BEAUTY FAVORITTER I MAJ

Så er det altså blevet tid til endnu en omgang med nogle af mine nuværende skønheds-favoritter. Et indlæg, der har været sat lidt på pause. Spørg mig ikke hvorfor, for det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har fået nye favoritter. Jeg evigt og altid på jagt efter nye produkter, der kan tilføre lidt lækkert til min hverdag og møder ofte små mirakler. Selvom det her forår har været anderledes på alle tænkelige måder er der alligvel noget, der ikke har forandret sig og det gælder min kærlighed til ting, der kan tilføre lidt luksus i hvertdagen.

Her kommer et lille udvalg af nogle af mine nuværende favoritter 🖤

Reklame (enkelte produkter er modtaget i gave)

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 1

Clean Summer Day

Lad os starte med den ultimative duft af sommer. I hvert fald den duft, som jeg personligt kommer til at bære, de næste par måneder. Det er den helt nye af slagsen fra Clean og den hedder noget så fint, som “Summer Day”. Og den dufter også af en ægte sommerdag med noter af pære, solbær, vanilje og kokosvand. Den er inspireret af havets brusen og den friske havluft og man kan næsten mærke sandet mellem tæerne, når man tager den på.

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 2

Moisturizing Hand Sanitizer Spray (Lavender) fra Touchland

Videre til tidens vigtigste tilbehør: håndspritten. Jeg ved ikke med jer, men i løbet af de seneste måneder, er håndsprit kommet på højde med min telefon, pung og nøgler i min “har jeg husket det hele-rutine” hver gang jeg forlader mit hjem. Da det altså blev muligt at få fat i dem igen 😉

De små håndsprit fra Touchland har været fast inventar på alle mine rejser de seneste år og skæbnen ville, at jeg brugte den sidste dråbe, da jeg forlod lufthavnen i Indien, få dage inden hele verden lukkede ned. Da jeg kom hjem, skulle det vise sig at være sværere at skaffe en ny, end jeg lige troede og derfor kunne jeg slevfølgelig ikke få armene ned, da The Powder Room meddelte, at de havde fået dem på lager igen.

Modsat mange andre håndsprit, så dufter de vidunderligt (min favorit er lavendel) og så elsker jeg, at de fungerer som en spray. At de så også er fine og nærmest pynter i tasken. Hvis man kan snakke om at have en yndlings håndsprit (hvilket man vel godt kan, i de her tider) så er det her uden tvivl min.

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 3

Meraki Hand Creme

Det er svært ikke at snakke om håndcreme, når vi snakker om håndsprit (selvom endnu en fordel ved Touchland er, at de ikke tørrer hænderne ud) og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der ikke har øget mit forbrug på den front. Det var stort i forvejen, fordi mine hænder bliver tørrer så snart de mærker den mindste friske luft. En håndcreme er, med andre ord, også fast inventar i min håndtaske og lige nu er min favorit denne fra Meraki, som tilfører en helt perfekt mængde fugt, lufter skønt og kommer i den pæneste indpakning.

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 4

Gosh Chameleon Foundation

Af alle Foundations, jeg har prøvet, er det her uden tvivl en af de aller bedste og jeg har brugt den hver eneste dag, siden jeg blev introduceret til den. Den skiller sig også ud fra mange af de andre. For det første er produktet hvidt og får først farve, så snart det kommer i kontakt med huden. Det betyder også, at den tilpasser sig hudtonen så det der med at få streger eller “foundation face” er slet ikke en mulighed. Tilmed giver den et ensartet look, som jeg ikke har oplevet med andre foundations og så topper den lige med også at give lidt glød.

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 5

Huxley Glow Awakening Cream

En god ansigtscreme kan jeg slet ikke leve uden og modsat mange andre, så er jeg en af dem, der ofte skifter dem ud. Det afhænger mest af sæsoner og hvilken mængde fugt, min hud har brug for. Om vinteren kan den ikke få nok og om sommeren skal den ikke have så meget.

Lige nu befinder vi os jo i lidt af et limbo-land og derfor er det den her fra Koreanske Huxley, som jeg tyer til de fleste dage. First of all, man vi så snakke om hvor pæn den er? Den gør sig virkelig godt på min badeværelseshylde 😉 Derudover den også bare rigtig god. Drøj i brug, nem at påføre, velduftende og så efterlader den huden med en perfekt mængde fugt. Desuden beskytter den også forurening og andre faktorer, der forstyrrer huden i en almindelig hverdag.

BEAUTY FAVORITTER I MAJ 6

Aurelia Brightening Anti-Pollution Mask

Sidst men ikke mindst, et produkt, der har taget mig med storm og som virkelig kan få mig til at se frem til min morgenrutine. I hvert fald de dage, hvor den lige skal have lidt ekstra, med maske, hårkur og alt det der. Det er Masken fra Aurelia, som er levet med Lyserødt Ler, der detoxer huden, renser hudens porer og giver en god omgang glød. De dage man bruger den, har man nærmest følelsen af at starte på en frisk. Hvis det giver mening? Desuden dufter den så godt, at jeg ofte lige går hen og skruer låget af og tager lidt af det ind. Kæmpe anbefaling 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments