SKØNHEDSFAVORITTER TIL REJSEN

I løbet af de seneste par år, har jeg pakket en del kufferter. Både til de lidt kortere ture, men også til de lange. Jeg indrømmer gerne, at det aldrig nogensinde bliver min yndlingsbeskæftigelse og jeg er næsten altid bange for at jeg glemmer noget.

Når det så er sagt, så gør øvelse mester og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ved at blive ret god til det. Min netop overståede Thailandsrejse var god på alle tænkelige måder, men faktisk var det også den rejse, hvor jeg har pakket mit liv’s hidtil bedste kuffert. Hvis det giver mening? I ved, ikke for meget og ikke for lidt. Jeg fik mere eller mindre brugt alt hvad jeg havde med, men manglede aldrig noget. Derudover havde jeg også god plads til at købe et par nye ting med hjem.

Et andet element, som var med til at gøre mit kuffertindhold ekstra godt, var det, jeg havde fyldt mine toilettasker med. Jeg har nemlig også lært, at man skal pleje sig selv lidt ekstra, når man bliver udsat for sol, varme og saltvand. Med mindre at man selvfølgelig gerne vil vende tilbage med tørt hår og slidt hud 😉 Jeg har testet en håndfuld virkelig skønne produkter og flere af dem kommer helt sikkert med igen, næste gang jeg skal pakke en kuffert. I kan læse lidt mere om dem herunder, for mon ikke der er et par stykker af jer, som skal pakke en kuffert eller to i den nærmeste fremtid?

img_8707Reklame i form af sponsorerede produkter

🖤 Coola Mineral sunscreen til ansigtet: Solcreme til ansigtet kan være en svær størrelse, for ofte er de lidt for fede, umulige at smøre ud og i værste tilfælde, giver de uren hud. Den her er en af de bedste jeg længe har prøvet og jeg har ikke oplevet nogen af de nævnte udfordringer. Den er ligeså nem at påføre, som en almindelig ansigtcreme, trænger ind i huden på ingen tid, fugter og den har ikke givet mig skyggen af urenheder.

🖤 Coola After sun: Efter en hel dag i solen er der intet bedre, end et langt bad, efterfulgt af en god omgang after sun. Den her er kølende, fugtgivende og vigtigst af alt, så giver den huden en sund og smuk glød.

🖤 Davines SU Sun Shampoo:Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har været på en solrejse, uden Davines’s sol-produkter i kufferten. Generelt er jeg ret stor fan af deres produkter, men den her serie er klart min favorit. Egentlig er det en kombineret shampoo og body wash, men jeg bruger den primært til håret. Den beskytter for solens opslidende stråler og giver ekstra fugt. Desuden dufter den så skønt af sol og sommer. I ved, lidt på solcreme-måden 🙂

🖤 Davines hårkur: I samme serie findes der en hårkur og den har jeg først testet på min seneste rejse i Thailand. Nu hvor jeg er i fuld gang med projekt sundt hår, er jeg ekstra opmærksom på at beskytte det for saltvand og sol og har derfor givet det så meget pleje, som muligt. Hver gang jeg vaskede hår, brugte jeg masken inden. Jeg lod den sidde i 15-20 minutter og det er som om, at mit hår stadig takker mig. Det er stadig sundt at se på og selvom jeg har boet på en strand i flere uger, har det ikke skyggen af slid (jeg har ikke kunne finde den online, men den er på hylderne hos de frisører, der forhandler Davines)

🖤 Davines Hair Milk: Endnu et produkt i Davines’s sun-serie er deres hair milk. Det er en leave-in-balsam, som også er med til at beskytte for solens stråler. Den indeholder UV-filter og beskytter hårfarven og bekæmper fugttab.

🖤 Coola Sport sunscreen Spray: Det her er den bedste solcreme, jeg har prøvet til dato (eller spray, om man vil) Den kan lige præcis det den skal. Beskytte mod solen, så det behøver vi ikke at snakke mere om. Dét, som gør den genial er konsistensen, som er tynd, luftig og lækker. Fordi det er en spray, så er den også vanvittig nem at påføre og det kan gøres på nul komma fem. Faktisk fungerer spray’en så godt, at jeg selv kunne påføre den på ryggen. Smart eller smart? Desuden rakte den her lige præcis til to uger 🙂

img_8716

img_8718

En anden helt genial beslutning jeg tog, inden jeg rejste, var at få lavet et lash lift nede hos The Powder Room. Ganske enkelt, så går det ud på, at man får “permanentet” og farvet vipperne. Den opmærksomme læser ved nok, at jeg har haft eye lash extencions de sidste par år og har været vanvittig glad for det. Dog har jeg holdt en lille ufrivillig pause siden jul. Ganske enkelt fordi, jeg ikke lige kunne finde tiden til en genopfyldning.

Da jeg selvfølgelig gerne ville have dem fixet inden min rejse, foreslog Malene, at jeg prøvede et lash lift i stedet. Saltvand og sol er alligvel ikke det bedste, man kan udsætte sine extencions for. Jeg er blevet SÅ glad for resultatet, at jeg faktisk overvejer at gå over til. I hvert fald for en periode. Nu er det snart små 3 uger siden, at jeg fik det lavet og de er stadig ligeså fine, som da de var nye. Sådan en omgang holder i øvrigt gennem hele vippens levetid, hvilket også betyder, at det ikke kræver helt ligeså meget vedligeholdelse, som extencions og man kan også snildt bruge mascara på dem. Det eneste jeg savner er den ekstra fylde, som jeg får fra extencions, men det er også det eneste (lille) minus.

lash

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments