A PRETTY THING, THING

img_2002Indholder reklame iform af enkelte sponsorede produkter og affiliatelinks

Som jeg vist efterhånden har fortalt så mange gange før, så er jeg en samlet uden lige, når det kommer til nips, små accessories og pæne produkter. I skulle se hvor mange ting og sager der efterhånden står på mit skrivebord på mit hjemmekontor og hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg glad hver eneste gang jeg kigger på dem. Sidst jeg delte nogle at mine pæne-ting-favoritter tog I så fint imod det, så jeg tænker at vi lige gør det igen. For ja, der er selvfølgelig også kommet lidt til siden sidt.


Taske fra Just Female: Jeg har ønsket mig en lyserød taske ligesiden jeg overvejede at investere i Guccis smukke GG Marmont-model. Heldigvis har Just Female lige lavet en, som er et helt perfekt og noget billigere alternativ. Jeg har desværre ikke kunne finde den online nogen steder, men mon ikke, at den er lige på trapperne?

Scrunchie fra & Copenhagen: Min Scrunchie-besættelse vil ingen ende tage og gæt selv hvor højt mine øjne elsker udgaven i lyserød med glimmer.

Hårklips fra marked i Amsterdam: Jeg er, ligesom resten af blog-land, også blevet ramt af en gal hårklips-mani. I Amsterdam var vi forbi et stort marked og midt i det hele spottede jeg en bod, der ikke solgte andet end pastelfarvede hårklips. Jeg bad pænt mine rejsemakkere om at drikke en kop kaffe på cafèen ved siden af, mens jeg lige gik lidt amok.

Dr. Hauscha Facial toner: Face mists er nok et af de mest geniale beauty-produkter og er en helt perfekt lille opfrisker. Den her er en af de bedste, jeg har prøvet til dato.

Øreringe fra Jane König: Jane Königs helt nye øreringe, som både er vilde og anderledes. De er endda så nye, at de vist ikke er landet i webshoppen endnu.

Solbriller fra Ace & Tate: Hele sommeren har jeg brugt de her solbriller fra NA-KD, men jeg mistede dem desværre for et par uger siden. I mellemtiden er de her banditter kommet ind i mit liv og dem er jeg faktisk blevet endnu mere glad for. Det har måske også noget at gøre med kvaliteten.

Serum fra La Mer: Endnu et La Mer-produkt, som har formået at slå benene helt væk under mig. Jeg kunne skriver mange linjer om hvor fantastisk den her serum er, men tænker at vi lige gemmer den til næste måneds beauty-favoritter.

Kalender fra Atelier Aarhus: Emma og Mette, som star på bag Atelier Aarhus, har netop lanceret den helt nye kalender. Og hvis den ikke er smuk, så ved jeg ikke hvad den er. Den er en lille smule mindre end sidste års version og indeholder uundværlige ting som årsoversigt, månedsoversigt, markering af mærkedag og udrivelige lister.

Pung fra & Copenhagen: Elsker farven og materialet og bruger den til opbevaring af mine hårspænder og elastikker når jeg rejser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments