FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag, Ladies ♥️

Og ikke mindst; GLÆDELIG international kampdag! Er det noget I skal fejre? Selv plejer jeg ikke at gøre mig i det, men faktisk starter jeg min dag min kampdags-event. Estèe Lauder har nemlig inviteret til event, morgenmad og forkælelse inde i Nikolaj Kunsthal. Og når de inviterer, så plejer det ikke at gå stille for sig. Det siger sig selv at jeg glæder mig og det er en helt perfekt start på weekenden.

Efterfølgende har jeg et lille møde min agent og så kalder hjemmekontoret i et par timer. Min aften skal tilbringes på præcis samme måde som sidste fredag; Take away og X Factor hygge med min familie i Vanløse. Selvom jeg kunne finde på de første fem kritiske ting at sige om X Factor, så elsker jeg alligevel at det er en ting man samles om, her i de spæde forårsmåneder.

Min lørdag skal bruges på praktiske ting. Pakning og arbejde, der skal lukkes og slukkes. Sagen er nemlig den, at jeg rejser til Singapore på søndag. Det er ikke noget, som jeg har snakket specielt meget om herinde, men det hele er også gået lidt hurtigt og det er en forholdvis spontan rejse. Jeg skal selvfølgelig ned og besøge min yndlings Ricky og jeg er så heldig at have Kat under armen. Vi skal hygge, snakke, catche up, bade, spise mad, lave mad, drikke et par kolde øl, arbejde og hjælpe Rikke lidt med hendes nye og vanvittig spændende kjoleprojekt. Det bliver SÅ godt og jeg glæder mig helt vildt. Det gør mig bestemt heller ikke det fjerneste, at skulle et smut til troperne, nu hvor det ser ud til at regnen ingen ende vil tage herhjemme.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Billedet er lånt herfra



Hvad med jer? Hvad har I på programmet for weekenden? Skal I også se X Factor? Til fest? Slappe af? På tur? Eller noget helt andet? Uanset hvad, så har jeg selvfølgelig samlet en håndfuld ting og sager, som tiden kan bruges på.

● I dag udkommer den berygtede dokumentar om Michael Jackson. Den skulle eftersigende være 4 timer lang, så jeg tvivler på, at jeg når at se den inden jeg rejser. På den anden side, så er jeg så nysgerrig, at jeg nærmest er villig til at blive oppe den halve nat for at få den med.

● Ta’ veninderne under armen og smut forbi Sliders for at fejre Kvindernes kampdag. Mellem 12 og 15 er der 20% på frokostmenuen og fra 16-18 koster alle flasker vin 150 kr.

● Lagersalg-sæsonen fortsætter og i denne weekend er det Designers Remix, der fylder Nørrebrohallen op.

● Mangler I inspiration til maden, så husk at jeg lige har delt en opskrift på de lækreste Fajitas I bedste Mexi-style

● Når foråret ikke vil komme til os, så må vi komme til det og hvad er mere oplagt end at bruge lidt tid på sofaen og opdatere forårsgarderoben. Var det f.eks noget med Mango’s bud på en perfekt trenchcoat eller støvletten med den helt perfekte hæl-højde fra Joseph (reklamelinks)

RIGTIG GOD WEEKEND🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments