TORSDAGSTIP: FIRE FANTASTISKE TIL ANSIGTET

Jeg er inde i en periode, hvor jeg har beauty og skønhedsprodukter på hjernen. Det er et område, som jeg altid har interesseret mig for, men det er som om, at det er taget lidt mere til. De sidste par uger er jeg virkelig også blevet tilfredsstillet på den front fordi jeg bl.a har været til en hulens masse events og er blevet introduceret til et hav af forskellige produkter. Det har naturligvis tilført lidt nyheder, til min (efterhånden) ret lange liste af produkt-favoritter og i dag skal det handle om nogen af dem, der hjælper med at give en smuk, sund og strålende ansigtshud 🖤

TORSDAGSTIP: FIRE FANTASTISKE TIL ANSIGTET 1

Indeholder reklame i form af sponsorerede produkter

GlamGlow Supermud Maske

Så sent som i går, var jeg til et ret vildt event med Estèe Lauder, hvor vi blev introduceret til en masse forskellige brands, som hører under deres (gigantiske) virksomhed. Et af dem var GlamGlow, som jeg faktisk slet ikke kendte til. En kæmpe fejl, for de laver jo et hav af masker, som eftersignede skulle være fantastiske for huden. Jeg fik deres Supermud maske med hjem, som jeg selvfølgelig kastede mig ud i som det første, her til morgen. Og holy moly hvor er den vild. Den skal sidde i ca. 20 minutter og efter sådan en omgang, får man den skønneste glatte og rene hud. Det er en af dem, hvor man virkelig kan mærke, at den arbejder, når den er på. Desuden kan den både bruges af mænd og kvinder.

TORSDAGSTIP: FIRE FANTASTISKE TIL ANSIGTET 3

Ivy AïA Skin Tonic

Jeg har for nyligt kastet mig ud i flere af Ivy Aïa’s produkter, som er en serie, der er udviklet af danske farmaceuter og hvor hvert eneste produkt er allergicertificeret, cruelty free, parfumefri og produceret i Danmark. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke kun holder mig til produkter, der opfylder de krav, men når jeg finder noget godt, der gør, så er det jo bare en kæmpe plus.

Sådan har jeg det med Ivy Aïa og der er altså noget ret lækkert over at rense sin hud i noget, der er 100% rent. Derfor bruger jeg den her fætter om aftenen, når jeg har vasket mit ansigt og inden jeg påfører min natcreme.

Produkterne kan bl.a købes i Normal til rigtig gode priser.

TORSDAGSTIP: FIRE FANTASTISKE TIL ANSIGTET 5

Comme Deux Pink Booster

Comme Deux har for alvor slået sig fast på det danske skønhedsmarked og jeg har længe været stor fan af deres Discoskin-maske, som virkelig kan trylle. Nu har jeg også kastet mig ud i deres Pink Drops-Serum Booster og har mindst ligeså meget optur over den. Den er udviklet med forskellige aktive ingredienser, som er med til at give huden en super fin overflade, glød og ensfarvet look. Desuden pynter den også på badeværelseshylden.

TORSDAGSTIP: FIRE FANTASTISKE TIL ANSIGTET 7

Karmameju Ansigtsbørste

Sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg endelig fået mig Karmameju’s berømte tørbørste. Den har været på min to-try-lister i 100 år og jeg har simpelthen hørt og læst så mange gode ting om den. Især efter at den vandt en pris ved Danish Beauty Awards sidste år.

Jeg kan uden at tøve sige, at den lever fuldt op til mine forventninger og giver lige det der ekstra. Jeg bruger den ca. 3-4 gange morgener om ugen. Hvis man ser videoen henne på deres hjemmeside, kan man se hvordan den skal bruges og på hvilke områder. Den eksfolierer huden og stimulerer blodomløbet og hjælper bl.a med at reducere mørke randen under øjnene og udglatter de fine linjer. Mega win, når man er nået over de 30 😉

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments