I SEPTEMBER SKAL JEG

Det var så den sommer. I dag er det officielt efterår og man skulle næsten tro, at vejrguderne vidste det. Men hold nu op for en sommer det har været. Både på vejr og begivenhedsfronten. Det store og mest betydningsfulde punkt, var selvfølgelig, da jeg pludselig fik tilbudt en ny lejlighed. Det hele skete præcis den ene dag, jeg var hjemme mellem mine to sommerferier. Det satte unægteligt standarden for mit humør.

De to sommerferier var også guld værd – først 9 dage i Montenegro med min familie og derefter en uge på Cypern, med mine bedste veninder. Jeg har slappet af, tænkt grint, været på festivaler, drukket kold hvidvin, tænkt gode tanker og startet min hverdag op igen. En hverdag der også har været præget af det der projekt, som jeg arbejder på og som jeg forhåbentlig snart kan dele med jer.

Selvom det altid er en smule trist at forlade sommeren og gå imod mørkere tider og kortere dage, så føler jeg mig faktisk helt klar. Jeg har fået ualmindelig meget ud af denne sommer og har det faktisk helt ok med, at der nok går lidt tid før jeg ser mit badetøj igen. September er en af de smukkeste måneder på året og selvom jeg virkelig elsker at se det hele springe ud og blive lyserødt i April, så kan de gyldne og falmede toner og det skarpe efterårslys også noget.

Selvom jeg ikke har en eneste rejse på programmet for den kommende måned, så bliver det en meget interessant en. Fyldt med større begivenheder og nye ting. Men alt det kan I læse mere om herunder.

I September skal jeg 🖤

I SEPTEMBER SKAL JEG 1September 2018 med noget kortede hår (er stadig i tvivl om det skal gro langt eller være som her)

● FLYTTE! Eller teknisk set er det jo først til Oktober, da jeg først overtager nøglerne til min nye lejlighed om præcis en måned i dag. Derfor siger det næsten sig selv, at det meste af September skal bruges på at pakke mit liv i kasser og sortere til den helt store guldmedalje.

● I forlængelse af sidstnævnte, overvejer jeg på det kraftigste at oprette en salgs-profil på Instagram, hvor jeg kan sælge ud af bolig-dimser. Jeg har alt for mange plakater, vaser, skøre skåle og den slags. Jeg giver en melding, hvis det bliver aktuelt.

● På en lille getaway til min hjemstavn – gode gamle Fyn. Dog med et lidt andet formål end normalt. Jeg er nemlig så heldig at være blevet inviteret på retreat med Sugarbearhair, en håndfuld skønne kollegaer de her to seje PR-damer.

● Lancere det der projekt, som jeg har snakket om flere gange. Hvis alt går vel, i hvert fald. Vi kan måske snakke lidt om dårlig timing, nu hvor jeg også står overfor en flytning. Det skal nok gå – jeg skal bare lige holde tungen lige i munden.

● Til koncert med Julia Michaels!! OM jeg glæder mig?? Hvis det ikke lige siger jer noget, så lov mig at tjekke hende ud. Det er noget af det bedste og fineste pop, som vist taler til de fleste kvindesind og hun kan redde enhver dårlig dag.

● Reklamelink: Bruge den nye jakke fra ARKET, som jeg efterhånden har haft hænge i et par uger og jeg har ønsket mig siden sidste efterår. Pæn og praktisk på samme tid – lige noget for mig.

● Til en hulens masse events. Det er virkelig gået ind i højsæsonen på den front. Invitationerne bliver mere og mere spændende og det er næsten umuligt at sige nej. Dog har jeg en lille fornemmelse af at have bidt over for meget.

● Sælge ud af Garderoben til Trendsales Marked i på næste søndag. Faktisk årets sidste udendørsmarked og kryds lige fingre for, at vejret endnu engang er på vores side.

● Nok ud og køre en lille tur med den nye Metro-ring, når den åbner i slutningen af måneden. Det bliver simpelthen så spændende og den kommer altså til at gøre mit liv meget nemmere, på de regnfulde og blæsende dage.

Hvad har I på programmet?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments