CHILI SIN CARNE

Chili sin carne opskrift

Chili sin carne – en ægte hverdagsfavorit

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den mørke, lange og kedelige vinter indbyder til indendørshygge med varmt, simrende og smagfuldt mad. Normalt er jeg faktisk ikke specielt glad for de der mørke og ret tunge retter, men en god chili sin carne, det går man altså aldrig galt i byen med. Det er i hvert fald en af de retter, jeg vender tilbage til hver eneste vinter.

Man skal ikke lade sig skræmme af den forholdsvis lange ingrediensliste. Det meste er bare krydderier og hvor mange grøntsager man ønsker at bruge, bestemmer man jo helt selv. I det hele taget er det en super nem omgang at lave og så kan den tilmed snildt fryses i mindre portioner. Og ved I hvad? Den smager næsten endnu bedre, når den bliver varmen op igen.

Langt de fleste ingredienser findes i et godt basis-køkkenlager og når de først er bikset sammen i gryden, så kan retten faktisk stå og passe sig selv. Jeg har både lavet den til mig selv og serveret den for mine gæster. Begge med stor succes.

Chili sin carne

Chili sin carne

5 fra 1 stemme
Antal: 4

Ingredienser

  • 2 store løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • Olie til stegning
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 lille dåse majs
  • 2 dåser kidneybønner
  • 2 dl linser (alle slags fungerer – jeg brugte en blanding af røde og grønne)
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk paprika (gerne røget)
  • ½ tsk cayennepeber
  • 3 stænger kanel
  • Salt og peber
  • En halv liter vand

Noter

Tips til tilbehør: Fladbrød, guacamode, creme fraiche og frisk lime

Tilberedelse

  • Start med at hakke løg, hvidløg og de øvrige grøntsager.
  • Snup en stor gryde og varm lidt olie. Start med at stege løg og hvidløg og tilsæt efterfølgende de resterende grøntsager.
  • Tilsæt alle krydderier og fordel dem jævnt.
  • Tilsæt flåede tomater, majs, bønner og linser og evt. lidt vand.
  • Lad det stå og simrekoge så lang tid som muligt. Gerne i over en time og tilsæt løbende lidt vand, alt efter hvilken konsistens man foretrækker.
Chili sin carne opskrift

Det perfekte tilbehør

Sådan en lækker ret, skal næsten have en lidt on the side og personligt, foretrækker jeg lidt lækkert brød. Enten i form af de klassiske tortillas, som jeg varme i ovnen, så de bliver sprøde og crispy. Går man all in på madlavningen, så kan jeg også varmt anbefale mine hjemmelavede fladbrød. Vigtigst af alt, så må man ikke glemme at tilføje en god klat creme fraiche. Her kan det vist bedst beskrives som cherry on top. Og så har en omgang frisk lime heller ikke gjort nogen skade.

Så er der vist bare tilbage at sige, stay warm og god appetit.

Chili sin carne opskrift

PRØV OGSÅ: VEGETARISK TIKKA MASALA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments