare. Siden jeg startede  med at gå hos hende, har jeg købt den her creme igen og igen og har faktisk svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at bruge andre. Det er klart den bedste jeg har prøvet til dato og efterlader huden på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg vil klart anbefale at læse nærmere om den, hvis man er på udkig efter en ny (og helt fantastisk) ansigtcreme.

All in one Milk fra Davines: Jeg har efterhånden snakket om den her fætter, et utal af gange herinde, men det er også et af de produkter, jeg bliver ved og ved med at vende tilbage til. Kort fortalt, så er det sådan en, man sprayer i håret når det er håndklæde-tørt og så giver det bare lige den der ekstra finish, hvor og efterlader håret lidt mere strålende og sundt. Hvis den en dag skulle gå ud af produktion, så ved jeg faktisk ikke hvad jeg skulle gøre 🙂

Neglelak fra Ellos: Jeg kan virkelig anbefale Ellos’ budgetvenlige neglelakker og lige for tiden, har bruger jeg udelukkende den smukke farve, Pink Orchids.

Beautyblender: De fleste har nok hørt om den her lille svamp, som efter sigende skulle være lidt af et mirakel. Der gik ret lang tid før jeg fik taget mig sammen til at teste den, men har endelig fået kastet mig ud i det. Med det resultat, at jeg aldrig kommer til at bruge andre make-up-svampe. Den kan simpelthen få de fleste foundations til at lægge sig flot på huden og gør dem bare 100 gange nemmere at påføre.

Børste fra Tangle Teezer: I undrer jer måske over, hvad søren den der lille dims med køer på er. Det er skam bare en børste, som har den helt perfekte taskestørrelse. Jeg går aldrig hjemmefra uden at have en børste i min taske og hvis jeg glemmer den, så kan jeg næsten få en dårlig dag. I hvert fald en dårlig hårdag. Det var lidt det, der skete HER. Man kan selvfølgelig ikke rende rundt med sin store børste i tasken, så jeg takker Tangle Teezer for at have lavet den perfekte størrelse, som I øvrigt også er rigtig god ved håret.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Indlægget indeholder reklame iform af affiliatelinks

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments