I SEPTEMBER SKAL JEG

Hej September, hej efterår og farvel sommer

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke havde en smule blandede følelser omkring netop denne dag. Den første efterårsdag. Og sådan har jeg altid haft det. Jeg er unægteligt et forår/sommer-menneske og trives bedst i sol, varme og lys og at vi nu går en tid imøde, hvor der bliver mindre af alt det, kræver lige at jeg fokuserer lidt mere på min ja-hat.

Sommeren 2020 har været en af dem, jeg aldrig glemmer. Den har været lang, anderledes, sjov, hård og fyldt med oplevelser, nye ting og nye bekendtskaber. Alt det, snakkede jeg mere om i sidste uge. Mest af alt, har den været rigtig god og selvom der er ting i det praktiske liv, der sejler, så har jeg det rigtig godt lige nu og jeg har sjældent være så gode venner med mig selv. I ved, den der ro, hvor man ikke lader sig slå ud af de små ting.

Da jeg skulle lede efter billedet herunder, faldt jeg over min September-liste fra sidste år og kunne selvfølgelig ikke lade være med at læse den igennem. Der blev det virkelig tydeligt, hvor meget corona har påvirket min hverdag. Dengang var kalenderen fyldt med rejser, arbejdsture og en pokkers masse events. Sådan ser det ikke ud i år og nu er vi snart kommet så langt ind i den her nye tilværelse, at det begynder at blive “new normal”.

Med andre ord, er det ikke de mest interessante planer jeg disker op med i mine månedslister her i 2020. Alligvel er ender langt de fleste dage med at være fyldt fra morgen til aften, men det kommer lidt mere hen ad vejen og i virkeligheden er jeg også begyndt at holde af at have plads til spontanitet.

Desuden åbner det op for mange flere ønsker og muligheden for rent faktisk at opfylde nogle af dem. Så her kommer de, mine planer og ønsker for de kommende uger.

I September skal jeg…

I SEPTEMBER SKAL JEG 1

En helt almindelig Septemberdag sidste år, hvor jeg havde styr på den regntætte beklædning

・Arbejde forholdsvis meget på bloggen her. Ikke noget I kommer til at mærke (endnu) men om præcis en måned, rykker hele molevitten over på en ny platform og det betyder bl.a at der skal ryddes op i en masse indhold. 11 års arkiver skal gennemgåes og jeg bliver næsten helt træt bare ved tanken 😂 Langt det meste får selvfølgelig lov til at blive, men som I nok ved, har blogmediet ændret sig en del over tiden og der er alligvel en del indhold, som er fuldstændig ligegyldigt og som bare optager en masse plads. Jeg tvivler på, at indlæg ala det her er nødvendigt 😂

・I samme omfang, skal jeg gøre mig nogle flere tanker, om bloggens fremtid. Igen, så er mediet i den grad blevet anderledes over tiden og mange af de kollegaer, som jeg have dengang det hele begyndte, for længst har lukket og slukket, eller udelukkende satset på Instagram, så ser jeg stadig mig selv om blogger. Med andre ord, så slipper I ikke for mig, men formatet bliver måske lidt anderledes. Nok noget med mindre, men mere brugbart indhold. Men alt det, kan vi snakke mere om når vi nærmer os.

・Til Fyn og besøge min familie. Noget, jeg normalt gør en gang om måneden, som minimum, men det er ikke sket en eneste gang siden Juni. Måske fordi jeg havde brug for en lille pause, efter at have haft det som corona-eksil hele foråret. Jeg trængte nok bare til at leve mit liv i København. Men nu savner jeg altså naturen, de lange gåture og den friske luft.

・Spise danske æbler og det bliver nok i forbindelse med førnævnte Fyn-tur. Findes der noget bedre end danske æbler? Intet kan bringe mindre om tidlig efterår i min barndom frem, som den første sprøde bid i et godt Ingrid Marie-æble.

・Reklamelinks: Finde en ny og fin efterårsjakke. Der er virkelig mange pæne på markedet i år og pt. vil jeg sige, at den her ternede sag fra & Other Stories og den ARKET’s seje Armi-version, kunne være gode kandidater.

・Nyde og ikke mindst udnytte at iklæde mig min yndlings-kombination. Bare ben og strik eller jakke. September, og i særdeleshed begyndelsen af måneden, er et af de eneste tidspunkter på året, hvor der netop er et lille vindue til den slags og jeg skal altså også flashe den fine kulør, som August-solen har beriget mine ben med 😂

・I Biografen. Det har jeg ikke været i 10.000 år og because #corona, I ved. Og da det hele begyndte at åbne op igen, var vejret ligesom ikke til det. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvad jeg skal se, for jeg er totalt uopdateret på den front. Any suggestions?

・Måske spise på Mangia. Den har været på min “to try-liste” i mere end et år og nu hvor min kærlighed til pasta blomstrer, må det næsten være det rette tidspunkt.

・Fortsætte med at sige mere JA end NEJ. Det har jeg gjort lige siden midten af sommeren, hvor jeg ramte en lille nedtur og det skulle vise sig at være den bedste kur. Igen, så er der stadig flere ting der sejler i det virkelige liv og der er dage, hvor jeg føler mig mere som en på 23 end 33. Til gengæld kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så sjovt, som jeg har haft det de seneste 6 uger.

HVORDAN SER JERES SEPTEMBER-PLANER UD?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments