Indisk salat med broccoli, linser og hjemmelavet paneer ost

Indisk salat

Indisk salat

Kender I det der med, at man åbner køleskabet, kigger lidt håbløst på udvalget og ender med at finde en samling af ingredienser frem, hvor det enten kan bære eller briste? Det var præcis den situation jeg stod i tidligere på ugen og som I nok kan gætte, så endte det med den her lækre indiske salat, som er en skøn blanding af gode smage.

Paneer osten havde jeg lavet dagen forinden, fordi jeg havde en liter mælk, som nærmede sig udløbsdatoen. Hvad paneer er for en størrelse, kan I læse mere om længere nede.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at man ikke skal lade sig skræmme af den forholdsvis lange ingrediensliste. Det er blot en blanding af krydderier og ingredienser, som de fleste af os har hjemme i basislagret og selvom der er mange af dem, så skal de vitterligt bare mixes sammen og så har man den lækreste salat.

Den kan både spises varm og kold og hvis I spørger mig, så kan den også sagtens nydes som en lækker vegetarisk hovedret.

Opskriften kommer lige her 🖤

Indisk salat

Indisk salat med broccoli, linser og hjemmelavet paneer

5 fra 2 stemmer
Antal: 2
Forberedelse3 timer
I alt1 time

Ingredienser

Indisk salat

  • 2 dl linser (jeg har brugt Puy linser)
  • 1 broccoli
  • 1 spsk revet ingefær
  • ½ dl soya
  • 1 tsk sukker
  • 1/ dl vand
  • 1 fed hvidløg
  • ½ chili
  • 1,5 dl yoghurt
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk garam masala
  • En håndfuld hakket forårsløg
  • Salt og peber

Hjemmelavet paneer ost

  • 1 liter sødmælk
  • Saften fra 1 citron
  • 1 tsk salt

Noter

Tip: Hvis man ikke er til linser, så kan de snildt erstattes af ristede kikærter.

Tilberedelse

  • Du skal starte med at lave paneer osten, da den skal står og trække på køl i minimum tre timer.

Hjemmelavet paneer ost

  • Kog sødmælken op under konstant oprøring
  • Når den koger, skal citronsaftentilsættes og når det sker, vil mælken begynde at klumpe efter kort tid.
  • Skru ned for blusset, tilsæt salt og rør rundt i ynderligere et minut.
  • Hæld et klæde (evt. et viskestykke) op i en si og hæld massen i og lad alt væden løbe fra. Det kan godt tage et par minutter.
  • Brug lidt håndkræft på at vride klædet og presse al væsken ud.
  • Nu har du faktisk en blød ost og den skal hældes og i en skål eller opbevaringsbøtte. Pres den godt på plads min hænderne, så massen er fast og nogenlunde hård. Sæt den på køl og lad den hvilke i køleskabet i minimum tre timer. Den kan dog sagtens stå i en dag eller to.

Indisk salat

  • Kog linderne efter anvisning. De skal typisk koge i 15-20 minutter.
  • Rør yoghurten sammen med spidskommen, garam masala og en smule salt.
  • Riv ingefær, chili og hvidløg og svits dem på en pande i lidt olie. Tilsæt soya, vand og sukker efter et par minutter.
  • Skær broccolien i mindre buketter og kom dem over på panden. Rør rundt imens det hele hele steges sammen.
  • Tilsæt linserne og fordel dem jævnt.
  • Tilsæt til sidst yoghurtdressingen og rør rundt i et minut. Hæld massen over i en skål.
  • Skær paneer osten ud i mindre tern og hæld den over i skålen til de andre ingredienser.
  • Slut af med at tilsætte lidt forårsløg og evt. nigellafrø.
Indisk salat

Paneer ost

Paneer ost hører til i det indiske køkken og kan vel bedst beskrives, som en kombination af feta, hytteost og halloumi. Den smager ikke af vanvittig meget, men har den lækreste konsistens, som kan gavne mange retter.

Min kærlighed til den opstod på min rejse til Indien sidste år, hvor den hører hjemme på langt de fleste menukort. Særligt blev jeg vil med retten palak paneer, som er en cremet spinatsovs, tilsat gode krydderier og så selvfølgelig paneer ost.

Det er en ost, som kan være lidt svær at finde hjemme i de danske supermarkeder. Dog har jeg set den på hylderne hos de flere grønthandlere her på Nørrebro. Men derfor vagte det også stor glæde i mit madhjerte, da jeg (efter et par hurtige google søgninger) opdagede, hvor nemt det er at lave den selv.

Den kan tilmed også fryses ned og tages op, når der bliver brugt for den. Det er ret genialt, hvis man har en liter mælk stående, som nærmer sig udløbsdatoen. Den kan også steges på en pande, ligesom halloumi og spises som tilbehør. Sådan en tur fremkalder endda endnu mere smag.

Indisk salat

Do it as you like

Som det er med de fleste af mine opskrifter, så gælder der det samme for den indiske salat: den er kun vejledende og I kan freestyle lige så meget som I lyster. Men jeg anbefaler selvfølgelig, at man holder sig i det indiske hjørne og det kan gøre med noget så simpelt som at holde fast i spidskommen og garam masala. It’s all about the spices.

Men orker man ikke lige at kaste sig ud i en hjemmelavet paneer ost (selvom det er nemmere end at klø sig selv i nakken) så kan man snildt erstatte den med feta eller halloumi og er man ikke lige til linser, så prøv evt. at erstatte dem med kikærter.

Til sidst vil jeg bare anbefale at nyde retten med en skefuld mango chutney, måske et lækkert hjemmelavet naan brød (de kunne evt. være hjemmelavede), et godt glas vin og godt selskab.

Og hvis I får smag for mere fra det indiske køkken, så kan jeg også anbefale en omgang indiske kartofler med kokosmælk, de lækre kikærtepandekager med raita eller den klassiske chicken tikka masala

Indisk salat
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments