Året sidste! Det er altså altid en helt særlig en af slagsen. Nu er jeg selvfølgelig også udstyret med en hjerne, der aldrig slapper af og kører derudaf konstant. Det betyder også, at jeg tænker, ser tilbage, evaluerer og konkluderer ekstra meget i disse dage. Jeg kan faktisk godt li’ det, for jeg synes at der er noget fint, rart og egentlig også betryggende over at kunne sætte punktum. Og starte fra ny. Det man man selvfølgelig også bare gøre en hver anden dag, men det der med, at der er sådan en fælles og officiel dato for den slags, det brokker jeg mig ikke over.
Jeg er færdig med 2018 og mere end klar til et nyt kapitel. Jeg jeg fortalte HER og HER, så har det været et skørt og meget blandet år, der har budt på mange opture og mange nedture. Men i dag er jeg glad. Faktisk sådan helt ned-i-maven-glad, for jeg hopper ud af året i præcis samme tilstand, som jeg hoppede ind i det. Glad, tilfreds, taknemmelig, rask og rig på oplevelser og erfaringer. Desuden hopper jeg også ind i 2019 på præcis samme sted, som jeg hoppede ind i 2018. Nemlig hos min veninde Julie, omgivet af gode mennesker.
2018’s første indlæg bestod, traditionen tro, af en lille liste med mine drømme, håb og forventninger til det nye år. Jeg kan altså kun anbefale at lave sådan en. Det er så tilfredsstillende at se, hvad man faktisk opnår og også en god mulighed for lige at give sig selv en lille opsang på de punkter, hvor det stadig halter.
Årets sidste indlæg bliver en lille opfølgning på den liste. Selvom jeg langt fra nåede jeg alt det jeg gerne ville så er jeg faktisk ganske tilfreds med resultatet. Desuden kan jeg også overføre flere af punkterne til min 2019 (som jeg selvfølgelig deler herinde i morgen) og det betyder mindre arbejde til mig 🖤
En tilfældig skøn sommerdag i København og mit personlige favoritbillede fra i år
Jeg vil gerne besøge lande, som jeg ikke har besøgt før. 2017 var ret vild på rejse-fronten, men langt de fleste af de steder, jeg besøgte, var steder, hvor jeg allerede havde været. Mexico, Caribien, Fransk Polynesien, Vietnam, Marrakech og Fiji står øverst på min liste. Fair nok hvis jeg ikke når alle stederne i 2018 😉
Tjek til den her. Jeg nåede at besøge et hav af steder, som jeg ikke havde været før. Marrakech, Miami, Albanien, Beirut og Mexico. Den stime må MEGET gerne fortsætte i det nye år og det føles faktisk helt rart at være kommet til det punkt, hvor min rejse-bucket-liste trænger til en opdatering. I kan læse mit indlæg om 2018’s mange rejser her.
Den her har været på min liste de sidste mange år, men jeg SKAL til at gå til flere koncerter. Antallet af koncerter i 2017 kan vist tælles på en hånd og det er en kæmpe fejl, for det er noget nær det aller bedste jeg ved.
Mjaaa… not so much. Det bliver vist en af dem, som kommer med over på min liste for det kommende år. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg ikke får investeret lidt mere i den slags oplevelser. Det vildeste jeg opnåede i år var en enkelt dag på Roskilde Festival. Det var udelukkende for at høre Khalid, så den kan jeg trods alt krydse af.
Jeg vil oppe mit game på opskrift-fronten herinde.
Det her er en “både og”. Der var ikke helt tørlagt herinde og jeg fik f. eks disket op med en omgang Grøntsagsdeller med Butternutsquash og Gulerødder, Vegetarisk Shepards Pie med Søde kartofler og en Nem og hurtig Butterckicken med kyllingekødboller. Men når det så er sagt, så kunne det være MEGET bedre og jeg prøver lige at tage mig sammen i det nye år.
Jeg vil gerne blive bedre til at investere i designklassikere til hjemmet. Bare en enkelt eller to til at begynde med. Jeg nåede faktisk lige at slutte 2017 af med at købe 2 Montanareoler, som har været på min ønskeliste i flere år. Næste ønske på listen må være 4 af de smykke Y-stole
Nu er det selvfølgelig begrænset hvor mange designklassiskere man kan købe på et enkelt år. I hvert fald hvis man har en helt almindelig økonomi. Mine Montana-reoler viste sig heldigvis at være et genialt køb. I efteråret fik jeg også et nyt og enormt pænt spisebord. Derudover har der ikke været de helt store investeringer på bolig-fronten. Det skyldes nok også, at jeg i flere måneder gik og troede at jeg skulle flytte.
Jeg vil gerne lave mere videoindhold herinde. Den var vist også med sidste år og jeg kom også ret godt ind i kampen i år, men så endte jeg med at falde af på den her til sidst. #oppåhesten.
Mit evige hængeparti!! Jeg VIL.SÅ.GERNE. Der går nærmest ikke en dag, hvor jeg ikke siger til mig selv, at jeg skal se at komme i gang. Ganske enkelt handler det om, at jeg ikke har haft den helt store succes med at få jer med over på Youtube. Jeg kan ikke gennemskue, om vi bare ikke er generationen? Det er i hvertfald en anelse demotiverende at bruge et hav af timer på en video, der efterfølgende kun få 200 views. Altså når man tænker på, at der er flere tusind, som klikker ind her på bloggis. Men, Rome wasnt build in a day og måske skal jeg bare give det lidt tid og kæmpe lidt mere for det. Vi må se hvad 2019 bringer på den front…
Jeg vil holde Offline dage i ny og næ. I julen lærte jeg hvor godt det faktisk kan være og at der slet ikke skete noget ved det.
Kæmpe tjek til den her. I år besluttede jeg mig for at holde min første sommerferie. Bloggen stod stille hen hele Juli og det var en genial beslutning. Der var jo ingen der døde og I er her stadig 🖤I Mexico var internettet også alt andet end stabilt, så der var det også meget begrænset indhold, jeg fik leveret. I stedet for at stresse og blive i dårligt humør, så jeg det bare som en god afkoblings-mulighed. Det er virkelig skønt for mig at være kommet til et punkt, hvor jeg kan have det sådan.
Jeg vil begynde at tro på, at der faktisk findes gode mænd derude.
Jooo… altså jeg har da mødt et par mænd. Også gode mænd. Tror jeg. Og så alligvel ik. Jeg bliver sgu aldrig klog på dem.
Sidst, men bestemt ikke mindst; mit aller største ønske er, at folk omkring mig forbliver raske og glade. Hvis bare den går i opfyldelse, så behøver jeg ikke mere.
Vigtigst af alt; YES. Alle mine nærmeste har det godt og stortrives. Det i sig selv gør 2018 til et godt år. Til gengæld er jeg også blevet et år ældre og har været vidne til nære venners sorg over at have mistet. Det kunne jeg godt have været foruden.
Til sidst vil jeg benytte muligheden til at sige TAK TAK TAK fordi I stadig læser med herinde. Tænk engang, at vi går ind i bloggens 10’ende leveår (!!!) Det skal altså fejres på den ene eller anden måde. I har været fantastiske i år. Mit evige heppekor, som har været med og opmuntrende i de hårde tider og søde og kærlige i de gode. I har udfordret mig og stillet kritiske spørgsmål. I har taget del i indholdet herinde og kommet med input og idèer og det har betydet alverdens. Uden jer var der ikke nogen blog. Skal vi ikke aftale at vi tager endnu et godt år??
HAPPY NEW YEAR
