Dr. Jart Cicapair Derma Green Solution
Jeg har anbefalet mange skønhedsprodukter gennem tiden og jeg har efterhånden også en del favoritter, men den her slår nærmest dem alle og er strøget direkte til tops, blandt de vildeste produkter, jeg nogensinde har prøvet. No shit.
Hele kærligheden startede for en månedstid siden, hvor jeg var til pressedag hos 9PR, som har et kæmpe rum, fyldt med skønhedsprodukter. Kat og jeg stod og kiggede lidt på hele udvalget og Cicapair ned fra hylden og spørger, om jeg nogensinde har prøvet den. Det kunne jeg ikke svare ja til, men da hun begyndte at fortælle om, hvad den rent faktisk kunne, kunne det næsten kun gå for langsomt med at få fingrene i den.
Her har vi nemlig at gøre med en creme, som mindsker (eller nærmest fjerner) alle former for rødme og fejl i huden. Jeg kunne godt høre på Kat, at hun var forholdsvis imponeret og nu kender jeg hende jo ret godt og ved, at der skal ret meget til 😉
De søde piger fra 9PR gav mig også en lille forklaring af, hvad den egentlig kunne og nu skal jeg selvfølgelig nok lade være med at ridse hele molevitten op 😉 MEN kort fortalt, så er den lavet på Tiger Grass og har en farveregulerende effekt, der fjerner alt rødme. Som I kan se, har den også en lille grøn tone over sig og man bliver næsten også lidt grøn i ansigtet, når man tager den på. Men det går hurtigt væk og efter få minutter, kan man se en tydelig forskel. Jeg bruger den ovenpå min ansigtscreme og lige inden, jeg tager foundation på og det giver en finish, som er tæt på at være perfekt.
Som sagt, gik det hurtigt op for mig, at jeg ikke kunne leve uden, men oppe hos 9PR, havde de desværre ikke flere prøver på lager. Dagen efter rejste jeg til Miami, så jeg kunne ikke engang nå forbi Sephora, som forhandler den, for at hamstre en enkelt eller to.
Jeg besluttede mig for at jeg måtte finde den i USA, men der skulle det vise sig, at den var udsolgt OVER ALT. Jeg er tydeligvis ikke den eneste, som har hørt om miraklet. Det gjort ikke min lust mindre og det blev den heller ikke af, at jeg fik lov til at prøve Kat’s et par gange, da vi var derovre og fik bekræftet, at den ganske enkelt er for vild.
Da jeg kom hjem, viste det sig, at den rent faktisk også var udsolgt i Sephora herhjemme (!!!) men det lykkedes 9PR at skaffe den til mig og det er jeg virkelig taknemmelig for. Den er hermed flyttet ind i min samling af produkter, som jeg kommer til at købe igen og igen og igen.
Hvis I også skulle være blevet lidt fristede, så findes den heldigvis henne på Sephoras webshop.
Kan I have en skøn dag derude 🖤
Læs også: 3 fantastiske til ansigtet