De bedste tips, til alle der gerne vil lære at sy

Lige om lidt kan jeg fejre halvårsdag med min symaskine og selvom det måske lyder lidt overdramatisk, så det faktisk en ret stor ting for mig. De af jer, som læser med fast herinde, husker måske at jeg fik en symaskine i julegave. Faktisk bare en helt simpel og billig en af slagsen (reklamelink).

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at den nærmest skulle revolutionere min hverdag og fange min opmærksomhed, på en måde, som intet andet har fanget den før. Faktisk tror jeg ikke, at jeg var kommet igennem vinterens lange lock down uden.

Når jeg kigger tilbage på de lange måneder, så er det eneste jeg nærmest husker, at jeg sad med min nye bedste ven, dag ud og dag ind og ofte ud på de sene nattetimer og øvede mig. Jeg VILLE bare blive god og ikke mindst opnår mit mål om at kunne sy en kjole her til sommer.

Heldigvis gav det pote og jeg har allerede mange hjemmesyede kjoler, bukser, skjorter og toppe hængende i mit skab. Faktisk har jeg aldrig købt så lidt nyt, som jeg gør nu og min tilgang til min garderobe og mit forbrug, har ændret sig markant.

Tips til at sy

Jeg har ofte delt ud af mine projektet og processer henne på Instagram og det er der heldigvis blevet taget rigtig godt imod. Noget siger mig, at jeg ikke er den eneste, som har fået en ny hobby her i lock downens år.

Jeg begyndte selv på helt bar bund. Altså jeg vidste nærmest ikke hvad forskellen på ret og vrang var 😂 Det siger sig selv, at jeg har samlet lidt erfaring i løbet af tiden og det er blevet til en lille samling af punkter, bestående af tips og tricks, som jeg gerne selv ville have haft, da jeg kastede mig ud i det. Jeg håber at I kan bruge listen, som lidt ekstra hjælp. Og giv den endelig et bogmærke, da jeg nok kommer til at opdatere den løbende.

Tips til syning (mest for begyndere)

1.

Begynd i det små: start med scrunchies, sovemasker eller mundbind, så du får en føling med symaskinen og får styr på de helt basale færdigheder. Der findes masser af gratis guides og mønstre ude på det det store internet. 

2.

Husk (og accepter) at strygning, klipning og tilpasning er en mindst ligeså stor del af et projekt, som selve sy-delen. Det kan virke irriterende og tidskrævende, men det er desværre bare en nødvendighed og altafgørende for det endelige resultat. 

Tips til syning

3.

Reklamelink: Brug wonder clips i stedet for nåle, der hvor det kan lade sige gøre. For mig var det et af de punkter, hvor syning pludselig blev meget nemmere og mere overskueligt. Det tager 100 år at nåle dele sammen og ofte skal der også justeres og så skal alt gøres om. 

4.

Husk at der skal være stof nok. Projekter kræver ofte meget mere stof, end man lige tror og det er SÅ bittert, når man først opdager det langt inde i arbejdet. Hilsen en, der har prøvet det alt for mange gang. 

5.

Det meste kan fixes eller laves om. Der gik lang tid før, at det gik op for mig, at langt de fleste fejl kan rettes. Har du syet et forskere sted eller blev det ikke helt som du havde forestillet dig, så grib fat i opsprætteren.

6.

Husk strygejernet. De færreste projekter ender godt, hvis man springer strygningen over – selvom det virkelig kan være fristende. Det er langt fra den sjoveste del af processen, men alt bliver pænere, nemmere og mere præcis, når man presser syninger og hjælper stoffet på plads. 

7.

Der er hjælp og inspiration at hente. Husk at de sociale medier er fyldt med god inspiration, hjælp og diverse guides. Følg med hos Johanne eller køb hendes bog “lær at sy” (reklamelink). Lav dit eget nemme mønster på fine kjoler og bluser hos Kreaango eller bliv guidet igennem dit første kjoleprojekt hos Puff and pencil.

De bedste tips, til alle der gerne vil lære at sy 3
De bedste tips, til alle der gerne vil lære at sy 5

8.

ALT bliver nemmere med tiden og med øvelse. Trust me. I begyndelsen var alene det at tråde min symaskine en kæmpe udfordring og det der kunne afgøre om jeg kunne komme videre med et projekt. Når det kommer til syning, har det gode gamle “øvelse gør mester” aldrig været mere sandt. 

9.

Stof kan være pokkers dyrt, når man køber det i stofbutikker og derfor er genbrug er guld og nok den billigste løsning. Jeg har stort set købt alt stof i genbrugbutikker og det består ofte af sengetøj, gamle duge eller fine stofrester. Og hey, så gør det heller ikke så meget, hvis projektet ikke bliver helt som man havde håbet. Godt for økonomien og godt for miljøet. 

10.

Don’t give up. Se hele processen som noget du lærer af. Går det galt, så prøv igen. Tro mig, det skal nok lykkedes.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments