Syprojekter til nybegyndere

Inspiration til små og nemme _projekterEfter jeg er begyndt at dele mere og mere af mine små og store syprojekter henne på Instagram, har jeg fået et par henvendelser fra søde følgere, der gerne vil kaste sig ud i samme eventyr. De fleste oplever den samme udfordring, som jeg selv gjorde, da jeg bare “drømte om at kunne sy” for det store spørgsmål er jo, hvor pokker skal man starte?

Jeg har selvfølgelig ikke en entydig opskrift og sådan en proces, kan være individuel. Alligvel har jeg gjort mig nok erfaring til at kunne dele ud af den. Derfor har jeg samlet alle mine bedste tips og tricks, til de af jer, som gerne vil lære at sy.

Først et lille overblik over hvad man skal anskaffe sig, når man kaster sig ud i projekt syning. Altså ikke hvad der er “nice to have” men hvad der er NEED to have.

Derefter en lille liste med gode syprojekter til nybegyndere og folk, der aldrig har rørt en symaskine. Vi begynder (for det gjorde jeg selv) med scrunchies og bevæger os ligeså stille op og kommer igennem nogle projekter, hvor man lærer simple teknikker, som man kommer til at bruge, hvis man f.eks gerne vil sy sit eget tøj.

Og hvis I gerne vil have mere syning for nybegyndere, så er det heller ikke så længe siden, at jeg delte et indlæg med “Mine bedste tips til alle, der gerne vil lære at sy”.

God arbejdslyst 🖤

Syprojekter til nybegyndere 1
Mig med min første symaskine, en Brother KE14s

De bedste symaskiner til nybegyndere

Det giver sig selv, at en symaskine er det vigtigste redskab man skal anskaffe sig, når man gerne vil lære at sy. Hvis du på nuværende tidspunkt aldrig har rørt en symaskine eller et syprojekt, så vil jeg anbefale, at du starter med at låne en. Mon ikke din mor, mormor, moster eller veninde har en stående?

Når du beslutter dig for at investere i din første symaskine, så husk, at du ikke skal gå efter den dyreste og mest avancerede på markedet. De kan ofte være komplicerede og svære at betjene. Gå heller ikke efter den billigste og mest børnevenlige. På dem kan det være svært at skabe “pæne” resultater og hvis man gang på gang ender med noget, man egentlig ikke synes om, så kan det være svært at holde motivationen op. Herunder har jeg samlet en lille liste med symaskiner, som er rigtig gode til nybegynderen eller den let-øvede.

Singer Start 1306

En maskine, som er super nem at betjene og her mener jeg særligt trådningen (som er noget, der kan tage pusten fra enhver sy-debutant). Den har 6 nyttesømme og et 4 trins knaphul, hvilket er lige præcis det, man skal bruge når man begynder. Selvom den er simpel med begrænsede funktioner, så kan man sagtens bruge den til både at sy bukser, kjoler, tøj og tasker.

BROTHER KE14s

Denne BROTHER KD144 går egentlig under at være en “børnesymaskine”. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den egner sig rigtig godt til børn, men man må ikke lade sig skræmme af ordet, for det er også en ganske god symaskine til nybegyndere. For det første er den super nem at tråde (som jeg jeg personligt vil vurdere som noget af det vigtigste ved en symaskine til nybegyndere). Symaskinen har et lille udvalg pæne sømme og så har den faktisk også mulighed for at sy knaphuller.

Singer Heavy Duty 4411

Vil man gerne investere i en symaskine, som både er nem at betjene, men som har lidt flere funktioner end de hel simple, så skal man klart tage et nærmere kig på Singer Heavy Duty 4411. Maskinen har 11 pæne søm en høj syshastighed (noget man sætter pris på, når man lige har fået det hele ind under huden) og en robust metalchassis, som giver maskinen en tung effekt, hvilket også altid er rart.

Syprojekter for begyndere

Syprojekter til nybegyndere

Scrunchies

Det er noget af det nemmeste, man kan sy. De kræver ikke meget stof og ikke mange tekniske færdigheder. Alligvel giver de en fornemmelse af, hvordan symaskinen virker og af forskellen på ret og vrang. Og kan man ikke altid bruge en scrunchie? 

Her finder I en nem opskrift på Scrunchies

Godt stof til Scrunchies

Fint bomuldsstof med prikker

Simpelt og ensfarvet jersey (her min personlige yndlingsfarve)

Fint klassisk og stribet bomuld

I kan læse om flere syprojekter for begyndere her

Sovemasker

Når du kan sy en flot scrunche, så kan du også sy en sovemaske. Her kommer man lidt mere på arbejde med at huske at vende stoffet den rigtige vej, lukke huller pænt og arbejde med vlieseline. Pinterest er fyldt med gode guides og skabeloner. 

Godt stof til sovemasker

Bomuldspoplin med skyer (Kan vi blive enige om, at det her stof skriger på en tur i drømmeland?)

Bomuldsstof med paraplyer (elsker det fine mønster)

Gammelrosa double gauze (intet er mere lækkert end blødt og fin bæk og bølge, vel?)

Bomuldspoplin med stjerner (og hvad bliver næsten mere sove-agtigt end fine små stjerner?

Syprojekter for begyndere
Syprojekter for begyndere

Stofposer

lige ud ad landevejen. Kræver ikke noget mønster eller store mængder stof. Mulighederne for lukning er mange og her google jo igen genial.⁣ Det var ved at sy stofposer, at jeg lærte nødvendigheden af zigzag og hvordan man laver løbegange.

Godt stof til stofposer

Køkkentern i mørkeblå (køkkentern fungerer bare altid)

Nordsø Bomuldsstof (Elsker ALT ved det her print. Så simpelt og klassisk og ægte sommerhusstil)

Nordsø Bomuldsstof i stiber (smukke striber er bare altid pæne og fungerer til alt)

Syprojekter for begyndere

Bøllehat

Når man har styr på vlieselinen, skal man lave en bøllehat. Den er nem, sjov og en lille smule udfordrende. Hos Stof og Stil har de et rigtig godt mønster. 

Shorts

Det første stykke tøj jeg syede, var et par shorts. Jeg fandt denne guide på Youtube, som guider processen trin for trin. Det er ikke spor svært. De kan naturligvis også laves til lange bukser. Så skal man blot tilføje noget i længden.

Syprojekter for begyndere
Syprojekter for begyndere

Sommertoppen

En sommertop kan de fleste nybegyndere også klare og her har Johanne Kohlmetz en virkelig god og nem guide i hendes nye bog “lær at sy”

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments