Reklamelinks: Skjorte fra Monki og Jeans fra ARKET

I går sagde kalenderen d. 19 April og det betyder også, at det var min fødselsdag. Pga. hele situationen omkring os, giver det næsten sig selv, at jeg ikke havde nogen som helst forventninger til dagen. Nu er det heller ikke fordi jeg ligefrem plejer at være en, der gør den helt store fejring ud min fødselsdag og lige siden jeg rundede de 25 har det også været en dag, jeg kunne frygte. Både fordi man når til en alder, hvor det rent faktisk ikke er fedt at blive ældre og fordi jeg også har haft det svært med selve dagen. Om man vil det eller ej, ender det oftest med at blive en dag fyldt med forventninger og som det er med den slags dage, er det ualmindeligt nemt at blive skuffet.

Når man trives bedst i hverdagen og med de dage, hvor tingene bare går sin gang, så kan man hurtigt blive slået ud af den, når der pludselig skal tage stilling til hvad man skal lave, hvad man skal spise, drikke og ikke mindst hvad man skal svare på alle de (enormt søde) beskeder der tjekker ind på telefonen. Der er mange indtryk og mange følelser på sådan en dag. I flere år flygtede jeg fra min fødselsdag. Jeg har bl.a været på Bali to gange og den ene gang alene (tilmed da jeg fyldte 30). Jeg fjernede min fødselsdag fra Facebook hvilket naturligvis resulterede i langt færre hilsner og meget mindre opmærksomhed. Det passede mig perfekt.

Jeg har det stadig på samme måde, egentlig. Opmærksomheden har jeg ikke behov for og jeg synes stadig, at den kan føles overvældende. Men i takt med, at jeg også har fået det bedre med at blive et år ældre og acceptere min alder, har jeg også fået det bedre med at have fødselsdag. I år havde jeg endda overvejet at fejre den med middag og fest for mine venner, men så kom coronaen og tog beslutningen for mig.

Den der alderskrise

Men lad mig lige kort vender det der med alder og at blive et år ældre. Husker I da man som barn begyndte nedtællingen til fødselsdag flere måneder forinden? Det har jeg også gjort lige siden jeg kom på den anden side af de 25 – men talt ned til noget jeg virkelig frygtede og ikke havde lyst til. Siden da, har jeg ikke haft det særlig godt med min alder og til tider har det været så slemt, at det nok har stået i vejen for min egen lykke. Der har været gode perioder og dårlige perioder. Jeg har tænkt det til døde, arbejdet med det, fået det bedre, fået det dårligere og fået det bedre igen.

Mine følelser bunder naturligvis i de helt klassiske og meget eksistentielle af slagsen; Jo ældre man bliver, jo flere døre og muligheder bliver der lukket for. Erkendelsen af, man nok aldrig bliver havbiolog eller får en top-stilling i et stort reklamebureau. ELLER hvad man nu har gået og drømt om i barndommen og de unge år.

Så er der naturligvis også hele erkendelsen af, at jeg rent faktisk ER blevet ægte voksen på papiret, men på mange måder stadig lever som da jeg var 24. Det har også fyldt en del hos mig og gør det stadig. Da af jer, som ofte læser med herinde, kan måske huske at jeg har været igennem et længere forløb med min coach, Zuzan. Tidligere på året havde vi en hel session, hvor temaet netop var min alder og hvor meget tankerne og bekymringerne omkring den, påvirkede mit liv og min positive tankegange.

I dag er jeg så glad for, at jeg har haft den session, for den har absolut ændret mit tankemønster, der til tider kunne være destruktivt. Jeg kan stadig få en negativ tanke eller to, men mavepinen og alders-angsten er faktisk nærmest forsvundet. Alt sammen ved hjælp at simple værktøjer der har lært mig at slå tankerne væk, når de bliver for meget og ikke mindst fordi jeg har lært at acceptere mine omstændigheder og ikke mindst at værdsætte alt det gode i mit liv og at bruge alt min energi på netop det.

Reklamelink: Ingen fødselsdag uden en fødselsdagskjole. Den her er fra Monki

I dag er jeg vågnet op 33 år gammel og nej, mit liv ser på ingen måde ud som jeg havde forventet af det ville, når jeg nåede den alder. Til gengæld havde jeg, for få måneder tilbage, heller ikke forventet at min fødselsdag skulle fejres i en verden og en hverdag, der var vendt op og ned. Hvor jeg ikke kunne samle mine venner og hvor fremtiden aldrig har været mere usikker. Det sætter ligesom tingene i perspektiv og måske er det også derfor, at netop den her fødselsdag på ingen måde har har tricket mit negative tanker.

Til gengæld havde jeg en ganske vidunderlig dag, uden det helt store hurlumhej. Jeg spiste surdejsboller til morgenmad, løb en lang tur i den lysergrønne skov, tog på en lille udflugt til sydfyn, blev ringet op af mine veninder, drak en G&T i haven med aftensolen i øjnene, fik min barndomsveninde til middag og min søde søde mor havde både sørget for Fajitas (min livet) og lavet den lækreste key lime pie. Tilmed fik jeg mit største gaveønske opfyldt (den her smukke lampe) og hvis man lægger alt det sammen og ikke ser det som en helt perfekt dag, så skulle man altså skamme sig.

Billederne her er selvfølgelig glimt fra dagen og den fødselsdag, som måske er en af de bedste, jeg længe har haft 🖤

Den friske og lysegrønne bøgeskov 🖤

Naturens glimmer i havet

Reklamelink: Kjole fra Monki

Landidyl på Sydfyn