Solorejser er et ord, som man hører oftere og der er slet ingen tvivl om, at det er rejseform, som vinder større og større indpas og som bliver mere og mere normalt. Det er noget, som jeg selv har kastet mig ud i flere gange og det er netop det, der er min baggrund for at skrive det her indlæg.
Min første solorejse ligger efterhånden en del år tilbage. I 2015 var jeg et sted i mit liv, hvor der skulle ske noget helt nyt. Jeg skulle væk, jeg skulle opleve noget og jeg skulle udfordres. Der resulterede i, at jeg købe en billet til San Fransisco uden at have en eneste plan for hvad der skulle ske, når jeg landede. Det resulterede i en måned, hvor jeg kom rundt i hele Californien, en tur til Las Vegas, blev udfordret på alle tænkelige punkter og skabe nye venskaber, som stadig er en del af mit liv i dag.
Samtidig var det også en tid, hvor jeg voksede mere på èn måned, end jeg ville gøre på et år herhjemme. Med andre ord, blev jeg virkelig hooked på idèen om solorejser og det er noget, jeg har gjort flere gange siden. F.eks en tur til Bali i bedste Eat, Pray, love-stil, en workcation i en lille soveby i Portugal, en tur hele vejen til Sydney i Australien og senest har jeg tilbragt en måned i Brasilien, som jeg nok vil kalde for mit livs eventyr.
Jeg har aldrig været nærig med at dele ud af min erfaring med solorejser. Både her på domænet og på min Instagram, hvor jeg ofte opdaterer i dagbogsformat, når jeg er afsted. Jeg fornemmer at interessen for solorejser, særligt for kvinder i 30erne og 40erne er stærkt stigende da jeg antallet af henvendelser fra følgere og læsere, vokser dagligt. Præcis derfor har jeg samlet det her indlæg. En guide og rettesnor, som indeholder alt det man skal vide og huske, når man kaster sig ud i livet som solorejser.
Gode destinationer for solorejser
Det spørgsmål, som jeg oftest får, når vi snakker solorejser er, hvor det er godt at tage hen! Det er naturligvis et MEGET bredt spørgsmål. som det er umuligt at give et enkelt svar på. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad man vil på sin rejse og hvilket klima, man helst vil opholde sig i. Alligvel vil jeg mene, at der er nogle faktorer, som der kan være vigtige at have med i sine overvejelser. F.eks
- Hvordan er sikkerheden i landet?
- Er det et land, hvor der andre solorejsende, der tager til? (i så fald vil der ofte være communities og grupper, som man kan tilslutte sig)
- Hvordan er forholdene for solorejsende, på destinationen? (Her findes der et hav af Facebookgrupper, som man kan melde sig ind i og spørge)
- Hvordan er vejrforholdene i den periode, du vil afsted? (mange tropiske destinationer har regntider og der er det altså IKKE fedt at ende helt alene)
- Hvordan er tidsforskellen i forhold til hjem? En overvejelse, som man klart skal gøre sig, hvis man tager sit arbejde med på rejsen. Rejser man øst over, så er man foran og rejser man vest over, så er man bagud. Det kan lyde banalt, men det kan have en virkelig stor indflydelse på oplevelsen.
Når alt det så er sagt, så findes der naturligvis også destinationer, som er mere anbefalelsesværdige til solorejser end andre. Nogle har jeg oplevet på egen hånd og andre har jeg hørt gode fortællinger om og fra.
Bali
Måske destinationen for solorejser over dem alle. Bali er en vidunderlig ø, hvor er der noget for alle. Om man rejser ud for at feste, surfe, opleve storslået natur eller finde sig selv på et joga retreat, så er der noget at komme efter. Bali er for solorejsende i alle aldre og fra alle dele af verden. Men måske også ved at være lidt “udvasket” og “brugt” hvis det giver mening?
Dog vil jeg mene, at Bali vil være en perfekt destination, til den første solorejse, da øen bugner med communities, co-livings, hostels og budgetvenlige hoteller.
Potugal
Hvis man gerne vil holde sin solorejse inden for Europa, så er Portugal det helt store hot-spot. Personligt er det også en af mine favorit-destinationer, når man ikke skal alt for langt væk. Vejret er godt det meste af året, leveomkostningerne er lave og så er der et hav af forskellige communities for solorejsende og gode muligheder for at møde andre solorejsende.
Jeg har selv været på work-cation i Portugal i en uge, hvor jeg tjekkede ind på Selina i Peniche. Det var en uge, hvor jeg brugte dagene på at få arbejdet igennem i det store co-working rum og om aftenen hang jeg ud med de andre beboere og skabte nye kontakter og byggede venskaber.
Vietnam
Vietnam er en destination, jeg selv har til gode, men jeg har ofte ladet mig fortælle, at det skulle være en fantastisk destination til solorejser. Både fordi priserne er ekstremt lave på alle former for omkostninger, naturen er tryllebindende og så er det endnu et sted, med masser af andre solorejsende og derfor et hot sport for communities. Særligt området omkring Da Nang og Hoi An skulle være rigtig godt.
Madeira
Madeira skulle efter sigende være lidt af et paradis for solorejsende. Den lille portugisiske ø, som bl.a et kendt for flotte frodighed og dejlige klima året rundt er blevet et sted, hvor flere og flere digitale nomader slår sig ned i længere perioder. På Madeira finder man flere former for co-livings hvor man kan flytte ind i kortere eller længere perioder. Jeg har selv Madeira til gode, men det er sikkert og vist, at det er et sted, jeg selv skal besøge på en af mine næste solorejser.
De kanariske øer
Ja, den er god nok. De kanariske øer er faktisk mere end bare klassiske turistdestinationer med alt hvad den slags indebærer. Særligt Gran Canaria og Tenerife populære for solorejser og især for digitale nomader. Altså folk, der har et arbejde, som de kan tage med over alt. Begge øer har flere former for co-livings og gode steder til co-working.
Reklamelinks: Sæt af rejsekasser: ARKET Solbriller: H&M Kasket: H&M Håndklæde: ARKET Rejsetaske: ARKET Sneakers: VANS
Forberedelser til solorejser
Når man rejser ud på egen hånd, så kræver det selvfølgelig lidt ekstra forberedelser. Eller det gør alle rejser, naturligvis. Men lige når det kommer til solorejser, så kan jeg personligt godt lide, hvis der er helt styr på alle detaljerne. Derfor vil jeg anbefale, at man altid har styr på og tjekket op på følgende ting.
- Rejseforsikring! Det skal man bare altid have styr på. Men på solorejser kan det jo ske, at uheldet er ude og man står et sted, hvor der ikke er meget hjælp at hente. Så tjek op på din forsikring og sørg for at den dækker i dit område og dækker de scenarier, som vil kunne opstå.
- Tjek Facebookgrupper for destinationen. Langt de fleste destinationer har Facebookgrupper. Det kan f.eks være “danskere i XX” “Digital Nomads in XX” eller Solo travelsers in XX”. Her vil man både kunne få svar på en masse spørgsmål og måske endda møde mennesker, som man fysisk kan mødes med under på rejsen.
- En ekstra telefon! Det er noget, jeg altid har med på mine solorejser. Jeg behøver vist ikke at uddybe, at man er lidt på spanden, hvis man mister sin telefon og det er svært både at holde sig opdateret, finde vej eller connecte med andre. Så hvis du på nogen måde har mulighed for at medbringe en ekstra telefon, så gør det.
- Sim kort og E-sim: Hvis du rejser til en destination, hvor dit telefonabonnement ikke inkluderer data (eller roaming hedder det vel) så tjek mulighederne for et pre paid sim card hjemme fra og gør din research over hvilken løsning der er den bedste i det land, du rejser til. Alternativt kan du downloade appen Airalo, som tilbyder E-sims over det meste af verden. Løsningen er ikke den billigste, men måske den mest effektive og nemmeste.
Hvordan møder man mennesker på solorejser
Det er ofte et af de spørgsmål, jeg oftest får omkring mine solorejser. Og her er der (heldigvis) ikke kun et enkelt svar. Der findes mange måder at møde nye mennesker og personligt har jeg gjort mig erfaringer med lidt af hvert. Her kommer mine bedste tips:
Sæt dig ind på en bar
Måske den nemmeste, men også den sværeste. At sætte sig ind på en bar og vente på, at nogen kommer over og siger “hej” eller vente på, at man selv får samlet mod til at gøre det, kræver selvfølgelig lidt og der er heller ikke garanti for, at der kommer noget ud af det. Men ofte gør der og så snart man bevæger sig ud fra Danmarks grænser, vil man bliver overrasket over, hvor imødekommende fremmede mennesker faktisk kan være. Jeg har mødt mange mennesker på den måde – ikke nødvendigvis noget, der er ført til langvarige venskaber eller relationer. Men ofte er det en god måde at møde folk fra lokalområdet.
Facebookgrupper
Som jeg har nævnt tidligere, så findes der næsten en facebookgruppe til rejsende, for hver eneste destination. Her stiller folk ofte nyttige spørgsmål, men der er ligeså ofte folk der skriver og efterspørger meet up’s eller sociale relationer.
Dating apps
Den her kræver naturligvis, at man er ledig på markedet. Men er man det, så er der altså meget sjov at hente. I Danmark forbinder vi ofte dating app’s med udelukkende at handle om at finde kærlighedsrelationer. Sådan er det nok også størstedelen af gangene, men jeg har erfaret, at udlandet ofte har et noget mere afslappet forhold til det og at man sagtens kan mødes og have en god dag eller en venskabelig relation som bagtanke.
På app’en Bumble, findes der faktisk en funktion, der hedder “BFF”. Den fungerer på fuldstændig samme måde som den traditionelle kærligheds-funktion. Her er formålet bare at man søger en venskabelig relation. Jeg har selv brugt den flere gange og har fået mange gode venner ud af det.
Co-living
Co-living er et koncept, som i høj grad er i fremgang. Jeg har selv kun en enkelt erfaring med det, da jeg var i Brasilien. Her boede jeg med Casa Basilico, som jeg ikke kan anbefale nok. Der findes selvfølgelig mange former for Co-livings, men kort fortalt, er det et koncept der går ud på, at man bor sammen med en større eller mindre gruppe mennesker. Modsat hostels, vil man ofte have sit eget værelse og afhængigt af det sted man bor, vil man deles om andre faciliteter, så som køkken, opholdsrum osv. I Co-livings opbygger man hurtigt en hverdag sammen og særligt fordi det ofte er Digitale Nomader, som flytter ind i dem. Det vil altså sige, at man har et arbejde de skal passe i dagstimerne. Oftes spiser man sammen om aftenen eller mødes til frokost og i weekenderne laver man fælles weekendaktiviteter. Jeg tænker, at det bedst kan beskrives, som en slags hostel for voksne.
Co-working
Co-working er nok mest henvendt til Digitale Nomader eller til dem, der tager deres arbejde med på deres solorejser. På langt de fleste “hot spots” for solorejser finder man gode muligheder for Co-working. Ofte vil det bestå af et lokale, hvor man på daglig, ugentlig eller månedlig basis, kan købe sig til en plads. Eller en kontorplads, om man vil. Her er det næste umuligt ikke at møde nye bekendtskaber og i bedste tilfælde, vil man også kunne møde en del faglig sparring.
Hostels
Sidst men ikke mindst, er. der naturligvis hostels. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg var lidt i tvivl om, hvor vidt den skulle med på listen. Men i sidste ende, så er det jo nok der, der er størst chancer for at finde nye venner, på solorejser. Jeg har selv boet på hostels da jeg var yngre og har både gode og dårlige erfaringer med det. Det er billigt, man er aldrig alene og der sker altid noget. Men det er også svært at have nogen form for privatliv, hygiejnen kan også være svingende og så kan man ikke være sikker på at få sin nattesøvn. Men hvis de punkter ikke har stor betydning for en, så er hostels uden tvivl det bedste sted at møde nye mennesker.
Og til det, skal det selvfølgelig også nævnes, at hostels kommer i flere forskellige udgaver og standarder og det er heller ikke atypisk, at hostels udbyder private værelser. Er man på udkig efter et lidt mere up-scale hostel, kan jeg f.eks virkelig anbefale Selena-kæden, som man finder over det meste af verden.
Hvad er godt at pakke til solorejser
Hvad du skal pakke til en solorejse afhænger selvfølgelig af hvad det er for en slags rejse. Præcis som på alle andre rejser. Egentlig vil jeg sige, at det er præcis de samme pakkeregler der gælder, om vi snakker rejser med andre eller solorejser. Min erfaring siger mig dog, at det kan være en stor fordel at pakke lidt ekstra underholdning, da der opstå lange perioder, hvor man skal være i sit eget selskab i rigtig lang tid. Men her er en lille liste over ting, jeg altid medbringer:
- En god bog (evt. en bog om destinationen)
- Strikke/hækle-projekter (er du nu nybegynder, så kan du finde lidt inspiration til nemme projekter her)
- En dagbog – kan virkelig anbefales, da man ofte oplever MANGE ting på solorejser og når man ikke har nogen at dele det med, kan føles ekstra godt at føre dagbog og skrive det hele ned.
- Det her spørgsmålsspil, som er genialt at have ved hånden, når man møder nye mennesker.
- En god weekendtaske. Jeg pakker altid min håndbagage i den her fantastiske weekendtaske (som nok er et af de bedste køb, jeg længe har gjort) Rejser man ud på egen hånd i en længere periode, vil man uden tvivl ende med at skulle på mindre ture. Her er det genialt at kunne pakke i den taske.
Gode aktiviteter på solorejser
Min erfaringer siger mig, at solorejser altid ender med at blive de mest aktive rejser og det hænger naturligvis sammen med, at man automatisk opsøger underholdning mere, når man er alene. Og står man og skal planlægge sin solorejse, men gør sig tanker om “hvad søren man skal lave, når man kommer frem” så er der heldigvis næsten altid noget, uanset destinationen. Hold altid øje med
- Surf: mange kystbyer i hele verden, har et surfmiljø og hvis der er det, så er der helt sikkert også en surf-skole. Ofte kan man købe et surf-forløb eller bare en enkelt time. I øvrigt er det også en fantastisk måde at møde nye mennsker.
- Cooking classes: Langt de fleste lande har deres eget køkken og de er ofte stolte af det, Jeg har sjældent besøgt et land, der ikke vil gå langt for at lære besøgende om deres madlavning. Og vi ved jo alle at de bedste samtaler opstår overmadlavning eller under en middag.
- Vandreture: Gør det alene eller gør det med andre. Langt de fleste destinationer byder på spændende vandreture. Du kan ofte finde mulighederne på guides på nettet eller på de officielle turist-organisationers hjemmesider.
- City walks: De fleste større byer tilbyder en form for city walks. ofte har de et tema som f.eks kan være mad, grafitti, kunst i gaden eller historie. Her kan jeg f.eks anbefale at tjekke Airbnb’s oplevelsesuniver.