EN FIN FORÅRSKJOLE OG LIDT SØNDAGSSNAK

forårskjoleReklamelinks: Dress: Second Female (gifted) Stockings: Gucci Shoes: Ali Express Bag: By Far

Glædelig søndag, venner 🖤

Hold nu fast for en vidunderlig forårsweekend, vi er blevet beriget med. Jeg håber, at I har nydt den ligeså meget som jeg har. Mon ikke de fleste af jer har tilbragt tiden i solen og den friske luft? Det har jeg selvfølgelig også. Jeg har løbet et par lange ture, vasket tøj til den store guldmedalje, ryddet op i min lejlighed, vasket gulve, set et par veninder og i går endte jeg med at sidde på den lokale bar hele natten. Pludselig blev tiden spolet en time frem og inden jeg fik set mig om, var klokken blevet 5!

Derfor har jeg heller ikke være specielt meget værd i dag. Jeg har faktisk ikke udrettet så meget andet, end at gå en tur og drikke en kop kaffe med min veninde Julie. I skrivende stund er jeg lige hoppet under dynen og har klikket lidt mad hjem fra WOLT. Solen bager stadig derude og det føles en forbudt bare at ligge her. Men alligvel også lidt rart. Jeg er ikke specielt god til at tage de der dage, hvor jeg ikke udretter noget fornuftigt, men jeg må ærligt indrømme, at det rent faktisk føles ret godt.

forårskjole

Billederne her er fra i torsdags, hvor jeg stadig befandt mig på skønne Malta. Der var foråret selvfølgelig lidt længere fremme og i solens stråler kunne man snildt smide jakken. Jeg var hoppet i en skøn skøn kjole fra Second Female. Jeg kan stadig ikke se den på deres webshop, men jeg ved, at den er lige på trapperne.

Den har faktisk hængt i min garderobe i et par uger, men jeg har ventet med at tage den i brug. Egentlig bare fordi jeg ventede på at modtage mine fine hvide Gucci-strømpebukser, for jeg havde en idè om, at de to ville være et perfekt match. Heldigvis var de også rigtig gode sammen i virkeligheden.

Jeg vil lukke ned for nu og se et afsnit serie og holde søndagsfri. Kan I have en skøn aften derude 🖤

Læs også: Den der skønne hverdagskjole og strømpebukser på eventyr

forårskjole

forårskjole

forårskjole

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments