EDAMAME FALAFLER

Edamame Falafler

Edamame falafler

Hvis der er noget jeg elsker, så er det falafler og i alle former og farver. Da jeg besøgte madklubbens nye Food club for et par måneder siden, serverede de lækreste Edamame falafler og jeg lyver ikke hvis jeg siger, at jeg har tænkt på dem ugentligt, lige siden. I samme omfang, har jeg også haft lyst til at kaste mig ud i min egen version og nu har jeg endelig fået det gjort.

Personligt er jeg fan af opskrifter, der ikke indeholder en lang række af mærkelig ingredienser, som man ikke har og derfor forsøgte jeg at gøre dem så simple, som overhovedet muligt. Hvis jeg selv skal sige det, så gik det ret godt og både smag og konsistens sad i skabet, ved første forsøg.

Hvis man bare har en nogenlunde velassorteret krydderisamling, så kræver det faktisk ikke meget mere end en pose frosne edamamebønner, et løg og lidt hvidløg.

Opskriften får I selvfølgelig lige her

Edamame falafler

Edamame falafler

5 fra 1 stemme
Antal: 12 stk
I alt45 min

Ingredienser

  • 300 g. frosne edamamebønner
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • En håndfuld frisk persille
  • 1 spsk mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 spsk spidskommen
  • Saften fra 1 lime
  • 1 tsk salt
  • Sesamolie (en anden olie kan også sagtens bruges)
  • Sesamfrø

Tilberedelse

  • Start med at tø edamamebønnerne op, hak løget, pres hvidløg og bland det hele sammen i en skål.
  • Tilsæt alle de øvrige ingredienser og blend det til en fin masse med en stavblender.
  • Brug en ske eller hænderne til at forme 12 små falafler.
  • Brug en pensel til at give overfladen lidt olie (gerne sesamolie)
  • Dæk alle falaflerne med sesamfrø
  • Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter eller indtil overfladen er gylden.

Som snak eller som hovedret

Sådan en omgang her fungerer nærmest til det hele. De kan f. eks udgøre et skønt element i en hovedret og jeg kan varmt anbefale at servere dem sammen med en lækker salat og måske en omgang hjemmelavede fladbrød. Det er også værd at nævne, at de snildt kan fryses ned og jeg kan altså varmt anbefale at have en lille portion på lager. For som I nok ved, så ved man jo aldrig, hvornår man får lyst til en lille falafel.

Edamame Falafler
Edamame falafler

Det mellemøstlige køkken

Ja, det er nok mit favorit-køkken over dem alle. Der er simpelthen så mange lækre smage og friske og sprøde råvarer. Heldigvis er jeg jo bosiddende på Nørrebro, som nok er det tætteste man kommer på mellemøsten herhjemme i lille Danmark.

Hvis I har mod på at kaste jer ud i flere af køkkenets grene, så kan jeg varmt anbefale at investere i kogebogen, Jerusalem af Yottam Ottolenghi eller Plenty af samme forfatter (Reklamelinks). Det er nogle af mine personlige favoritter og de er proppet med lækre opskrifter og virkelig god inspiration.

Læs også: Grøntsagdeller med blomkål, spinat og cheddar

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments