BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER

BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER 1

Butter Chicken – en favorit fra det indiske køkken

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snildt kunne tage et par måneder mere med sommermad. Friske salater, diverse dips, majskolber på grillen og hvad der nu eller hører sig til. Men når det så er sagt, så handler det jo om at fokusere på det positive, for måske har jeg også savnet at spise og lave de her varme og krydrede retter, de seneste mange måneder.

I fredags havde jeg inviteret min veninde, Maria, på middag og efter en alt for lang periode uden køkkentid og lidt for meget take away og mange restaurantbesøg, brugte jeg virkelig lang tid på at finde frem til, hvad jeg skulle servere. Det var en kølig efterårsdag og derfor besluttede jeg mig for, at det måtte være tid til en af de varme og krydrede retter. Især fordi, hun elsker den salgs mindst ligeså meget som jeg gør.

Det blev til en Butter Chicken, på den helt simple måde og hvis jeg selv skal sige det, så blev resultatet ret godt. Opskriften får I selvfølgelig og I må ikke lader jer skræmme af den lidt lange ingrediensliste. Langt det meste er tørre krydderier, så hvis man bare er dækket godt ind på den front, så kræve den ikke specielt meget 🖤

BUTTER CHICKEN

Butter Chicken med kyllingekødboller

5 fra 1 stemme
Antal: 4
I alt1 time

Ingredienser

  • en pakke hakket kyllingekød
  • 2 spsk panko-rasp
  • 2 spsk tomatpurè
  • 1 æg
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk smør
  • 5 dl vand
  • 1 dl yoghurt natural
  • en dåse fuldfed kokosmælk
  • et stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3-4 cm frisk ingefær (revet)
  • en spsk karry
  • en spsk gurkemeje
  • 2 spsk garam Masala
  • en knivspids cayennepeber
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader.
  • Kom kødet op i en skål og tilsæt æg, panko-rasp og en teske salt og lidt peber. Ælt det hele godt og grundigt sammen og fingrene til at rulle massen i en masse små boller.
  • Bag dem i ca. 20 min indtil de er gyldne på overfladen.
  • Hak løg, pres hvidløg og riv ingefæren. Steg det i i en gryde sammen med kokosolien. Tilsæt tomatpure og alle de tørre krydderier og fordel det jævnt. Hvis det bliver for tørt, så bare tilsæt en dl vand eller to.
  • Tilsæt kokosmælk, vand og smør og lad det hele koge i godt og vel 10 min
  • Tilsæt yoghurt og lad det koge i yderligere 5 min.
  • Til sidst skal bollerne hældes op i sovsen og så skal det bare nydes.

Det gode tilbehør

Kødbollerne skal I naturligvis kun se som en inspiration. Er man mere til kylling i den klassiske filet-format, så bruger man bare det i stedet. Skal det vegetarisk, så kan kødet også snildt skiftes ud med kikærter eller Aubergine.

Tilbehør skal der naturligvis også til og her kommer vi ikke udenom, at ris vil være en sikker vinder. Sådan er det jo bare, når vi snakker Indisk. Desuden vil en lækker raita også være et godt bud eller måske en form for fladbrød, som jeg også har serveret dem med her.

BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER 2
BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER 3
BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER 4
BUTTER CHICKEN MED KYLLINGEKØDBOLLER 5

LÆS OGSÅ

Vegetarisk Tikka Masala

Kikærter i Kokos

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments