Vi kan nok hurtigt blive enige om, at København ikke ligger på den lade side, når det kommer til udviklingen på spis-ude-kulturen. Faktisk åbner der hele tiden så mange nye steder, at jeg slet ikke kan følge med. Endda selvom jeg bor i byen og også bruger den rigtig meget.
Jeg har også erkendt, at jeg aldrig når til bunds i min liste over spisersteder, jeg gerne vil prøve. Det er skruen uden ende, for så snart jeg får krydset èt sted af, så åbner der et nyt eller jeg hører om noget, jeg bare MÅ prøve.
Madklubben er en af de spillere, man umuligt kan komme udenom, på den Københavnske madscene og personligt er jeg kæmpe fan og jeg tror faktisk også, at jeg har besøgt dem alle. Den opmærksomme læser husker måske, at jeg også holdte min fødselsdag på Alabama Social, tidligere på året.
For lidt tid siden breakede de så endnu en fantastisk nyhed! De ville åbne et nyt Pizza-joint; Frankies Pizza. Endda hele tre af slagsen. For et par uger siden åbnede de den første på Østerbro og jeg har selvfølgelig allerede været forbi!
HVORDAN VAR DET?
SÅ GODT! Nu hedder indlægget selvfølgelig ikke restaurant anbefaling uden grund 😉Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det er nogle af de bedste pizzaer, jeg har fået i København. I min bog skal der altså ret meget til at overgå dem, man får på Rossopomodoro, men her er vi tæt på.
Selve maden kommer jeg nærmere omkring længere nede, så her vil jeg lige bruge lidt spalteplads på at kommentere stedet og stemningen. Begge dele var nemlig helt i top. Vi snakker om en forholdsvis stor restaurant, hvor man både kan sidde i stueplan og på førstesalen. Man sidder tæt på nabobordene, men fordi akustikken er god, så gør det faktisk ikke noget. Det er måske ikke her, at jeg vil tage på en romantic date, men det er et genialt sted at spise en god middag med veninderne eller med familien. Jeg var der sammen med min søster og vi fik både spist, drukket lidt vin og vendt verdenssiturationen.
MADEN
Menukortet er simpelt og overskueligt. Man kan vælge mellem 10 forskellige pizzaer og der er både dem med kød, dem uden og dem med glutenfrie bunde. Hvis man mangler noget, så har de også små “add ons” som koster 25 kr. stykket. Her valgte vi f. eks at få en Burrata på den ene af vores pizzaer. En genial beslutning.
Vi gik efter en klassisk en med Parmaskinke, tomat, rucula og så burraten. En burrata behøver jo nærmest ikke noget yderligere beskrivelse. Det er som at tage en bid af (oste)himlen. Dertil fik vi deres trøffelpizza, hvor de bestemt ikke havde sparet på trøffelsmagen. Vi spiste rub og stub og jeg siger jer, at jeg kunne trille hjem. Derfor valgte vi også at springe desserten over, men her byder menuen på gode italienske klassikere som Toffee Sundae, Tiramisu og en Galzone med Nutella. Sidstnævnte serverede de ved vores nabobord og den så ret heftig ud 😉
DRIKKEVARER
Drikkevarer menuen var helt klassisk og også nemt og overskueligt. Præcis som madklubben er kendt for. Der var vand, øl, vin og så selvfølgelig italienske klassiskkere som Aperol Spritz og Espresson Martini. Fordi det jo var en højhellig søndag, gik vi efter en glas vin (okay, jeg fik måske to) men hvis det havde været fredag eller lørdag, så havde jeg helt sikkert sluttet af med en Espresso Martini.
DET BEDSTE
Det bedste er unægteligt selve pizzaerne, der som sagt er nogle af de bedste, man får I København, hvis I spørger mig. Bundene har den perfekte tykkelse og størrelsen er perfekt. Desuden er jeg vild med, at de har valgt at sætte de “Add ons” på menuen. Generelt er jeg vild med koncepter, hvor jeg selv har en indflydelse på maden.
En anden lille bonus er, at de serverer en lækker lille tomassovs on the side. Ganske enkelt så man kan dyppe de tørre skårper. Nu elsker jeg generelt alt hvad der handler om dip, så det var naturligvis en kæmpe bonus i min bog. At den så smagte fantastisk, gjorde det kun endnu bedre.
DET NEGATIVE
Med fare for at komme til at lyde som en skør sundheds-freak, så mangler jeg simpelthen noget grønt på menuen og måske et lille alternativ til Pizza. Jeg ELSKER virkelig pizzaer, men vi kan godt blive enige om, at det er en tung omgang og jeg er sådan en, der ikke kan levne mad, som jeg godt kan li og derfor ender jeg altid med at spise hele pizzaen. Her havde det f. eks været ideel, hvis vi kunne have delt en pizza og en salat.
Læs også:
