Det spørgsmål har jeg stillet mig selv et utal af gange den seneste tid. Selvfølgelig ikke kun fordi bloggen netop er fyldt 10 år, men fordi mediebilledet er en foranderlig størrelse,. At sådan et 10-års jubilæum sætter nogle tanker i gang er selvfølgelig selvsagt. Jeg har heller ikke et svar på spørgsmålet, men en hulens masse tanker omkring det og det er dem, som jeg vil forsøge at sætte lidt ord på i dag.
Jeg har sagt det før, men gør det lige igen. TI ÅR!! Det er jo helt vildt og hvis nogen havde fortalt mig, den August-dag i 2009 hvor det hele begyndte, at jeg ville sidde her i begyndelsen af mine 30’ere og fundere over hvor stor betydning bloggen har haft for mit liv, ville jeg nok ikke have troet det. Jeg havde ingen forventninger til noget. Men det kunne jeg selvfølgelig heller ikke have til et medie, der var så nyt, som det var.
Læs også: De største udfordringer, bloggerlivet har givet mig
Oktober, 2013
Som sagt startede det hele i August 2009 og tingene tog lynhurtigt fart. Hurtigt væltede det ind med invitationer fra diverse brands og virksomheder, der havde hørt om effekten ved at markedsføre sig gennem bloggere. Der kom hurtigt en skabelon, som de fleste benyttede; send en invitation, hold et event, server en kage, giv et produkt eller en god rabat. Jeg deltog i mange events og det var bl.a her, at jeg mødte flere skønne fellow-bloggere, som i dag er blevet til nogle af mine bedste veninder.
Så skete der lidt i marken. Nogle begyndte at se vores reach som en forretning og de første blog-netvæk opstod. Bloggers Delight og Looklab. Jeg var på Bloggers Delight-holdet og stille og roligt begyndte de små betalte samarbejder at dukke op. Efter et par år var det muligt for mig at sige mit studiejob op og forsøde tilværelsen med den lille blogløn. Da jeg var færdig med at læse tog jeg chancen og gik all in og siden da, har bloggen været min primære indkomst. Kombineret med lidt andre små freelancejobs og den slags!
Læs også: De bedste ting, bloggerlivet har givet mig
Siden – og særligt de seneste år, er der sket en del med blog-mediet og det er flere gange blevet erklæret dødt og gammeldags. Mest af alt skyldes det nok Instagram’s kommen og mange af mine kollegaer har rykket deres daglige content derover. Jeg forstår dem egentlig godt, for Instagram kan også noget. Selvom vi har haft et lidt stramt forhold gennem tiden og egentlig stadig har det til tider.
Jeg holder fast i bloggen og opdaterer stadig på daglig basis. Ganske enkelt fordi jeg elsker den og det lille forum, jeg har med jer herinde. I min verden kan bloggen noget helt andet, end hvad Instagram kan. Ingen tvivl om, at Instagram er god til outfitbilleder og glimt fra rejser og andre ting, som kan inspirere et publikum, men herinde kan man uddybe, dykke ned og være grundig. Et indlæg som det her, vil jo f. eks aldrig fungere på Instagram.
Som blogger bruger man også en hulens masse tid på udarbejdelse af content og på Instagram har det indhold en ualmindelig og nærmest uretfærdig kort levetid. Det er også derfor jeg elsker bloggen. Her bliver indholdet ved med at leve, hvis man bygger det rigtigt. F. eks er en af mine mest læste indlæg en Basilikums pesto fra 2012.
Læs også: 7 Ting bloggerlivet har lært mig
Som landet ligger lige nu, håber jeg af hele mit hjerte, at jeg også kommer til at fejre bloggens 20 års fødselsdag, men hvis der er noget jeg har lært i mit blogger-liv, så er det, at det umuligt at forudset noget. Jeg har til gengæld også lært, at det er ganske fornuftigt at spille på flere heste og ikke kun placere sig èt sted i den digitale verden. Algoritmer og udefrakommende faktorer kan ændre tingene på et splitsekund og man kan aldrig vide sig sikker på noget som helst.
Det er bl.a derfor, at jeg også laver andre små opgaver og passer mit freelance-arbejde hos Sliders. I næste uger lancerer jeg Windflower, som selvfølgelig også er en del af min strategi for fremtiden. Og fordi jeg elsker det og har haft det så sjovt med hele processen. Men alt det tager vi i næste uge 😉
For mange er blogs blevet et sekundært medie, mens instagram er det primære. For mig er det helt omvendt og jeg har tænkt mig at blive ved, så længe det er sjovt. I er her stadig, jeg er her stadig og min lyst til at dele, fortælle og inspirere er her stadig og så længe det ser sådan ud, så smutter jeg ingen steder 🖤
Læs også: 10 År med Wewonder og Mie Kirtstine
Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det her nok bliver det sidste kapitel i min fejring af bloggens 10 års fødselsdag. Det har været vanvittigt sjovt for mig at dykke ned i arkiverne, reflektere og se tilbage og I har taget så fint imod det og leget med – tak for det.
Det er selvfølgelig på sin plads at sige tak til jer også tak fordi I har gjort alt det her muligt og fordi I har haft lyst til at følge mig fra at være en ung og forvirret pige i begyndelsen af 20erne til at være ægte voksen (og stadig en smule forvirret over livet). Mon ikke at vi også har udviklet os lidt sammen? Men TAK. Bare tak fordi I er her, læser med, kommenterer, stiller spørgsmål, er kritiske og fordi I altid klar med et godt råd eller to.
Skulle I have overset mine andre tilbageblik, så får I dem lige her 🖤
● 10 år med wewonnder og Mie Kirstine
● De største udfordringer, bloggerlivet har givet mig
