BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

Blomkålssalat – altid en god idè

Nogen vil måske mene, at det ikke lyder som det mest interessante i verden interessante i, men det kan det altså sagtens være. Blomkål er faktisk en af de grøntsager, som jeg holder aller mest af. Især når det kommer i en rå version. Det er sprødt, friskt og fyldt med smag. Desuden kan det også anvendes på et hav af forskellige måder og fungerer som tilbehør til de fleste retter.

I går biksede jeg den her omgang sammen herhjemme og serverede den ved siden af en pastaret og og de nemmeste fladbrød. Den var et kæmpe hit og jeg kommer helt sikkert til at lave den igen meget snart. Det sprøde blomkål, der møder det rå løg og den bløde og søde mango. Ja tak. Og så er der spinaten, der tilfører lidt fylde og en fin grøn farve.

Vigtigst af alt er dressingen, som giver det der magiske touch. Den er tyv-stjålet fra min veninde, Julie, som er lidt af en masterchef, når det kommer til det der med at få simple ting til at smage af meget. Den er salt, sød og syrlig på en og samme tid og så tager den sådan ca. et minut at bikse sammen.

Så næste gang du står der også tænker “hvad skal jeg servere til” så er svaret blomkålssalat.

Blomkålssalat med mango og spinat

Blomkålssalat med mango, spinat og den lækreste dressing

5 fra 2 stemmer
Antal: 3
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 1 lille blomkål (eller et halvt, hvis det er et af de helt store)
  • 1 mango
  • 1 rødløg
  • 1 lille pose frisk spinat

Dressing

  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk friskesauce
  • Saften fra en lime
  • 1 tsk honning

Noter

Salaten smager glimrende sammen med et par lækre fladbrød 

Tilberedelse

  • Skær blomkålen i mindre små stykker, mangoen i tynde skiver og rødløget i tynde ringe. Bland det hele sammen i en skål.
  • Rør alle ingredienser til dressingen godt sammen og hæld den oversalaten, så den er jævnt fordelt
  • Ready to eat
Blomkålssalat med mango og spinat

Salater som hovedret

Jeg ved ikke med jer, men selv er jeg fuldstændig pjattet med de her fyldige salater. Ikke fordi de er sunde og indeholder en masse gode råvarer, men fordi de også sagtens kan stå alene og fungere som et hovedmåltid. Jeg er f.eks en af dem, der bor alene og selvom jeg virkelig elsker at lave mad, så føles det altså lidt skørt at stå i et køkken lave en kæmpe lasagne for derefter også at lave en salat. Så ofte holder jeg mig bare til salaten med et eller andet lækkert on the side. Det kunne som sagt være noget lækkert brød eller en god sjat humus.

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

Frisk på mere salat?

Til de af jer, som sidder med den samme salat-kærlighed, så har jeg faktisk delt opskrifter på en god håndfuld af slagsen, gennem tiden. Her er et par stykker af dem

Bønnesalat med rødløg og ristet sesam

Mexicansk coleslaw med ristede majs

Asiatisk coleslaw

Quinoasalat med grillet squash og halloumi

Blomkålssalat med mango og spinat
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments