Tilbage i foråret tog jeg hul på bloggens helt nye føljeton Små ting at skrive om. Og i dag, er det bleve tid til endnu et afsnit.
Det er en føljeton, der er bygget op omkring en ret genial bog, som mine vinder forærede mig i fødselsdagsgave tilbage i April måned. En lille bitte bog, med 642 ting at skrive om*. Det kan være alt mellem himmel og jord og de fleste af tingene er bare bitte små spørgsmål, som alle kan komme med et svar til. Tanken bag at forære mig netop den bog var, at jeg havde givet udtryk for, at jeg til tider bliver ramt af en (helt naturlig) skriveblokade herinde. Den her lille fætter vil være det perfekte værktøj til de dage, hvor fantasien ikke er største og hvor idèerne ikke vælter ud.
I det første afsnit kom jeg omkring noget med at knuse hjerte, kys og andre småting og i det næste fik jeg bl.a lov til at skrive den første sætning i min Nekrolog. I dag er jeg klar med en ny omgang og hvilke emner jeg berører, kan I læse herunder! Og ligesom de sidste par gange, vil jeg ELSKE hvis I også kom med jeres svar i kommentarfeltet 🖤
En udvekslingstudent skal tilbringe en uge sammen med dig. Hvad er den første restaurant, som du vil vise ham/hende
Uh.. den er svær. Mest fordi jeg skal vælge mellem alt for mange. Lidt ligesom, at jeg umuligt kan vælge èn yndlings-restaurant – det afhænger så meget af mit humør og hvad jeg craver. Men hvis vi siger, at denne person skulle bo hos mig, her på gode gamle Nørrebro, så tror jeg næsten, at jeg ville tage vedkommende med en tur på Durumbar på Nørrebrogade. Måske lidt stenet at vælge en shawarmabar, der bestemt ikke ser ud af specielt meget, men ingen (og her mener jeg INGEN) kan lave en durumrulle som dem.
Hvilket sted ville du vise personen?
Hvis det var nu, på en skøn og dejlig sommerdag, så ville jeg uden tvivl tage personen med en tur på Refshaleøen og vise, hvor meget det område rent faktisk kan. Vi skulle stoppe på flere af de små barer, spise på reffen, drikke simple drinks på Baby Baby-bar og bade i havnen. Præcis ligesom jeg gjorde for et par uger siden, hvor jeg blev bekræftet i, at København er noget nær verdens bedste by.
Vælg èn person, som han/hun skal møde
Av den er altså også svær. Ret luksus, for det betyder jo bare, at jeg kender så mange gode mennesker. Måske ville jeg præsentere personen for min veninde, Julie (som i øvrigt også har købt denne bog til mig) fordi hun bare er helt igennem NICE og sådan en, som alle får et veninde-crush på. I ved, på den der måde, hvor man næsten kan blive helt misundelig og bange for, at hun falder for en anden 😂
Vi har alle for meget junk! Nævn de ting i dit køleskab, som du aldrig bruger
Ingefær (jeg køber altid en ordentlig omgang, hvis jeg skal bruge det i min opskrift) Jeg ender med at bruge 10% af det og smider resten ud, når det er blevet for gammelt.
Smør. Jeg spiser smør og ELSKER smør, men når altså aldrig at spise en hel pakke. I det hele taget vil jeg ønske, at man kunne købe det i meget mindre portioner
Sennep
En Peanut-sovs, som jeg købte i Thailand for halvandet år siden. Det er vist ved at være på tide, at den skal ud.
Beskriv en skjorte i din garderobe, som du aldrig bruger
5 smukke vintageskjorte med blonder, som jeg har samlet op i en lang række genbrugsbutikker. Jeg kan ikke lade være med at købe dem, men bruger dem meget sjældent. Til gengæld kan jeg heller ikke nænne at sælge dem videre. Heldigvis pynter de jo bare på mit tøjstativ.
Hvad har du i din kælder, som du aldrig bruger, men som du ikke nænner at smide ud?
Om my!! Det kunne jeg næsten skrive en hel bog om; Min gamle yndlingsbamse, Oliver, mine gamle dagbøger, en masse af mit gamle tøj, som jeg har alt for mange minder med, ting og tasker, som jeg har arvet fra min farmor, gamle skolebøg……..og jeg kunne blive ved.
Da du gik i 3. klasse havde du sikkert et stykke tøj, som du havde på hver eneste dag. Beskriv det.
Et pandebånd, som min mor havde syet. I ved, sådan et helt klassisk elastisk-bånd. Det var gult med blomster og i en periode fungerede det som et slags trygheds-element for mig. Det føltes i hvert fald helt forkert, hvis jeg ikke havde det på. Fordi jeg også var et barn, der havde let til tårer, brugte jeg det til at skjule det, når gråden pressede sig på. Ganske enkelt fungerede det ved at tage det op og ned en 5-6 gange. Spørg mig ikke hvorfor – med det virkede.
Skriv 5 ord om din første
Bil
Nu har jeg aldrig haft min egen bil, men jeg husker tydeligt dengang i 1994 (ish) hvor vi fik den første i familien. Det var en rød Fiat Panda. En lille bitte fætter, hvor der knapt nok var plads til at min søster også (på hhv. 7 og 11 år) kunne finde plads til vores ben. Hvis jeg huske rigtigt, så tror jeg faktisk, at den både tog os på sommerferie til Italien og Frankrig.
Job
Jeg havde naturligvis min egen avis-rute, som de fleste andre, der vokser op i en provinsby har. Men mit første rigtige arbejde, må næsten have være i Spilloppen. En lille kiosk i Middelfart, hvor man kunne købe slik, chips, øl, sodavand og ikke mindst lotto og skrabelod. Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at hver anden kunden kom og bad om en lottekupon med gevinst. Storgrinende, selvfølgelig, fordi de var overbevist om, at det var dagens mest geniale kommentar og at jeg aldrig havde hørt den tidligere.
Lejlighed
Tro det eller ej, men jeg nåede faktisk også at flytte i en lille lejlighed i Down town-Middelfart, med min daværende kæreste. Jeg var lige blevet student og havde tydeligvis et behov for at gøre noget vildt. Vi nåede at bo der i godt og vel tre måneder, før jeg besluttede mig for at flytte til København. Min kæreste fulgte utroligt nok bare med.
