GLOW GLOW GLOW
Det er ved at være et pænt stykke tid siden, at der har været gang i beauty-temaet herinde og det må simpelthen være en smutter, for det er bestemt ikke fordi, jeg har ligget på den lade side, når det kommer til test af nye og spændende produkter. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at min produkt-samling aldrig været bedre og jeg har et hav af favoritter og geniale ting, som jeg gerne vil dele med jer.
Jeg kan desværre ikke nå dem alle i dag, for så vil det blive verdens længste indlæg, så lad os bare starte med noget af det, som de fleste af os vist trænger til (og sætter pris på) i denne tid. Glow, glow, glow. Det kan godt være at mangel på sol og lys, kan få os til at se lidt triste og grå ud, men så er det jo godt, at der er hjælp at hente.
Hermed 6 geniale produkter, som får os til at stråle lidt mere 🖤
Indeholder reklame i form af sponsorerede produkter
YOUNGBLOOD ILLUMINATOR WITH DIAMON POWDER
Et produkt, som jeg bruger hver evig eneste dag, lige for tiden. Det er en primer, der skal påføres på huden, som det første i make up rutinen. Hvis man går og drømmer om en hud, med en ensartet tone og en helt fin overflade, så er det den her, man skal have fat i. Den smelter ind i huden på nul komma fem og indeholder diamantstøv og shea-smør, som indeholder mange forskellige nærende vitaminer.
Læs også: Den vildeste Glow med Glossier Futuredew
THE BODY SHOP ILLUMINATOR HIGHLIGHTER
De af jer, som har læst mine andre beauty-indlæg har nok bemærket, at jeg længe har haft en svaghed for alt hvad der kan få huden til shine påføre glow. Min samling af glow-produkter er også til den store side og en af de nyeste tilføjelser, er den her fantastiske highlighter fra The Body Shop. Det er et af de produkter, som man kan bruge på flere forskellige måder. På øjnene, under øjnene, på kinderne, kroppen eller i hele ansigtet. Jeg bruger den på kindbenene, på hagen og lidt i panden og det, jeg elsker særligt meget ved den her er, at den også giver en tilpas mængde farve, som får huden til at se sun-kissed ud.
ANASTASIA SHIMMER BODY OIL
Den her fætter landede i min samling, lige inden jeg rejste til Sri Lanka i sidste måned og den var altså en perfekt partner, på rejsen. Lige nu er det selvfølgelig begrænset, hvor meget hud man viser herhjemme, men hvis man kaster sig ud i et par bare arme eller skuldre til julefrokosten eller nytårsaften, så kan jeg anbefale den her på det varmeste. Olien gør, at huden bliver blød og gennemfugtet, mens glimmeren gør præcis det, som glimmer skal, uden at det bliver for meget, selvfølgelig.
KENNY ANKER BROW GEL
Her er et af de produkter, som jeg ikke forstår, at jeg har kunne leve uden. Kraftige og fyldige bryn er noget af det hotteste i skønhedsverden i disse år og personligt, er jeg kæmpe fan. Hvis man er en af dem, hvis bryn lige mangler det sidste touch, så er det den her, som man skal have fat i. Det er en transparent gel, som man påfører med en mascara-lignende pensel og den har den geniale effekt, at den formår at forme og sætte hårene og præcis som man ønsker og de bliver siddende sådan hele dagen. Den giver et helt naturligt look, som får det til at se ud som om, at man bare er født med helt perfekte og fyldige bryn.
Læs også: Få en naturlig glød, med A hint of Summer
THE BODY SHOP, DROPS OF GOLD
Endnu et produkt fra min voksende glow-samling. En genial lille ven, som både kan blandes op i en foundation, hvis man er i humør til lidt mere glow og så kan den selvfølgelig også bruges alene. Jeg har forsøgt mig med begge dele og det fungerer tip-top. En lille dråbe på hvert kindben kan altså gøre underværker og så er den tilmed super nem at påføre.
ANASTASIA, DEWY SET SETTING SPRAY
Alt hvad der hedder noget med “Dewy” fanger min opmærksomhed og min fascination er ikke blevet mindre efter jeg fandt mit ultimative favorit-produkt i sidste måned. Men den her spray kan virkelig også noget og er også fået en fast plads hjemme på min hylde. Der er ikke noget som at slutte en god make up-rutine af mine en setting-spray og når det tilmed er en, der der er skabt til at give glans, der holder hele dagen. Det er præcis hvad den her lover og jeg kan skrive under på, at det holder.