Reklame (jeg var inviteret på besøg af Madklubben)

Madklubbens Roberta

Sidste uge var en rigtig god uge for mig, henne på mad-fronten og jeg var ude og spise hele tre gange. Muligvis min yndlingsbeskæftigelse i hele verden. En af dagene gik turen til Madklubbens nye restaurant, Roberta, som endda er placeret her på gode gamle Nørrebro. Nærmere bestemt i Alabama Social’s gamle lokaler.

Jeg var så heldig at være blevet inviteret på besøg af Madklubben selv. Ganske enkelt fordi de gerne ville høre min mening om konceptet, maden og stedet og sådan et tilbud siger jeg ikke nej til og slet ikke når konceptet er Latinamerikansk. Muligvis mit favorit-køkken, næst efter det Mellemøstlige.

Det føltes helt naturligt at invitere min egen madklub med og jeg kan ligeså godt starte med at sige, at vi have en vidunderlig aften. Efter at have tjekket restaurantens menukort, havde jeg også forholdsvis høje forventning og de blev bestemt indfriet. Så meget, at jeg dagligt har tænkt på, hvornår jeg kan komme igen.

Men lad os kigge lidt nærmere på detaljerne 🖤

MADEN

Som sagt byder Roberta på et køkken, der er inspireret af det Latinamerikanske. Det vil altså lige, at der er skruet godt op for alt med lime, koriander, syrlige smage, dips, avocado og fisk og kød, hvis man er til den slags. Det.smagte.så godt. Vi fik mulighed for at prøve deres Excursiòn de Roberta, hvilket betød, at vi kom godt omkring hele menuen. Min første tanke var, at det godt kunne gå hen og blive et lille problem. Ganske enkelt fordi vi var en samling af flere forskellige diæter (eller præferencer, om man vil). Der er f. eks undertegnede, som ikke spiser fisk og kun bryder sig om meget lidt kød. Så var der en vegetar og så dem, der spiser alt og ikke kommer i nærheden af at være irriterende.

Tjeneren så dog ikke ud til at lade sig slå ud og hun sagde blot noget i stil med “at det skulle de da nok finde ud af”. And they did. Vi fik serveret en masse små retter i fire forskellige omgange. Først snacks, så forret, så hovedret og til sidst dessert. Det vil blive verdens længste indlæg, hvis jeg skulle gennemgå hver enkelte, så del vil jeg skåne jer for. Men lad mig sige, at der ikke var noget som helst, der skuffede. Alt smagte godt og alt smagte af meget, hvis det giver mening? Ikke på et eneste tidspunkt tænkte jeg, at der manglede noget salt eller noget sødt og det hører sig altså sjældenthederne til, skulle jeg hilse og sige.

Særligt husker jeg de lækre yuca-fritter, som var helt sprøde udenpå og perfekt bløde indeni. De serverede også en Mango-ceviche, som jeg sjældent vil glemme og det kød, som jeg fik serveret var kylling, som bare var helt perfekt tilberedt. Fiske-spiserne fik serveret en helstegt dorade og da jeg så den, ærgrede jeg mig lidt over den fiske-fobi, som jeg har døjet med hele mit liv. At dømme ud fra deres reaktion, sad den også lige i skabet.

Læs også: Restaurantanbefaling: Pico Pizza

DRIKKEVARER

Drikkevare-menuen byder både på noget så klassisk som øl, vin og sodavand. Selvfølgelig til Madklubben-priser. Så er der selvfølgelig også en lang liste med diverse cocktails – vi er jo i Latinamerika. Til vores menu fik vi også en cocktail-menu, hvor vi skulle igennem fire af slagsen. Det der med cocktails er faktisk noget, som jeg først har lært her i mine 30ere og jeg bliver stadig udfordret i ny og næ.

Det gjorde jeg også på Roberta. Især fordi flere af dem, var af den slags, som jeg aldrig havde prøvet før. Vi var bl.a ude i en Michelada, som bl.a indeholder øl og en worchester. Det siger næsten sig selv, at vi ikke er i den søde ende og det der med at drikke en cocktail, som på en måde er spicy og salt, skulle jeg lige vænne mig til. Da jeg havde gjort det, endte den alligvel med at falde i god jord og jeg kom vist til at drikke hver en dråbe.

Næste gang jeg kommer, så tror jeg dog, at jeg vælger at kaste mig over et glas koldt hvidvin eller en god fadøl. Jeg elsker cocktails, men jeg vil nok altid være en øl og vin-pige 😉

INDRETNING OG BETJENING

Når jeg går ud og spiser, betyder indretning og atmosfæren næsten ligeså meget som maden. Der er ikke noget værre end at sidder over en god middag uden at kunne føre en samtale, fordi musikken er for høj eller hvis man bliver placeret tæt på døren en kold vinteraften og kontant sidder i træk.

Både indretning og atmosfære får også top-point hos Roberta. Det skal selvfølgelig nævnes, at vi var der en hverdagsaften, hvor trafikken ind og ud nok ikke var på sit højeste. Men der var ro og hyggeligt hele vejen igennem og det var en af de aftener, hvor man ikke helt havde lyst til at køre hjem efter den sidste ret. Desuden skal de også have ros for deres baggrundsmusik, som selvfølgelig også er latinamerikansk og får en i den rette stemning. Flere gange kunne man høre temamelodien fra Narcos og så bliver det næsten ikke mere ægte.

Betjeningen kan jeg heller ikke sætte en finger på. Tjenerne var søde og venlige og som tidligere nævnt, kunne en god omgang forskellige præferencer på ingen måde slå dem ud. Når vi manglede vand, kom der vand og efter hver servering kom de også ned og tjekkede om alt var, som det skulle være.

Læs også: Restaurantanbefaling: Neighbourhood Pizza

DET BEDSTE

Som I nok fornemmer, kan jeg sige mange gode ting om Roberta, men det, der stikker aller mest ud må næsten være maden. Det var simpelthen så lækkert fra start til slut og som sagt, er der nærmest ikke gået en dag siden, hvor jeg ikke har tænkt tilbage på det. Næste gang jeg står i den klassiske situation, hvor man ikke ved hvor man skal tage hen og spise, så skal jeg på Roberta.

DET NEGATIVE

Ærligt, så bliver den svær, for der var faktisk ikke noget, der som sådan var negativt. Skulle jeg lave noget om, så havde jeg som sagt nok gået med vinen frem for cocktail’s men det er jo ikke restaurantens skyld. Jeg gik glad og mæt derfra. Mæt på den gode måde og ikke den der hvor man føler, at man skulle være stoppet for tre retter siden.

Kæmpe anbefaling herfra

Læs også: Restaurantanbefaling: Restaurant Meille