Den fineste forårsjakke og en lille status

Den fineste forårsjakke og en lille status 1

Reklamelinks: Jakke: & Other Stories Vest: ARKET Blazer: ARKET Bukser: Bitte Kai Rand Støvler: & Other Stories

Reklame, da enkelte styles er modtaget i gave

Hej venner!

I går oplevede jeg noget, som jeg ikke har oplevet i rigtig rigtig lang tid. Jeg havde ganske enkelt for meget tøj på. Jeg har tidligere nævnt, at jeg foråret i år er liiiiiidt sløvt med at komme i gang. Det synes jeg i og for sig stadig og vejrudsigterne for den kommende påskeuge, ser jo heller ikke ligefrem alt for lovende ud. Men i går – og jo egentlig også i dag – der fornemmer man virkelig, at det går den rigtige vej og at vi går bedre og lysere tider i møde. Lange lune og lyse dage. Bare sætningen giver mig the chills 😂

Den fineste forårsjakke og en lille status 2
Reklamelinks: Jakke: & Other Stories Vest: ARKET Blazer: ARKET Bukser: Bitte Kai Rand Støvler: & Other Stories
Den fineste forårsjakke og en lille status 3

Den perfekte hvide forårsjakke

Billederne her, er som sagt fra i går, hvor jeg var hoppet i en god kombination af nogle af mine forårsfavoritter. Jakken fra & Other Stories snakkede jeg også om i sidste uge, da jeg delte ud af forårets fineste jakker og da den kom med posten, ville min begejstring ingen ende tage. Den er jeg VIRKELIG glad for og den har været på hver eneste dag siden. Jeg var også kommet til det punkt i forholdet med min vinterjakke, at jeg var mere end klar til en pause. Og gerne en meget lang en af slagsen.

En hvid jakke er jo også altid en anelse risikabelt at kaste sig ud i, men den her har en nuance, som er tilpas “creme” så man ikke ser de uundgåelige platter alt for tydeligt.

I går havde jeg stylet den sammen med de skønne – og yderst behagelige – bukser fra Bitte Kai Rand’s nye kollektion og min lysegule blazer fra ARKET som jeg elsker mere og mere for hver gang jeg har den på.

Den fineste forårsjakke og en lille status 4
Reklamelinks: Vest: ARKET Blazer: ARKET Bukser: Bitte Kai Rand Støvler: & Other Stories
Den fineste forårsjakke og en lille status 5

En status

Og lad os da lige tage den der status på situationen, som jeg jo ofte gør i de her outfit-indlæg. Jeg har nogle lidt skøre dage, lige for tiden og mit humør svinger meget. Nærmest fra den ene time til den anden. Jeg kan gå fra at være glad, super inspireret og føle mig helt stresset over hvordan jeg skal finde tid til alle de små projekter, jeg gerne vil sætte i gang, til at føle mig håbløs træt af lockdown og en anelse ensom – hvis jeg skal være ærlig.

Sidstnævnte skyldes nok også mangel på oplevelser. Der sker jo vitterligt INTET nyt og selvom jeg ser folk, så synes jeg næsten ikke, at jeg har noget spændende at fortælle. Med mindre at de gider at høre om mine op og nedture foran symaskinen eller om den seneste bog jeg har læst eller lyttet til 😂

Hverdagen ruller selvfølgelig og min kalender er bestemt ikke ligeså tom, som den har været. Jeg passer mine arbejdsopgaver for kunder og med bloggen her. Men det er også mere eller mindre det og kan vist ikke helt sammenlignes med det liv, jeg plejede at leve. Fyldt med rejser og et hav af skøre oplevelser. Bedst som jeg skriver det her, kommer jeg til at tænke på, hvordan søren mit liv ser ud om et år. Der er er både en chance for, at det er præcis som nu og for, at alt er forandret. Men det er jo noget af det, der er så finurligt ved livet. You never really know.

I næste uge er det påske-uge og min skal tilbringes hjemme på gode gamle Fyn. Selvom jeg har været der ualmindeligt meget, her i 2021 så glæder jeg mig så meget, at jeg næsten ikke kan vente. Mit skønne lille eksil og safe space.

Hvordan står det til ude hos jer?
Den fineste forårsjakke og en lille status 6
Reklamelinks: Vest: ARKET Blazer: ARKET Bukser: Bitte Kai Rand Støvler: & Other Stories
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments