Det bedste take away i København

Så er den her endelig. Min store guide til den bedste take away i København. Den har været undervejs i laaaang tid og jeg har været igennem MANGE gode måltider for at kunne lave den. Det har naturligvis ikke været verdens hårdeste job.

Den københavnske madscene er under evig udvikling og jeg elsker, hvordan den bare vokser og vokser. Der går næsten ikke en uge, hvor der ikke popper et nyt og spændende sted op, som lander på min liste over steder, jeg skal prøve.

Derfor kommer listen her også til at blive opdateret løbende. Men gør jer selv den tjeneste og gem den i jeres bogmærker, for jeg lover, at den kommer til at være et godt værktøj på de dage, hvor sulten er stor og overskuddet er småt.

jeg har delt den ind i køkkener og gjort mit bedste for at gøre den overskuelig. Så hvis lysten er mest til thai, så skal I blot scrolle ned til det punkt. Hvis humøret er mere til en aften ude, så husk, at jeg også har en lang liste med restaurantanbefalinger.

God fornøjelse og god appetit

Salater og bowls

Take away i København - california kitchen
California Kitchen

California Kitchen

En ægte klassiker, som har flere locations rundt omkring i byen. Med andre ord, er der altid en undskyldning for at svinge forbi og tage en bowl med hjem. Vi snakker lækre sunde bowls fra forskellige verdenshjørner og noget for enhver smag. Der er desuden også en masse vegetariske muligheder og alt bliver frisklavet, når man bestiller det. Min personlige favorit er deres Mexicali-bowl, hvor man får en kylling der er marineret på en måde, der får mine tænder til at løbe i vand. 

OLIOLI Poke bar

Fra den ene dag til den anden, poppede det pludselig op med poke bars. Personligt har jeg altid haft Oli Oli som min favorit og jeg er især fan af deres mix your own bowl-koncept. De serverer byens bedste blomkålsris og så må I love mig også at prøve deres gomadressing og ikke mindst deres sesammayo. Sidstnævnte smager vitterligt så godt, at det kan mærkes i fingerspidserne. 

Take Away i København - oli oli
Oli Oli

Maui Poke

På andenpladsen over byens bedste Poke bowl-joints kommer Maui-poke. Konceptet er lidt det samme som på Oli Oli. De mangler bare lige den der helt vidunderlige mayo. Til gengæld er det her, at man får byens bedst kyllingedeller. Jeg vil ønske, at man også kunne købe opskriften.

Det bedste take away i København 3
Maui Poke
Take Away i København - smag

Smag

En af mine personlige favorit salat-pushere. Smag finder man også på forskellige locations rundt omkring i byen og deres udvalg består altid af 7-8 forskellige færdiglavede salater, som man så kan blande. Det hele ender lidt i en stor pærevælling og nogen vil nok mene, at det kan ende i en lidt “smattet” stilforvirring. Personligt er jeg fan og så er priserne også rigtig gode. En lille salat koster 59 kr. Og en stor kan man få for 69 kr. De serverer desuden også lækre sandwich og en dagens ret. 

Durumbar (Nørrebro)

Normalt forbinder man nok ikke Nørrebros Durum-favorit med et salat-sted, men de har faktisk et rigtig godt udvalg. Man kan få en god omgang godt og blandede salater med et mellemøstligt touch med en god omgang humus og et lækkert fladbrød. 

Glò

Jeg har været fan af Islandske Glò siden de åbnede i København for et par år siden. På menuen finder man de lækreste fyldige bowls, som både er mættende og proppede med gode ting. Hver gang jeg kommer forbi, er jeg i dilemma om, hvor vidt jeg skal gå efter en bowl eller en af deres wraps – for sidstnævnte er virkelig også lækre. En evig favorit er dog deres mediterranean bowl, som består af de lækreste falafler og perfekt-tilberedte sweet potatoes. 

Det bedste take away i København 6
Gló

Wedo

Måske er Wedo de ukårende Københavner-mestre i salatbarer. Det er i hvert fald en, som de fleste efterhånden har været forbi. Og man forstår godt hvorfor, for det ER altså bare lækkert. Man kan vælge mellem deres mange “færdigblandede” salater eller sammensætte sin egen. Jeg foretrækker den sidste. Ganske enkelt fordi, man kan vælge mellem et hav af lækre råvarer. Alene deres udvalg af toppings er værd at nævne. Når de har samlet salaterne, bliver de blandet i en kæmpe skål og blandet med en dressing efter eget valg. Her kan jeg varmt anbefale deres urtedressing. 

Take Away i København - wedo
Wedo

Mexicansk

Take away i København - Roberta

Roberta

Roberta er Madklubbens latin-amarikanske darling og muligvis en af mine yndlingsrestauranter i hele byen. Heldigvis tilbyder de også take away og giver muligheden for at tage nogle af alle deres lækkerier med hjem. Udvalget er forholdsvis simpelt, men SÅ godt. Lov mig at prøve deres tacos – og gerne den med kylling – og ikke mindst deres sweet potatoe fries. Måske nogle af de bedste, jeg længe har smag. 

Mæxico

Mæxico er den gamle Barburrito og nok også byens pionerer, når det kommer til moderne mexicansk street food. Tilmed er de også nogle af dem, der serverer noget af det bedste af slagsen. Deres burritos er store, fyldige og proppede med gode ting. Hvis jeg ikke går med sådan en, så er jeg også stor tilhænger af deres bowl med salat, ris og en kylling, der er helt perfekt krydret. 

Take away i København - Mæxico
Mæxico
Take away i København - Blue Taco
Blue Taco

Blue Taco

Da Blue Taco åbnede for et par år siden, vi de all over Instagram og det var særligt deres – sjovt nok – blå tacos, der var iøjenfaldende og som slog sig på at være glutenfrie. Konceptet er streetfood og menukortet byder i dag på alt fra Tacos til lækre bowls. Personligt er jeg særligt fan af sidstnævnte og de skiller sig ret meget ud fra byens øvrige bowl-udvalg. Min favorit er “Que Onda” som består af Quinoa, broccoli, spinat og avocado. 

Vaca

Skulle jeg uddele en pris for byens bedste burrito, så ville VACA løbe med sejren. Av hvor er de gode og ikke mindst virkelig mætterende. De har et forholdsvis stort udvalg er der både noget for dem, der elsker oksekød, kylling eller den vegetariske version. Desuden har de også både salat og diverse sides på menuen. Og selvfølgelig også tacos, men dem har jeg stadig til gode at prøve. Vaca er desuden en af dem, der har location flere forskellige steder i byen. 

Det bedste take away i København 12
Vaca
Det bedste take away i København 14
Zòcalo

Zòcalo

Svenske Zòcalo åbnede deres første danske location i Tivoli Food Hall og i skrivende stund er de i fuld sving med at udvide. Senest har de åbnet på Nørrebros Runddel og det kan godt blive farligt for mig, nu hvor jeg kun bor en spytklat derfra. De slår sig på at servere sund mexicansk streetfood og menukortet byder på alle de klassiske gode ting. Burritos, tacos, salater og quesadillas. Det er også vigtigt at bemærke, at man også kan få en lille drink med på farten. Og en maxi-mad smager bare lidt bedre, med en margarita on the side. 

Thai & Wok

Thai me up 

Når jeg mødes med mine venner og menuen står på take away, så er der ret store chancer for, at valget falder på Thai me up. Det er bare en af de der sikre vindere, der altid fungerer. De har samtlig retter på menuen. Grøn karry, rød karry, pad thai, panang karry osv. Portionerne er kæmpe store. Nærmest lidt for store, for det smager så godt, at det er umuligt ikke at spise op. 

Thai Pan

Thai pan er både en af mine favoritter, når det kommer til thai som take away og som thai-restaurant. Flere kender den nok også som “den der thai-restaurant ved søerne”. De ligger nemlig midt på Peblinge sø på Nørrebro og har en ret vidunderlig udsigt. Hvad angår maden, så er der heller ikke en finger at sætte. De laver måske Nørrebro’s bedste Pad Thai og så er deres Thai beef-salad bestemt også en af de bedste jeg har fået længe. 

Take away i københavn - thai pan
Thai Pan
Det bedste take away i København 17

Hanzo

Endnu en perle fra Madklubben, for sørme om de ikke også har en asiatisk restaurant. Det er naturligvis Hanzo, som både er stor fan af at besøge, når jeg skal have en god aften ude og det er da også sket et par gange, at de har leveret en god omgang take away til min adresse. De laver en rød karry, som ingen andre. Måske den bedste, jeg har smagt i mit liv (og jeg har altså fået en del) og så er deres bao heller ikke værst.

Indisk

Det bedste take away i København 19
Bindia

Binda

Hvis man er i humør til Indisk, men samtidig gerne vil holde temaet lidt classy og fine dine-agtigt, så er Bindia stedet. Personligt har jeg kun besøgt deres restaurant på Østerbro, men det har også været en succes, hver eneste gang. Indretningen er simpel, stilet og klassisk. De har også lokaler flere steder i byen, som udelukkende serverer take away. Her har jeg kun haft gode oplevelser og maden er altid lækker og perfekt krydret. 

Det bedste take away i København 21
Bollyfood

Bollyfood

Bollyfood er et pragteksemplar på hvad der sker, når man blander det klassiske indiske køkken med kødbyen. Aka, et af de smarteste steder i København. Alene indretningen vidner om masser af autencitet. Mange af bordene er lave og man sidder på puder omgivet at diverse indiske pynteting. Menuen byder på lidt af hvert. Dog er deres koncept ret genialt, fordi hver servering kommer med forskellige saucer og småt tilbehør. Det er virkelig god delemad og fin måde at få prøvet lidt forskelligt. 

Tandori Masala

Vil man derimod gerne have en fulde autentiske oplevelse, så skal man tage på Tandori Masala. Jeg kan særligt anbefale deres restaurant på Nørrebrogade. Her går man ind i en lille hule og glemmer alt om, at man binder sig i det kolde nord. Man bliver budt velkommen af ejeren, som naturligvis er iført en ægte turban. Lov at prøve deres butter naan, deres raita og ikke mindst palak paneer, som er min personliga favorit fra det indiske køkken. 

Det bedste take away i København 23

Pizza og Pasta

Det bedste take away i København 25
Pico Pizza

Pico Pizza

På en lille sidegade på Nørrebro, finder man Pico Pizza og de har et helt genialt koncept. Her består en menu nemlig af tre små pizzaer. Til sammen svarer de nok til en en almindelig pizza-størrelse. Det er altså en helt genial måde at få smagt lidt forskelligt. Desuden kan man også skifte den ene pizza ud med en salat, hvis man foretrækker lidt grønt on the side. De har desuden også en lille og hyggelig restaurant med enkelte siddepladser

Corsa Pizza

Bag Corsa Pizza står Cofoco og i min bog er det nærmest et kvalitetstempel i sig selv. De har to forskellige afdelinger: en på Islands Brygge og en på Østerbro. De serverer de LÆKRESTE pizzaer, med de bedste sprøde og tynde bunde og så har de et stort udvalg af de såkaldte hvide pizzaer. Desuden har de, modsat mange andre pizza-joints, også et godt udvalg af Anti pasti. 

Det bedste take away i København 27
Corsa Pizza

Burger

Det bedste take away i København 29
Sliders

Sliders

Når det kommer til sliders, er jeg måske en smule farvet, for det er nemlig også min arbejdsplads. I mere end tre år, har jeg været ansvarlig for de sociale medier og kommunikation. Men præcis derfor, kan jeg også stå 100% inde for det. Konceptet adskiller sig fra byens andre burgerbarer, da en menu består af tre små sliders (altså miniburgere) i stedet for èn stor. Altså en god mulighed for at prøve lidt forskelligt. Desuden er hver af de 10 sliders man kan vælge imellem lavet med råvarer og sammensætninger, der udfordrer og forkæler smagløgene. Man kan også få et udvalg af forskellige sides og hvis I endnu ikke har prøvet deres sweet potatoe fries, så må I love mig at gøre det asap. 

Den bedste take away i København

Jagger

Når det kommer til de klassiske burgerjoint’s så er Jagger en sikkert vinder. Ganske enkelt fordi, de bare laver en vildt god burger. Og så er deres shakes også værd at skrive hjem om. Særligt den berygtede med saltkaramel. Desuden har de location mange forskellige steder i byen og de bliver ved med at udvide. Med andre ord, er der rig mulighed for at få dækket sine burger-cravings. 

Durum og falafel

Durumbar

Her får Durumbar simpelthen endnu et punkt. Som en ægte Nørrebro-beboer, har jeg efterhånden været igennem et bredt udvalg af durumruller og falafel og der er stadig intet der slår dem, man får hos Durumbar på Nørrebrogade. Jeg bestiller altid den med falafel og Tzatsiki og den vinder hver gang. De har desuden et stort udvalg af forskellige salater og det lækreste fladbrød. 

Kösem 

Lige over for Durumbar finder man Kösem og her er rullerne en smule mindre, men stadig helt enormt gode. Her har de f.eks en rigtig god kylling. Desuden specialiserer de sig i grillspyd og man kan få alverdens af slagsen, men lækkert tilbehør i from af salater, ris og brød. 

Bedste take away i København
Kösem

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments