MIN ULTIMATIVE YNDLINGS-KOMBINATION

MIN ULTIMATIVE YNDLINGS-KOMBINATION 1Reklamelinks: Blazer: ARKET  Top: & Other Stories Shorts: Monki Sneakers: Asics Gel 9010 Taske: Fendi Vintage

Reklame for & Other Stories

Det er sikkert og vist, at hver. eneste.gang vi når denne tid på året, så laver jeg et slags indlæg, som bliver dedikeret, til min ultimative yndlingskombination: jakke og bare ben. Eller måske holder jeg aller mest af at hoppe i en sommerkjole, men lige efter det, kommer kombinationen af de bare ben og en tildækket overkrop. Selvom det jo egentlig er en kombination, der egner sig ganske godt til en omgang omskifteligt vejr, så er det faktisk yderst sjældent, at det kan lade sig gøre, her i det danske land. Tænk engang hvor varmt det ville have været, for blot en uge siden. Nej, jeg vil nok gå så langt som at sige, at det er en rigtig august og start september-ting.

Billederne her er fra i fredags, som også var første gang, at jeg kastede mig ud i kombinationen og jeg har mere eller mindre gjort det lige siden. At det så også kunne gøre med nogle af mine ultimative yndlings-items, var jo bare held med held på. Blazeren fra ARKET har snart boet i min garderobe i et år og den har (og gør) virkelig skabt glæde. I vinters fungerede den som en cardigan og her i sommermånederne har den været min jakke.

Egentlig har jeg aldrig været en blazer-pige, men det ændrede sig, da den her flyttede ind og siden, har jeg anskaffet mig samme model i to ekstra farver. En blazer har altid fået mig til at føle mig lidt fin dame-agtig, men den her har det perfekte oversize fit, som gør den lidt mere casual og knapt så fint. Lige nu findes den kun i sort, henne på deres webshop, men hvis jeg kender ARKET rigtigt, så kommer den nok snart i en håndfuld nye farver. Så er der mine hvide shorts fra Monki, som efterhånden har fået en del omtale og opmærksomhed herinde. Men de er godt nok også bare gode. De har den perfekte nuance af hvid, uden at være helt hvide, samtidig med, at de er behagelige at have på og har en klædelig længde. Så snart kulden for alvor kommer, så bliver det lagt bagerst i skabet og kommer uden tvivl frem igen til foråret.

Og nu hvor vi alligvel er ved at gennemgå mit outfit helt slavisk, så må jeg også hellere lige give min bluse et par ord med på vejen. Den er fra & Other Stories og er en del af deres nye kollektion. Ligesom jeg altid bliver draget af mine blomstrede kjoler i sommersæsonen, så har jeg det også med at gå lidt amok i brun, i efteråret. Det er også en fin farve, men jeg skal forsøge at holde lidt igen, for min erfaring har også lært mig, at det er en farve, hvor jeg altid når et voldsomt mætningspunkt. Men da jeg så den her, kunne jeg altså ikke holde mig tilbage. Måske er det blomsterne, der gør det og måske er det også lidt formen. Mest af alt, så minder printet mig lidt om en gammel sofa i et kolonihavehus i 70erne. Det var meget specifik, men det er præcis sådan, jeg har det. Kan I have en smuk tirsdag derude 🖤

MIN ULTIMATIVE YNDLINGS-KOMBINATION 2 MIN ULTIMATIVE YNDLINGS-KOMBINATION 3 MIN ULTIMATIVE YNDLINGS-KOMBINATION 4

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments