Sandaler fra & Other Stories
Reklame for & Other Stories
Hold.nu.fast for en dag jeg har haft. Eller mangel på samme, fristes jeg næsten til at sige. Jeg har nærmest intet fornuftigt udrettet og jeg tør ikke tænke på, hvor mange gange, jeg har kigget ind i min computerskærm, uden at gøre noget som helst fornuftigt. Som jeg fortalte tidligere på dagen, så var jeg ramt af en voldsom sløvhed hele dagen i går og jeg skal da lige love for, at den forstsatte i dag.
Det startede ellers så fint. Jeg vågnede ved 8-tiden og kastede mig ud på en løbetur til Svanemøllen, hvor jeg hoppede i bølgen blå. Sommerens første svømmetur og det var ikke engang koldt. Hjem igen, hvor jeg fik en god omgang morgenmad og følte mig totalt klar til at gå i gang med dagens projekter. Men så kom den. Sløvheden. Mine ben føltes som som de tungeste køller og min hjerne var nærmest ude af funktion. Så voldsomt, at jeg begyndte at frygte, at en lille sygdom var på vej (ain’t nobody godt time for that). Resten af dagen har været i samme dur. Lige et enkelt møde på Sliders, var hvad det kunne blive til. Havde det ikke været i min kalender, så tvivler jeg på, at jeg havde bevæget mig ud af min lejlighed.
På vejen hjem fandt jeg lige overskud til at smutte forbi posthuset, hvor de her sandal-basser fra & Other Stories lå og ventede på mig og for søren hvor er jeg glad for dem. På mange måder er der jo ikke noget vildt over dem og de er næsten så klassiske, som de kan blive. Og så alligvel skiller de sig ud, med den firkantede sål. Det er sikkert sådan en style, der deler vandende og hvis jeg havde en kæreste, så ville han sikkert hade dem. Men det har jeg jo heldigvis ikke, så det behøver jeg ikke at bekymre mig om! De findes i øvrigt også med et pænt leopard-print.
Nu vil jeg læne mig tilbage, tage en totalt slapper og gå tidligt i seng. Jeg SKAL være tilbage på toppen i morgen, for der har jeg altså sjove planer. Men det kan vi jo snakke om til den tid.
I må have en skøn aften 🖤