København og alt hvad den kan

Glædelig søndag, venner 🖤

Søndag, sol og næsten sommer. Så kan man jo egentlig ikke forlange mere, vel? Men minsandten om vi ikke går en uge i møde, som byder på en kæmpe gave til os alle. Jeg snakker selvfølgelig om den genåbning, der – nærmest ud af det blå – blev meldt ud for et par dage siden. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes nærmest også, at det er på grænsen til overvældende.

Misforstå mig ikke, for mest af alt, så er det selvfølgelig bare SÅ skønt og jeg kunne skrive mange linjer om alle de ting, som jeg glæder mig til at kunne gøre igen. At mødes med venner til et spontant glas vin, spise mad, som ikke selv har lavet og ikke mindst til at komme ud af den her venteposition, som vi har befundet os i i evigheder.

København og alt hvad den kan 1
En forårsdag i April 2019. Sådan ser der heldigvis snart uge igen.

Mest af alt, så glæder jeg mig faktisk også til at kunne mærke meningen med at bo København igen. Den har været forsvinde lille det seneste år, fordi alt hvad der handlede om kultur og muligheder, har været reduceret til nul.

Præcis derfor, vil jeg også dedikere mit indlæg i dag, til netop København og lade det være en lille opsamling, af nogle af de tips og tricks, som jeg har samlet herinde i løbet af de seneste mange år. For mon ikke vi er mange, der skal ud og opleve byen igen snart? Og mon ikke de fleste af os, vil det så meget, at det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte? Måske mine guides kan hjælpe jer lidt 🖤

Take away i København - california kitchen

Restauranter

Vi er MANGE der glæder os til, at komme ud og spise igen og nu sker det snart. Jeg arbejder faktisk stadig på en stor restautantguide, men det siger sig selv, at den er gået lidt i stå, den seneste tid.

Til gengæld har jeg en – relativ stor take-away guide, hvor flere af mine yndlingsspisesteder også indgår og jeg lover, at der meget inspiration at hende.

Og I kan også tjekke det her ud, hvis I er på jagt efter en ny og god Frokostordning i København.

Københavns bedste genbrugsbutikker

Nu er det selvfølgelig ikke heeeelt nyt, at vi igen kan gå i butikker og hold da op hvor jeg stadig værdsætter, at jeg ikke skal bestille alt hvad jeg mangler online. Mest af alt, har jeg savnet jagten i genbrugsbutikker, fordi det er noget af det aller bedste, jeg ved. Dem er der heldigvis mange af i København og jeg har selvfølgelig lavet en guide, hvor jeg har samlet mine favoritter.

København og alt hvad den kan 2
De bedste genbrugsbutikker
Guide til Nørrebro
Guide til Nørrebro

Guide til Nørrebro

Nørrebro er mit hjem og der hvor jeg har min daglige gang. Derudover er det også mit yndlingssted i hele byen og et område, der byder på alt og hvor mulighederne (næsten) er uendelige. Der er vidunderlige spisesteder, forskellige kulturer, grønne åndehuller, gode og spændende butikker og næsten altid noget at lave (når der ikke lige er lock down, selvfølgelig). Jeg har selvfølgelig også skrevet en stor guide til bydelen og den bliver selvfølgelig opdateret løbende.

Take away i København - Roberta
Min yndlings-restaurant, Roberta.

Restaurantanbefalinger

Tilbage til det med restauranterne. Stederne der stjæler alle mine penge 😅 Den Københavnske madscene er et kapitel for sig selv og noget, som jeg aldrig bliver træt af at dyrke, at læse om og afprøve, naturligvis.

Herinde er der faktisk en lille side, som jeg har dedikeret til de mest anbefalelsesværdige restauranter. Når jeg har haft en særlig god oplevelse, så har den fået sit eget indlæg, hvor jeg dykker ned i detaljer, menuer, drikkevarer og betjening. Oversigten og udvalget kan I se her.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments